jeg er skide bange

for den da - jeg er sgu lidt nervøs og bange lige nu, så har brug for at skrive dette indlæg....

sagen er den at min mor i mandags (altså for en uge siden) fik lavet en masse ved en tandlæg - en ret voldsom behandling, bla med udtrækning af 4 tænder, noget med at klippe noget overskudstandkød væk osv osv... derfor har hun i alt fået 12 injektioner.... så langt så godt - troede vi...

Dagen efter, blev hun dårlig hen under aften. Bad min far om noget mælk, og blev pisse-sur, da han gik i sneglefart sagde hun.. det gjorde han ikke... han når lige at stille mælken, så forsvinder hun for ham og går i kramper, for derefter at bliver u-kontaktbar.... Han bliver selvfølgelig forskrækket, får hende lagt i aflåst sideleje og kalde på min lillebror der kommer og ringer 112

Hun bliver hentet og kommer i akut-scanneren, men de kan intet finde. Blodprøver, blodtryk, iltmætning er ok, ingen blodprop eller hjerneblødning - INTET..... hun kom hjem dagen efter, men har ikke været tryk ved det hele siden... en del læger spurgte ind til stress, en enkelt snakkede eplepsi ( og det kunne jeg så ikke stave til, overhovedet...)

Idag begynder hun så at snakke usammenhængende, og min far ringer til lægen, som beder ham komme med hende. Hos lægen bliver hun mere dårlig og kommer ind og ligger på en brix - fandeme om hun så ikke forsvinder og kramper igen - 3 læger kommer styrtende, da min far råber på hjælp, de ringer 112 og hun bliver kørt på sygehuset igen - med udrykning.

nu er jeg så efterhånden bekymret - jeg kan næsten ikke have denne uvished, og jeg er bange for hvad der skal ske.... og hun er bare ikke sig selv - hun er bange og utryg, - dette har virkelig skræmt hende, og jeg kan ikke hjælpe..... og derudover er der jo min far som står med ansvaret mnår hun er hjemme - heldigvis må hun ikke kører bil, men han er jo også utryg

Han deltager heldigvis i stuegang imorgen, og vil sige han ikke vil have hende med hjem før de ved hvad det er, og hvilken behandling hun evty skal have...

Egentlig hælder jeg mest til det er en kombi af den omgang hod tandlægen og så stress - men man kramper jo ikke ved stress??

Ja, ved sgu ikke hvilket ben jeg skal stå på

Kram

Føj - det kan jeg sørme godt forstå du bliver bange for. 

Jeg håber lægerne kan finde en forklaring, så I kan få vished og evt igangsat noget behandling. 

God bedring til din mor og tanker til dig.

Det er sgu da også røvtur når de ingen ide har om hvad pokker der sker- så aner man jo intet.

Så kan godt forstå dig og håber sørme bare det er en eller anden reaktion på tandlægens bedøvelse eller sådan noget.

Håber det bedste uanset hvad der lige foregår men lyder da lidt vildt må jeg sige.

ejj hvor grimt  og forfærdeligt. Jeg kan slet ikke finde de rette ord og skrive til dig.

Det gør mig så ondt, håber virkelig de snart finder ud af hva det er der er med hende.

Hvis du har brug for en skulder og en der vil lytte kan du bare kontakte mig.

Uhha... Aner ikke hva jeg skal skrive! Jeg kan godt forstå din angst og din frustration.

Det "gode" er at det sidste anfald var hos lægen - så plejer de altså at tage sagen alvorlig når de har set med egne øjne at der er noget galt.

Trøstekram til dig, og gode tanker til din mor

Marie

Gud, hvor skrækkeligt!  

Det gør mig virkelig ondt. Jeg håber de snart finder ud af hvad der sker i hendes krop..

heaven skriver:

for den da - jeg er sgu lidt nervøs og bange lige nu, så har brug for at skrive dette indlæg....

sagen er den at min mor i mandags (altså for en uge siden) fik lavet en masse ved en tandlæg - en ret voldsom behandling, bla med udtrækning af 4 tænder, noget med at klippe noget overskudstandkød væk osv osv... derfor har hun i alt fået 12 injektioner.... så langt så godt - troede vi...

