Veninde gravid, men kæresten vil ik - nogen råd???

Hej Piger!

En af mine tætte veninder er blevet gravid med hendes kæreste gennem 5 år - ved et UHELD (kondomet sprang).

Hun har hele tiden været besluttet på, at skulle have abort, men nu er hun kommet MEGET i tvivl, for hun har en følelse af at kæresten reaktion har påvirket hendes beslutning om, at skulle have en abort.

Hun har fortalt kæresten om bekymringerne og at hun er bange for hun ikke kan få sig selv til at få en abort.

Det skal lige siges, at de har boet sammen 4 år. Har bil, motorcykel, knallert, (fin) lejlighed, uddannelser og ok økonomi - dvs. det er egentlig meget passende...

MEN kæresten har meldt ud, at han ikke er klar til at skulle sælge sin motor-cykel osv. Min tolkning er, at han ikke vil give slip på det egoist-liv de fører ligenu (det er ikke negativ ment, det vælger folk jo selv hvorfan de lever), han siger han ikke er sikker på om han faktisk vil gå fra hende hvis hun ikke får foretaget den abort :-(

HAR I NOGLE RÅD - DE MODTAGES MED KYSHÅND!

Hilsen en bekymret veninde

CmarianN skriver:

Hej Piger!

En af mine tætte veninder er blevet gravid med hendes kæreste gennem 5 år - ved et UHELD (kondomet sprang).

Hun har hele tiden været besluttet på, at skulle have abort, men nu er hun kommet MEGET i tvivl, for hun har en følelse af at kæresten reaktion har påvirket hendes beslutning om, at skulle have en abort.

Hun har fortalt kæresten om bekymringerne og at hun er bange for hun ikke kan få sig selv til at få en abort.

Det skal lige siges, at de har boet sammen 4 år. Har bil, motorcykel, knallert, (fin) lejlighed, uddannelser og ok økonomi - dvs. det er egentlig meget passende...

MEN kæresten har meldt ud, at han ikke er klar til at skulle sælge sin motor-cykel osv. Min tolkning er, at han ikke vil give slip på det egoist-liv de fører ligenu (det er ikke negativ ment, det vælger folk jo selv hvorfan de lever), han siger han ikke er sikker på om han faktisk vil gå fra hende hvis hun ikke får foretaget den abort :-(

HAR I NOGLE RÅD - DE MODTAGES MED KYSHÅND!

Hilsen en bekymret veninde

Åh den var hård synes jeg.

Hm, tror jeg personligt ville vælge at beholde barnet. Hvis han ikke er klar nu, bliver han det måske aldrig. Dyrker man sex, må man tage det ansvar som kan følge med. 

Tænker, at nye mænd altid vil komme, men det er ikke sikkert at børn gør.

Altså, udfra hvad du skriver, lyder det jo som det rigtige tidspunkt at få børn...så kan da godt forstå, at din veninde er meget, meget i tvivl om at få foretaget en abort.

Som du siger, så kan hans modvilje hænge sammen med at han ikke er parat til at give slip på deres "egoistiske" liv, hvor han sikkert nyder at kunne være spontan. Han ser jo nok det at få et barn er ligmed at blive bundet på hænder og fødder....

Det er meget svært at give et råd synes jeg, men hvis hun er klar til at få det barn, så skal hun ikke få en abort, og dermed fortryde og være dybt ulykkelig over det bagefter. Måske er det bare en stor nyhed, hendes kæreste skal have tid til at bearbejde.

Alexis skriver:

Åh den var hård synes jeg.

Hm, tror jeg personligt ville vælge at beholde barnet. Hvis han ikke er klar nu, bliver han det måske aldrig. Dyrker man sex, må man tage det ansvar som kan følge med. 

Tænker, at nye mænd altid vil komme, men det er ikke sikkert at børn gør.

 

Altså hvis man ikke er klar så man ikke klar sådan er det jo bare! Og så det sgu lige meget om hvordan man lever! Det er en rigtig træls situation at stå i og hun skal jo selvfølgelig mærke efter selv helt inde i, er hun klar til at blive enlig mor? De ikke sikkert han går fra hende men muligheden er der og det skal hun tage med i sine overvejelser! 

Jeg er selv imod abort men jeg synes det er lige så synd for mændende at blive "tvunget" til noget de ikke er klar til! 

Men det er jo i sidste ende hendes valg og han kan hverken gøre til eller fra.

Vi kan ikke råde hende til hvad hun skal gøre! de må få snakket sammen og så må hun jo mærke efter HELT inden i hvad hun mener er bedst! 

Held og lykke til hende

Knus Diana

Har selv prøvet abort, som jeg selv var helt sikker på, da valget stod! Men har lige siden (10 år) grædt snot over, hvor dum og umoden en beslutning det egentlig var (venter nr. 2 (dvs. nr. 3) med samme mand idag).

Men det kommer måske an på, hvilken alder de er..... Han prøver jo at købe sig tid, men jeg kan altså ikke anbefale en abort som løsning. Det vil aldrig slippe hende, at have 'leget' gud over liv og død. Mænd kan desværre ikke forstå dette......Jeg håber de finder sammen om at vælge barnet.

Sikke dog en situation at stå i for din veninde. Jeg har ikke nogen råd som sådan, andet end at du må være en rigtig god veninde, som støtter hende ligemeget hvad

Alexis skriver:

Åh den var hård synes jeg.

Hm, tror jeg personligt ville vælge at beholde barnet. Hvis han ikke er klar nu, bliver han det måske aldrig. Dyrker man sex, må man tage det ansvar som kan følge med. 

Tænker, at nye mænd altid vil komme, men det er ikke sikkert at børn gør.

 

Jeg vil give dig fuldstændig ret

Det er sødt I gider skrive - jeg er selv også i vildrede over at skulle give råd!!!

Men som jeg ser det er det lidt en "lose-lose" situation for hvis hun får aborten, vil hun så kunne tilgive ham for at have presset hende til det og sig selv for at have eftergivet og hvis hun beholder barnet vil han så kunne tilgive hende det?

Enig, det er en skod situation! Og jeg skal være den bedste veninde for hende jeg kan.

Jeg havde selv valgt at få en abort. Jeg er af den holdning at JEG personligt (uden at dømme andre) ikke ville have lyst til at få mit første barn eller noget barn med nogen som ikke 100% ville have det.

Jeg blev overrasket over hvor fantastisk en oplevelse det var at være gravid med en mand der bare var SÅÅÅ lykkelig over at skulle være far, og det var altafgørende for mig. Hvis han havde været i tvivl havde jeg valgt at vente.

Det par du beskriver har været sammen i 4 år - de kan sagtens nå at få børn sammen, så hvorfor ikke vente til de er klar og kan glæde sig begge to? 

Jeg er desuden meget imod at tvinge en mand til at blive far, da jeg synes det er en så kæmpestor ting at få trukket ned over hovedet mod sin vilje at jeg synes det kan sidestilles med at presse en kvinde til at få en abort. 

Desuden tror jeg ikke det ligefrem fremmer farens tilknytning til hverken moren eller barnet at vide at hun simpelthen tog valget imod hans ønske... Hvordan skal han nogensinde kunne stole på hende igen? Jeg ville ikke stole på et menneske der satte en lille klump anonyme celler over et 4årigt parforhold og dermed tog et valg der ville endevende resten af mit liv, når jeg selv var imod det.