"Forstoppelse og graviditet"
Hej Lena,
Har du gode råd til hvordan man med kosten kan forebygge forstoppelse under graviditet??
Indtil videre har jeg forsøgt mig med fiberrig kost (groft rugbrød og gulerødder) uden effekt + masser af væske. Svesker/abrikos bryder jeg mig ikke om.
Håber du har et råd med på vejen!
Mvh Louise
Lenas svar
Kære Louise
Der er mange der oplever forstoppelse under graviditeten, det er grundet hormoner der får tarmen og dens peristaltiske bevægelser til at slappe af.
Du er godt på vej med fiberrig kost som rugbrød og gulerødder, prøv at tilføje forskellige kåltyper, løg, porre, bælgfrugter, nødder og hindbær. Blommer, dadler, rababer og figner kan også have en afførende effekt. Hørfrø indeholder slimstoffer som svulmer op ved kontakt med vand og det kan sætte gang i tarmbevægelsen.
Det er vigtigt at væsken er vand og ikke vandrivende så som te. Drik 2-3 L vand dagligt og sørg for også at få motion dagligt.
Det er vigtigt at du spiser en sund og alsidig kost som jeg før har skrevet om. Spis flere mindre måltider, spis i rolige omgivelser og tyg maden grundigt.
Det er mest optimalt at du kommer på toilettet dagligt, går der for lang tid imellem kan du prøve at tilføje HUSK de dage hvor det er værst sammen med meget vand.
Og husk når du går på toilettet, så giv dig god tid, og prøv at gå derud på samme tid hver dag også selv om du ikke skal.
Du kan også prøve probiotic classic 9 som er gode tarmbakterier til din tarmflora, det forhandles i helsekostbutikker.
De bedste hilsner
Lena Bæk-Madsen
total-sundhed
Lena tilbyder lukkede mødregruppe arrangementer og fertilitetspakker i samarbejde med Jeannette, som er zoneterapeut i total-sundhed. Derudover tilbydes personlig træning, kostvejledning samt biopati.
Se Lenas hjemmeside: Total-sundhed.dk
Anmeld