Frustreret og fortvivlet og ked af det..

Hentede Bastian fra børnehaven igår og fik så at vide at han havde haft en dårlig formiddag, havde været ked af det og spurgt efter mig mange gange. Over middag havde der så ikke været noget og han havde været glad og leget fint. De fortæller så at han jo har et temperament og kan blive noget så gal hvis tingene ikke lige går efter hans hovede..

De havde feks. skulle hjælpe ham gummistøvler på og så var han blevet så gal, for der var alt muligt i vejen. Han havde skreget i vilden sky! I mandags skulle de hjælpe ham sandaler på og da havde han også skreget og til sidst måtte de være to til at give ham dem på!

De ville bare lige fortælle mig det og det var noget de arbejdede på, de mente det var en magtkamp han havde gang i og at vi jo heller ikke skulle gøre det værre end det var og at han jo var en glad dreng som virkede til at trives..

Men jeg blev ret ked af at høre at han bliver så gal og skriger deromme, for han skal jo helst være glad og synes det er rart og sjovt at være i børnehave.. For helt ondt i hjertet

Han kan også flejne herhjemme når tingene ikke passer ham, men troede kun det var os han testede og troede ikke han også kunne blive så gal og skrige i børnehaven..

Hvad skal jeg gøre....???

Måske er det den der fase "vil gerne selv - men kan ikke"

Noah har også sådan nogle hysteri-flip en gang i mellem.

Og så siger vi til ham, at han skal slappe af - det nytter intet at te sig på den måde - og at han skal forklare os hvad han bliver så sur over.

Så hvis han siger "jeg kan ikke få sat taget på min campingvogn" (hvilket kan være grunden herhjemme) (altså legetøjs-campingvogn)

Så prøver vi sammen - og hvis han bliver hysterisk mens vi prøver, så får han (lidt strengt) at vide at han må simpelthen lade være med at te sig, for hvis man gør det stille os roligt, så kan man godt.

Og når han se endelig slapper af, og vi hjælpes ad, så kan vi jo godt.

Og så får han også at vide bagefter "der kan du bare se, du kunne jo godt - det nytter ikke noget at blive hysterisk for så kan du jo se at man ikke kan"

Jeg ved ikke hvor pædagogisk det er, men det har hjulpet herhjemme. 

Så mit råd (godt eller ej) få ham til at "køle ned" og så forklare jer hvad han bliver sur over. Og evt. snak ham efter munden med "ja, jeg kan godt se at det er svært, men nu prøver vi igen, stille og roligt".

Cyber-knus

Tut

Tut skriver:

Måske er det den der fase "vil gerne selv - men kan ikke"

Noah har også sådan nogle hysteri-flip en gang i mellem.

Og så siger vi til ham, at han skal slappe af - det nytter intet at te sig på den måde - og at han skal forklare os hvad han bliver så sur over.

Så hvis han siger "jeg kan ikke få sat taget på min campingvogn" (hvilket kan være grunden herhjemme) (altså legetøjs-campingvogn)

Så prøver vi sammen - og hvis han bliver hysterisk mens vi prøver, så får han (lidt strengt) at vide at han må simpelthen lade være med at te sig, for hvis man gør det stille os roligt, så kan man godt.

Og når han se endelig slapper af, og vi hjælpes ad, så kan vi jo godt.

Og så får han også at vide bagefter "der kan du bare se, du kunne jo godt - det nytter ikke noget at blive hysterisk for så kan du jo se at man ikke kan"

Jeg ved ikke hvor pædagogisk det er, men det har hjulpet herhjemme. 

Så mit råd (godt eller ej) få ham til at "køle ned" og så forklare jer hvad han bliver sur over. Og evt. snak ham efter munden med "ja, jeg kan godt se at det er svært, men nu prøver vi igen, stille og roligt".

Cyber-knus

Tut

 

Tak for knuset

Sådan gør vi også når det gælder mange andre ting og det hjælper også for det meste..

Men lige nu er alt hvad han skal have på fødderne bare grund til en masse skrigeri! Når vi så spørger ham hvad der er galt, så sidder de forkert eller er dumme eller alt muligt andet. Han kan komme på hundred ting som er i vejen og så er det svært at hjælpe.. Vi prøver at tage dem af og rette strømper osv, men lige vidt hjælper det..

Jeg ved ikke hvordan de gør omme i børnehaven... Hvis han da bare kunne nøjes med at flippe ud herhjemme...

Du får lige en krammer!

Men altså jeg synes du skal se en positiv ting i det, og det er at han giver udtryk, der er jo nogen børn der ikke siger et kvæk og bare lukker sig inde!

Men ellers synes jeg da at du skulle spørge gokkerne om de spørger ham om han vil have hjælp, eller om de bare giver ham det på!

Vi har nemlig nogen børn i min børnehave der også får sig en flejner ind i mellem, også taler jeg med dem stille og roligt, og siger at de må sige til hvis de har brug for hjælp, og de kan prøve selv, men det er ok at bede om hjælp!

Men jeg tror altså også at det er en face, han skal teste af, og det synes jeg er sundt, så ikke se så negativt på det!

De siger jo at han er glad og tilfred ellers

Kram til dig

Siber

Siber skriver:

Du får lige en krammer!

Men altså jeg synes du skal se en positiv ting i det, og det er at han giver udtryk, der er jo nogen børn der ikke siger et kvæk og bare lukker sig inde!

Men ellers synes jeg da at du skulle spørge gokkerne om de spørger ham om han vil have hjælp, eller om de bare giver ham det på!

Vi har nemlig nogen børn i min børnehave der også får sig en flejner ind i mellem, også taler jeg med dem stille og roligt, og siger at de må sige til hvis de har brug for hjælp, og de kan prøve selv, men det er ok at bede om hjælp!

Men jeg tror altså også at det er en face, han skal teste af, og det synes jeg er sundt, så ikke se så negativt på det!

De siger jo at han er glad og tilfred ellers

Kram til dig

Siber

Tak for krammeren

Har faktisk slet ikke tænkt på at der kunne være et positivt aspekt i det, så det må jeg prøve at se om jeg ikke kan vende det om til.

Må lige høre pædagogerne af hvad de gør, om de bare giver ham dem på eller spørger først, for han kunne godt flippe hvis man bare gav ham dem på uden at spørge først..

Og så håber jeg det bare er en fase..

Tak for dit indlæg

Har ikke nogen gode råd som ikke er givet i forvejen men du får lige et 

Og det er IKKE for at gøre grin eller noget.

Ag - som er kommet på fb

Siber skriver:

Du får lige en krammer!

Men altså jeg synes du skal se en positiv ting i det, og det er at han giver udtryk, der er jo nogen børn der ikke siger et kvæk og bare lukker sig inde!

Men ellers synes jeg da at du skulle spørge gokkerne om de spørger ham om han vil have hjælp, eller om de bare giver ham det på!

Vi har nemlig nogen børn i min børnehave der også får sig en flejner ind i mellem, også taler jeg med dem stille og roligt, og siger at de må sige til hvis de har brug for hjælp, og de kan prøve selv, men det er ok at bede om hjælp!

Men jeg tror altså også at det er en face, han skal teste af, og det synes jeg er sundt, så ikke se så negativt på det!

De siger jo at han er glad og tilfred ellers

Kram til dig

Siber

 Er enig med min med-gog her

jeps, William får dem og fik et igår morges hvor han blev fuldstændigt hys over at far skulle give ha tøj på. Sparkede, råbte og skreg og græd i vilden sky på en gang og flåede det af så hurtigt som han fik det på...helt amok.

Så tror såmænd også det er noget der rammer den nogle gange.