Så prøver jeg igen at skrive dette indlæg... Sidst jeg skrev det, ville den ikke oprette det, så prøver igen!
I sommerferien har vi talt meget om, at Ida og Emmas "Build a Bear" bamser havde fødselsdag midt i juli. Deres certifikater de fik sidste år, sammen med bamserne, hænger på væggen, og de har derfor flere gange i løbet af året spurgt hvornår det er bamsernes fødselsdag :-)
Nu skulle den store 1 års fødselsdag så fejres! Jan og jeg havde talt om at vi skulle huske at markere den dag, men det endte med at Jan var på psyk. afd. hele den dag, og så tænkte jeg at så skulle det da fejres med en stor fødselsdagsfest (så der skete lidt for ungerne...)
Så vi endte med at bruge formiddagen på at lave indbydelser (til alle de andre bamser) og handle ind. Mens Noah sov til middag, bagte jeg og tøserne hjerte-chokolade-muffins, og da han vågnede dækkede vi op ude på græsplænen med dug, flag, krus og servietter. Så blev der placeret sådan cirka 20 bamser på dugen, og vi fik lidt plads til os selv, fandt rød sodavand og kage, og så var vi klar :-)
Vi sad så ude midt på græsplænen, med det hele og sang 2 fødselsdagssange (da tøserne jo skulle vælge en sang hver)
I kan tro alle de naboer der kom forbi de gloede, men hold op det var en fantastisk eftermiddag for alle tre unger! -Så det kan varmt anbefales, at fejre stor 1 års fødselsdag :-)
Knus fra Stine, Ida, Emma, Noah og 2 stk. 1-årige Build A Bear-Kitty-Bamser :-)
Vedhæftede fotos (klik for at se i fuld størrelse)
Anmeld