fåååårk hvor er jeg nervøs for fødsel-og det er snart :s

Med Marcus havde jeg en lynfødsel 2 timer fra første ve...

går ind i uge 37 imorgen og holder det som ved brormand ja så føder jeg altså om 14 dg.

og jeg kan huske smerternde så tydligt nu og svedturene og rastløsheden og usikkerheden og det hele...

pludselig har jeg slet ikke lyst til at føde og få ham ud....

hvordan havde i andre det tæt på termin?

1. gang fødte jeg i 38+6 og da jeg 2. gang skulle føde forventede jeg også, at skulle føde før tid. Men prinsessen kom først i 40+4. Jeg følte, at jeg gik over tid fra 38+6.

1. gang fødte jeg på under 12 timer og havde regnet med, at det ville gå endnu hurtigere 2. gang. Men det gjorde det ikke - det tog 10 timere mere

Jeg glædede mig rigtig meget til, at skulle føde 2. gang, da jeg denne gang vidste hvad jeg gik ind til og kunne forberede mig bedre

Ja blev også skide bange ca 14 dage før.. selv om hun er min nr 4..

Jeg "glæder" mig ikke til selve fødslen (tog lige under 12 timer sidst fra vandet gik til han var født) men glæder mig MEGET MEGET MEGET til han er kommet ud!

Men jeg er faktisk mest "bange" for at gå over tid!  Fødte den første 37+6 og er nu 36+3 og VED bare, at jeg bliver helt umulig at være sammen med.... Tænk hvis jeg denne gang går 14 dage over tid - så er det EN MÅNED mere jeg har været gravid

har det også sådan, glæder mig til han er ude-men kan slet slet ikke overskue fødseln, troede det var sådanne ting man glemte

mariaogmarcus skriver:

har det også sådan, glæder mig til han er ude-men kan slet slet ikke overskue fødseln, troede det var sådanne ting man glemte

 

Jeg kan godt forstå dig! Jeg vil også uden tvivl være mere bange hvis jeg skulle føde igen... Første gang er man jo lykkeligt uvidende om de store smerter der venter én. Jeg havde forestillet mig at det ville gøre helt vildt ondt, men det var faktisk værre end jeg i min vildeste fantasi havde troet

Men samtidig ved man jo også, at smerterne forsvinder igen og at det er det hele værd, når man ligger med sin baby på maven...

Håber du får en god fødsel.

Mathilde skriver:

Jeg kan godt forstå dig! Jeg vil også uden tvivl være mere bange hvis jeg skulle føde igen... Første gang er man jo lykkeligt uvidende om de store smerter der venter én. Jeg havde forestillet mig at det ville gøre helt vildt ondt, men det var faktisk værre end jeg i min vildeste fantasi havde troet

Men samtidig ved man jo også, at smerterne forsvinder igen og at det er det hele værd, når man ligger med sin baby på maven...

Håber du får en god fødsel.

ja og smerter opleves jo bare så forskelligt...

jeg kan huske jeg havde det som jeg havde tynd mave, dén mavepine og så svedte jeg ellers bare...

uhhha syntes det er så slemt nu hvor det skal nærme sig, og hver gang jeg skal på toilettet nu så tænker jeg bare åh åh fordi første gang var så mærkeligt at jeg jo ikke aner en pind om vejen dertil før han skal være ude :s