1.Sig til ham at du har brug for en snak. Hvornår kan han? Han skal afsætte min. 1 - 2 timer.
2.Tag ham med ud og gå en tur et rolig sted, så I går side om side dvs ingen direkte øjenkontakt.
Du siger du har tænkt meget over situationen og at I skylder hinanden ærlighed. Du håber han vil være ærlig. Du ved at han har været dig utro og du bliver nødt til at have en forklaring på hvorfor det er sket... Helt roligt...
Du skal IKKE have detaljer, bare motivet for hvorfor han valgte at være dig utro.
Der finder aldrig gode forklaringer, men på den måde falder pudslespillet bedre på plads og du ser det fra hans perspektiv.
Du påpeger at I fra starten havde en aftale om ikke at være utro. Ok at flirte og danse, men grænsen gik feks. ved kys. Han har brudt den aftale. Han har været illoyal over for dig.
Man skal behandle andre som man selv vil behandles. Øsker han selv at være i et forhold hvor du er sammen med andre? Giv ham en pause til at reflektere. Du lytter.
Sig at du elskede den måde i mødtes på og nævn et par få ting du elsker ved ham. Dette åbner hans øre og goodwill, så han ikke går i forsvar...
- men at han har brudt din tillid. Tilliden til at stole på at I kunne have det sjovt hver for sig.
Han valgte at spille russisk roulette og det valg har en konsekvens. Det har en konsekvens fordi du er en pige der fortjener respekt. Du kender dit værd.
Du havde regnet med at han var i stand til at sige fra og vælge at se en ære i at være tro. Alle - også du udsættes for fristelser, men vælger at holde den ved lidt flirt...At sige nej er et must for et sundt forhold.
Er hans selvværd så lavt at han bliver nødt til at styrke det gennem andre pigers anerkendelse?
Du lærer ham hvordan han skal behandle dig ved at kridte din grænse op og du ønsker ikke den form for behandling. Du siger fra. Det er for lavt til dig. Du er ked af det, men du bliver nødt til at være dig selv.
Én mand der er sådan, ved du med dig selv alligevel ikke er noget for dig.... Det kan ske igen hvis du acceptere det lige nu.
Flyt ud til en søster, ven eller familie for en periode eller endnu bedre. Bed ham forlade lejligheden og han skal have pakket sine ting inden 3 dage. Du ønsker ikke at se ham den næste måneds tid. Du har brug for at tænke tingene igennen og formentlig forberede dig på at din beslutning nok er et endeligt farvel. Sig det...
Hav overskud, vær objektiv og prøv ikke at lade dig rive med. Sig at han er et vidunderligt menneske, men han har noget han skal arbejde med og gøre op med sig selv hvordan han ønsker at behandle andre og hvordan han selv vil behandles.
Du vil dit barn det bedste og derfor spiller du selvfølglig ikke på den magt du har ved at kunne tage det med dig. Når han skal se barnet, bliver det uden den store dialog med dig....
Når der er gået noget tid må du gøre op med dig selv om han skal have en chance til.... Hvis du giver ham en chance til kræver det at i afstemmer jeres forventninger til hinanden og lever op til det. Hvis du vælger at tage ham tilbage, skal du gøre op med dig selv om du kan tilgive og accepterer hans sidespring, ellers vil såret konstant springe op.
Det er et arbejde at få et forhold til at fungerer og der er mange fristelser undervejs. Jeg tror stadig på forholdet og at det kræver noget ekstra at holde sammen de første år at et barns leve tid. Man skylder hinanden en chance... men selvfølgelig ikke for hver en pris.
Hvis en dør lukkes, åbnes en ny. Mærk godt efter inde i dig selv du kender svaret...
Held og lykke