Hej Heidi
Jeg blev sygemeldt med William i uge 27, da jeg havde 1½ cm. livmoderhals tilbage og var lidt åben. Jeg var først indlagt 3 døgn på Riget med plukveer hvert 6. minut og nåede at få lungemodner, fordi de troede, jeg ville føde dér. Plukveerne aftog dog efter jeg havde ligget ned nogle dage, og jeg lå til og med 36. uge uden min livmoderhals blev kortere og uden at jeg åbnede mig mere. Vi taler altså også at jeg var 100% sengeliggende. Dvs. kun op når jeg skulle på toilettet eller i bad, INTET andet. Jeg var glad for min bærbare computer de måneder ;) Jeg var dog topmotiveret for at gå tiden ud, da Theodor er født i 34. uge. Det gik fint det hele, men ville bare gerne prøve en "normal" fødsel.
Uge 37 genopstod jeg fra de døde og fødte først uge 39+6, en stor rund William på næsten 4 kg. og 51 cm. :D
Imens jeg var sygemeldt mødte jeg flere piger i samme situation som mig i cyberspace, de gik faktisk alle tiden ud eller næsten.
FAT MOD, det skal nok gå :) Jeg sender dig mine varmeste tanker.
Knus Tina
Anmeld