Er det urimeligt at jeg er MEGA sur?

I aftes puttede jeg vores datter som normalt, manden puttede vores søn. Datteren sov hurtigt og jeg gik i bad, i al den tid jeg var i bad, tørrede mig m.m. var sønnen DYBT ulykkelig. Til sidste følte jeg mig overbevist om at manden var faldet om eller noget siden sønne blev ved at skrige.

Jeg skyndte mig derind og hvad ser jeg: Sønnen står op i sengen helt opløst mens manden sad og spillede på sin mobil, helt upåvirket af vores søn Jeg nærmest flåede min søn op af sengen og trøstede ham, han var helt våd af sved over at være ulykkelig så længe. Da jeg tager ham op siger manden gudhjælpemig "nu ødelægger du det hele, han vil bare have min mobil" - drengen er 14 måneder, så pak dog den mobil væk og trøst dit barn! Jeg brugte hvad der føles som en evighed på at få sønnen tryg igen, sad og krammede ham længe og han insistede på at holde min hånd i i lang tid

Jeg talte ikke med manden hele aftenen men da vi kom i seng spurgte ham om jeg troede sønnen nu hader ham hvortil jeg lidt ondt svarede at børn elsker deres forældre uanset hvad de gør ved dem. Jeg spurgte indtil hvorfor han ikke havde gjort noget og han kom bare med lamme undskyldninger og jeg tror egentligt bare han var kørt træt og han har det enormt dårligt med det, han fedtede for sønnen hele morgenen.

Jeg er stadig PISSED, er det helt urimeligt - hvad tænker I?

Jeg var sgu også blevet pisse sur.

Så jeg synes ikke du er led ved manden.

Nogen gange når jeg står og laver mad, og christian har "børnevagten", så kan Nana også sidde pænt længe og græde/skrige inden han reagerer (han sidder ofte på sin computer) Ellers så reagerer han først når jeg råber til ham fra køkkenet om han har tænkt sig at tage sig af sin datter.

Tror bare at nogle mænd er sådan - de kan lukke af, på en måde som mødre ikke kan forstå.

Jeg var også blevet sur!

Jeg tror også at mænd nogengange har en tendens til at lukke verden ude!

Her kan Bastian sidde og kalde på far og han reagerer bare ikke fordi han er optaget af noget andet! Til sidst må jeg råber efter ham at Bastian altså kalder på ham!

jeg var fandme også blevet sur, hvad bilder han sig ind..  øv.

men ja som de andre siger, så har jeg også sådan en mand.. han kan sidde ved sin computer og ungerne kan splitte hele boligen ad lige ved siden af ham..

men den der kommentar; nu ødelægger du jo lige det hele.. hvad havde han gang i, syntes han det var sjovt at drille ham eller hvad var det du ødelagde ?

Tut skriver:

Jeg var sgu også blevet pisse sur.

Så jeg synes ikke du er led ved manden.

Nogen gange når jeg står og laver mad, og christian har "børnevagten", så kan Nana også sidde pænt længe og græde/skrige inden han reagerer (han sidder ofte på sin computer) Ellers så reagerer han først når jeg råber til ham fra køkkenet om han har tænkt sig at tage sig af sin datter.

Tror bare at nogle mænd er sådan - de kan lukke af, på en måde som mødre ikke kan forstå.

 

min mand kalder det et filter... Han påsår det er det samme de bruger når de filtrerer konens/kvinders snak...

BetinaTrold skriver:

 

min mand kalder det et filter... Han påsår det er det samme de bruger når de filtrerer konens/kvinders snak...

Gad godt have sådan et filter når min mand rømmer sig for gud ved hvor mange hundrede gange på en time! ....eller når han indspiller musik   

Men det er nok en mandeting så...... har oplevet både min egen far og Henrik blive snakket ørene af af ungerne, og de opdager intet!!!

Jeg kan godt forstå du er sur, ked og skuffet, og jeg ville nok være lidt indebrændt indtil vi fik snakket om det, for det er da på ingen måde okay at lukke SÅ meget ude! Men det kan måske være du selv skal tage den op med ham? Kunne det ikke også hjælpe dig videre?

Kærligst Maria.