Hej Camilla.
Jeg har en søn, som er fra d. 12/7-2010. Amningen gik også fint i starten, men vi har været ude for nøjagtig det samme som dig. Mit råd til dig er, at holde øje med om dit barn har nogle gode fyldte bleer, for så får han det han skal. Jeg blev så frustreret fordi vores søn ammede så lidt, og oppe på barselsgangen havde de fortalt, at man skulle amme omkring 25 min. for at barnet blev ordentligt mæt. Men vi har sikret os, at der var fyldte bleer, og så har vi fået ham vejet et par gange og han tager fint på, så vores barn har bare ikke behov for at ligge så længe ved brystet.
Hvad det skyldes er ikke rigtig til at vide, men jeg havde rigtig meget mælk, så han kunne slet ikke følge med, og når først han så slugte lidt forkert, så blev han så ulykkelig og jeg kunne slet ikke ligge ham til igen. Sommetider kørte det i hårdknude for os, fordi vi blev ved at ligge ham til, når han var faldet til ro, og så startede det hele ellers forfra og vi var ved at blive helt ude af den, fordi det ikke handlede om andet herhjemme, og man bliver da også frustreret som mor. Men måske var han bare ikke mere sulten? Nu sikrer vi os, at der går min. 1 1/2 - 2 timer mellem måltiderne, for så er han ordentlig sulten og kan bedre tage fra. Det skal så siges, at mælken har reguleret sig, så jeg ikke har ligeså meget mælk. Men lad det ikke gå i hårdknude, så foretag jer evt. noget helt andet med jeres barn, når han begynder at græde så både I og jeres barn kommer på andre tanker.
Håber snart det bliver bedre, for det er så opslidende.
Kram herfra...
Anmeld