Dagen efter, blev hun dårlig hen under aften. Bad min far om noget mælk, og blev pisse-sur, da han gik i sneglefart sagde hun.. det gjorde han ikke... han når lige at stille mælken, så forsvinder hun for ham og går i kramper, for derefter at bliver u-kontaktbar.... Han bliver selvfølgelig forskrækket, får hende lagt i aflåst sideleje og kalde på min lillebror der kommer og ringer 112

Hun bliver hentet og kommer i akut-scanneren, men de kan intet finde. Blodprøver, blodtryk, iltmætning er ok, ingen blodprop eller hjerneblødning - INTET..... hun kom hjem dagen efter, men har ikke været tryk ved det hele siden... en del læger spurgte ind til stress, en enkelt snakkede eplepsi ( og det kunne jeg så ikke stave til, overhovedet...)

Idag begynder hun så at snakke usammenhængende, og min far ringer til lægen, som beder ham komme med hende. Hos lægen bliver hun mere dårlig og kommer ind og ligger på en brix - fandeme om hun så ikke forsvinder og kramper igen - 3 læger kommer styrtende, da min far råber på hjælp, de ringer 112 og hun bliver kørt på sygehuset igen - med udrykning.

nu er jeg så efterhånden bekymret - jeg kan næsten ikke have denne uvished, og jeg er bange for hvad der skal ske.... og hun er bare ikke sig selv - hun er bange og utryg, - dette har virkelig skræmt hende, og jeg kan ikke hjælpe..... og derudover er der jo min far som står med ansvaret mnår hun er hjemme - heldigvis må hun ikke kører bil, men han er jo også utryg

Han deltager heldigvis i stuegang imorgen, og vil sige han ikke vil have hende med hjem før de ved hvad det er, og hvilken behandling hun evty skal have...

Egentlig hælder jeg mest til det er en kombi af den omgang hod tandlægen og så stress - men man kramper jo ikke ved stress??

Ja, ved sgu ikke hvilket ben jeg skal stå på

Kram

 

Jo du kan både krampe og besvime af stress.

Min søster har været indlagt 4 gange her på det sidste fordi hun er besvimet og gået i krampe. De troede det var hendes elepsi( staves) der var kommet tilbage men da hun fik lavet en eeg viste den at der ikke var noget og at det var stress. Og ganske rigtig tager hun det stille og roligt og ikke bliver stresset så besvimer hun ikke.

Og sådan en tandlæge tur er satme også hård kan slet ikke forstå de vil lave SÅ meget på en gang. Jeg har selv fået lavet rigtig meget ved mine tænder og det brugte jeg 6 måneder på og det var sku også hårdt.

Et stor kram skal du have for det er ikke sjovt at stå på siden og ikke kan gøre noget. Ved ikke hvad jeg ellers skal sige til dig håber du kan bruge lidt af det jeg har skrevet.

1000 tak for svar piger - rart at få lidt trøst

det er så frustrende at jeg ikke kan gøre noget - men det kan jeg jo altså ikke - ikke lægeligt i hvert fald.... jeg håååber bare sådan de snart finder ud af noget, så vi alle ved hvad vi har at forholde os til.

Hvor føler jeg mig bare ikke særlig voksen lige nu - jeg er bange, helt igennem bange. Alting virker bare så skrøbeligt lige pludselig.

Dog trøster det mig at der ikke er blodprop og hjerneblødning at spore, så det MÅ være en kombi med det hun har fået ved tandlægen og så stress.....

Så hun må bare geare ned må hun!!!!!! Så det håber jeg de finder ud af. Alt andet ville være ubærligt . min mor skal være rask, ikke syg.

Kram

Puha, det lyder godt nok ikke rart!

Håber de hurtigt finder ud af noget, så de kan hjælpe din mor!

Kæmpe krammer til dig