Jeres mening?

Om få uger skal vi jo have lille Agnes til verden ved pks. Det er mit 3. kejsersnit og vores i alt 4. barn.

Da jeg blev gravid denne gang talte vi fra starten af om, at det skulle være vores sidste barn. 4 må vel være nok

Vi har så valgt, at jeg skal steriliseres ved kejsersnittet, det tilbød de automatisk og vi sagde ja tak, da vi havde talt om det inden.

Nu er det så sådan, at hver gang vi taler med nogen (venner/familie) om Agnes og siger, at hun er jo den sidste, bliver de overraskede og siger ofte at vi jo nok skal have en mere om et par år eller noget. Når så vi fortæller om sterilisationen synes folk, at det er MEGET drastisk.

Hvad tænker I? Er nogle af jer steriliseret?

Jeg føler mig sikker på, at hun er den sidste. Det har været en træls graviditet, så tror min krop siger stop, vi har nu 4 unger og jeg bliver 35 år næste gang.

Anja

Altså, en sterilisation er jo endegyldig, men med fire unger, så går det også nok  Jeg synes ikke det er drastisk, især ikke hvis i begge er helt rolige med det. Så er det jo nok bare fordi at det er sådan det skal være..

Jeg er ikke selv steriliseret, og tør heller ikke blive det nu - man ved jo aldrig om der skulle komme en nummer tre. Jeg tvivler på det, meeeeen...

Lise skriver:

Altså, en sterilisation er jo endegyldig, men med fire unger, så går det også nok  Jeg synes ikke det er drastisk, især ikke hvis i begge er helt rolige med det. Så er det jo nok bare fordi at det er sådan det skal være..

Jeg er ikke selv steriliseret, og tør heller ikke blive det nu - man ved jo aldrig om der skulle komme en nummer tre. Jeg tvivler på det, meeeeen...

enig med Lise hvis i er afklaret med at det her er jeres sidste barn så sys jeg da det er fint at få det "ordnet" når de alligevel skal skære i dig.

Her hjemme er det manden der er "ordnet" det sys vi/jeg var nemmest og i dag er jeg glad for det ikke er mig, tror bestemt det er nemmere for manden at få det gjort end for en kvinde hvis ikke hun alligevel skal skæres i, det er vit lidt mere omfattende for kvinden. Men så er man sikker på der ikke kommer nogen upsere hvis man virkelig ike ønsker det.

Jeg kunne ikke gøre det. Når det er kvinden er det jo endeligt!! For tænk nu hvis man fortryder? I har fået 3 i rap, men hvad nu hvis trangen til at få en efternøler om nogle år, alligevel melder sig? Jo, du er 35 nu, men kan jo stadig gå børn nogle år endnu.

Jeg siger også at vi heller ikke skal ha' flere. Det kan jeg slet ikke overskue og vi har endda ikke fået nr. 2 endnu, men kunne alligevel ikke afskære mig fra muligheden. 

AG

Det er helt klart en af de vanskeligste beslutninger, jeg har skulle tage, og ingen tvivl om, at den primært er truffet udfra fornuft.

Men ærligt får I mig da til at tænke på det igen og en eller anden form for tvivl er der jo ellers ville jeg jo heller ikke starte tråden

Hvis jeg var det mindste i tvivl ville jeg ikke få det lavet. Som AG skriver, så er det jo permanent.

Og hvor stor forskel er der lige på at have 4 eller 5 børn?

For mig ligger springet mere mellem 2 og 3 børn, da det vil betyde større bil og større hus for vores vedkommende.

Her bliver der ikke taget nogen beslutninger om hvorvidt vi skal have en mere efter hende vi har i vente nu. Jeg ville slet ikke kunne bære at vide, at det er sidste gang jeg får de her blide (endnu) puf fra indersiden.... Og så fungerede det fint for mig med spiral, så det bliver løsningen her....

Jeg blev steriliseret under mit 3. kejsersnit.

Jeg havde bedt kirurgen om at vurdere hvorvidt endnu en graviditet og kejsersnit ville kunne lade sig gøre. Hvis arvævet sagtens kunne klare det, så skulle de ikke sterilisere mig, men ved tvivl, skulle de. Og de syntes at jeg lå lige på grænsen, så jeg sagde: gør det!

Også fordi graviditeter for mig altid vil være komplicerede pga immunisering..

Og vi skal alligevel helt sikkert ikke have flere end to børn. Så det er helt ok. Men det er virkeligt mærkeligt at vide at nu gør man alle de der babyting for allersidste gang. Sidste sutteflaske, sidste skemad, sidste skiftning, sidste kravling osv..

Det ER drastisk, men vel ikke SÅ drastisk. Andre beslutter sig jo også for at stoppe med at lave børn på et tidspunkt. Forskellen er bare at her er der ingen fortrydelsesret. Eller jo måske. Men det er vist ret besværligt.

Vi har også snakket rigtig meget frem og tilbage omkring det. For det er en stor beslutning. Håber I finder ud af den rigtige løsning for jer. 

jeg er steriliseret. og er glad for jeg er blevet det.

jeg var også helt sikker. og helt sikker var nok kun99 % sikker eller 98. men det var nok til jeg fik det gjort

jeg har en gang siden hen tænkt. aj måske var det for tidligt. måske skulle jeg ha haft en mer. men nej. jeg er rigtig glad for det er gjort. og tror altid der vil komme en lille bitte tvivl når man ser enten en fødsel eller en nyfødt.

jeg elsker mine drenge og de er nok og helt perfekte for mig. og derfor er jeg glad for min beslutning

altså, det er jo ikke mere endeligt end at hvis der sker noget der gør i vil ha flere børn så kan i få hjælp til det, det er lige så endeligt for manden at få det gjort.

Men hvis du er meget i tvivl  (og din krop og livmoder kan holde til det)så vent, om ikke andet så må manden under kniven når i er helt sikre. Jeg tror ikke man nogensinde kan undgå tvivl på et eller andet plan, der er bare forskel på tvivl.

Tak for jeres svar. Jeg/vi fastholder vores beslutning. Vi talte om det igen i går og alt peger i retning af at holde fast. Manden er 110 % sikker på, at han ikke ønsker flere børn og jeg skal jo ikke have børn med andre end ham  

Jeg er 99% i ro med beslutningen, og det tror jeg er nok for mig. Jeg kan godt forstå, at jer, der uanset alder kun venter 2. barn eller har 2 børn ikke ønsker at blive steriliseret, det havde jeg heller ikke gjort, hvis vi kun havde 2 børn, men nu har vi jo snart 4 (FIRE) altså dobbelt så mange som de fleste.

Anja, hvis jdm i går sagde, at baby vejer ca 2500g