Eksperthjælp: Træt og udkørt på barsel

Spring til sidste ulæste indlæg
Følg denne tråd

3.566 visninger
0 svar
0 synes godt om
20. august 2010

Lena Bæk-Madsen

"Træt og udkørt på barsel"

Hej

jeg ved ikke om dette egner sig til en brevkasse men ja nu prøver jeg altså for det kan jo være min kost den er gal med

Jeg går hjemme med min datter på 8 mån, men jeg har svært ved at klare dagen uden at blive træt eller irriteret

vores dag ser således ud

kl 4 vågner hun og jeg prøver at giv sut og lign for at sove til kl 6, det lykkes tit

kl 6 står vi op, ny ble

kl 7 morgenmad (skal siges at vi har en flaske vælling ved sengen til mellem 4-6)

kl 7.30 tøj på

kl 8 står den store op, morgenmaden er klar til ham og jeg finder tøj til ham mens den lille sidder på gulvet med legetøj

kl 8.30-9 vi går i børnehave og den lille falder i søvn på vejen hjem

kl 11 mad, ny ble

kl 12 ???? jeg ved ikke hvad jeg skal lave der for jeg er så træt men tit går vi en tur

kl 13 lille er træt igen og hun bliver lagt men en flaske vælling

kl 14 vågner lidt mellem mad

kl 15 den store kommer hjem og det gør den anden vokne også

kl 15.30 vi går op på værelset i hoppegyngen og leger sammen med den store

kl 17 aftensmad

kl 18.30 bad og sove

jeg forstår ikke hvad der er galt med mig hvorfor har jeg ingen energi?? jeg har prøvet ingen sukker (max 30 g om dagen) men det hjælper kun lidt, hvorfor kunne jeg godt med den store ?? jeg legede sanglege og gik ture og havde mio af overskud nu er jeg mest sur og mest på mig selv og det er skide syndt for ungerne jeg kan heller ikke overskue at lave noget herhjemme jeg opdager ikke engang hvis her er beskidt, jov det åbenlyste men ikke det skjulte. hvilket resutere i at vi er uvenner herhjemme og med god grund, for hvorfor satte jeg ikke en maskine tøj over og hvorfor tørte jeg ikke bordet af, hvorfor glemte jeg at tage koppen ud i køkkenet??!? ja hvorfor jeg aner det ikke´, jeg kan ikke tænke mere.. er jeg gået i stykker??

jeg har haft en depression før og det var ikke sådan her at jeg havde det, det var frygteligt meget værre, nu føler jeg mig bare forkert og ubrugelig fordi jeg intet husker og fordi jeg er så sur altid

jeg håber du kan hjælpe med et par råd der kan gøre min hverdag bare lidt lettere

Mange hilsner fra mig



Lenas svar

Kære Lille,s mor

Tak for dit spørgsmål. Der er nok flere ting på spil her end kost ;-)

Det lyder som om du har et ret hårdt program kørende og lidt er ved at miste overblikket. Du skriver det var nemmere med barn nr 1, og at du havde meget mere overskud på daværende tidspunkt. Du skal huske på at der kan være flere faktorer der spiller ind og når du har et barn i forvejen som går i børnehave, er han jo ikke helt selvkørende endnu, så du har pludselig 2 at se til, hvilket selvfølgelig er hårdere.

Mangel på søvn kan nedbryde selv den stærkeste, og det er vigtigt at få mellem 7 og 8 timer uafbrudt søvn hver nat. Dette er selvfølgelig svære i praksis end i teorien i en periode, men det er vigtigt at du indimellem får sovet igennem. Ellers giver det stress, overvægt, irritation, dårligt immunforsvar mm

Jeg Vil foreslå at du laver nogle aftaler med din mand om at du;

  • 1 dag i weekenden har sove længe dag, hvor han så tager begge børn.
  • 1 dag om ugen er ham der tager nat/morgenturen
  • Tager en powernap mindst 1 af de gange den lille sover til middag i løbet af dagen
  • Kommer ud uden børn en aften med veninderne, hvor det kun handler om dig en gang imellem, så alt ikke går op i bleskift og opvask.

Med hensyn til kost så er det vigtigt at du holder dit blodsukker stabilt, dvs du skal spise hver 3 time så kroppen hele tiden har næringsstoffer til rådighed.

Fint at udelukke sukker og andre stimulanser, da de bare gør det hele være. Spis en sund og alsidig kost hvor du får de gode proteiner i alle hovedmåltider; fjerkræ, lyst kød, vildt, æg, tofu, fisk mm, de gode fedtsyre; fede fisk, avocado, nødder, frø, kerne og mandler, oliven og koldpresset olier, masser af bær og krydderurter, fibre fra grøntsager og rugbrød.

Frisk luft og vand dagligt (fint med en gåtur hvor du så også får noget motion)

Og i sidste ende er det vel vigtigere at komme hjem til en glad kvinde med overskud end om vasken er taget eller bordet tørret af?? 

Prøv evt. at læse Nina Brandts bog "den gode barsel", vi kommer også med et foredrag om ulvetimen af coach Camilla Mørk snart i klinikken, tjek FB siden total-sundhed for nærmere info. Du kan også prøve at skrive til en af de andre eksperter i panelet med hjælp til bedre overblik ;-)

Som en hjælp kan du pt prøve med lidt kosttilskud;

1-2 omnimin dagligt 

2-4 Omega 3 1000mg dagligt

1-2 Q 10 dagligt

1 stærk B-kompleks dagligt

Held og lykke med det hele og husk det hele tiden går fremad.....

De bedste hilsner 

Lena Bæk-Madsen

total-sundhed



Lena tilbyder lukkede mødregruppe arrangementer og fertilitetspakker i samarbejde med Jeannette, som er zoneterapeut i total-sundhed. Derudover tilbydes personlig træning, kostvejledning samt biopati.

Se Lenas hjemmeside: Total-sundhed.dk

Anmeld

Køb et abonnement på Vores Børn

Magasinet til dig med børn på 0-12 år

Priser fra 149 kr.

[ Spring til toppen ]

Gå til forsiden

Gratis eksperthjælp

Det er gratis at søge hjælp hos vores eksperter - se alle eksperterne her.