Kender ikke mig selv

Undkylder først mit ano...

 

mens min mand og jeg har kæmpet i år for at få et kærlighedsbarn, bliver der i familien født børn som alle før (3 søskende, 2 kusiner og 2 veninder har alle fået børn indenfor det sidste år)

og jeg havde virkelig gjort mig umage for at glæde mig på deres vegne... og især havde jeg glædet mig til den sidste niece som kom for 4 uger siden, og hun er virkelig skøn, jo det giver da et stik i hjertet når jeg sidder med hende, men jeg syntes egentlig jeg har taget det pænt..

men...

forældrene til denne yndige niece, (lillebror samt kone) virker som om de slet ikke gider hende, hun blev passet ude første gang da hun var 14 dage (4 timer) på lørdag, 4 uger gammel skal hun passes igen, med overnatning, for som min lillebror sagde "nu trænger vi til noget voksentid, og det bliver jo dejligt at prøve at savne hende"

min svigerinde, sagde allerede inden fødslen at hun senest ville i arbejde til december, og det holder hun fast i, faktisk siger hun allerede nu at hun glæder sig til at komme på arbejde igen, og de har fundet en privat dagplejer, som vil passe barnet allerede fra hun er 4 mdr..

 

og så bliver jeg vred, harm, jaloux, skuffet, arrig og mange andre grimme ting, jeg syntes simpelthen at det er SÅ uretfærdigt, at dette vidunderlige lille menneske de har sat i verden, virker så uønsket, mens andre kæmper i årevis for ønskebarnet, og for nogle lykkedes det aldrig.. 

 

ARGHHHH hader de følelser, men kan ikke lade være

sommetider er verden bare MØG uretfærdig .. synes ikke det er noget du skal skamme dig over at ha' det på den måde !! kan kun forestille mig det er helt naturligt at have det sådan når dig og din mand nu har prøvet så længe ...

men kæmpe og så håber jeg at det snart lykkes for jer 

-i har kun fortjent det efter så lang tid prøven 

Du er uvidene endnu. Derfor reagere du som du gør. Nogen har behov for voksentid tidligt efter barnets fødsel -og hva så?

Held og lykke med behandlingen for barnløshed

 

det virker da også mærkeligt at de vil "af" med hende allerede

men ved du hvad, det er helt normalt at have det sådan, jeg havde det også mange gange mens jeg prøvede at få Tinke jeg var børnepasser og passede nogle gange børn jeg ville ønske at jeg kunne beholde

op med hovedet og så må du jo bare prøve at tænke positivt og se de gode ting som de byder den lille

kæmpe fordi du har brug for det

millesofie skriver:

det virker da også mærkeligt at de vil "af" med hende allerede

men ved du hvad, det er helt normalt at have det sådan, jeg havde det også mange gange mens jeg prøvede at få Tinke jeg var børnepasser og passede nogle gange børn jeg ville ønske at jeg kunne beholde

op med hovedet og så må du jo bare prøve at tænke positivt og se de gode ting som de byder den lille

kæmpe fordi du har brug for det

TAk, rart at få af vide at man ikke er helt unormal 

Shibby skriver:

Du er uvidene endnu. Derfor reagere du som du gør. Nogen har behov for voksentid tidligt efter barnets fødsel -og hva så?

Held og lykke med behandlingen for barnløshed

 

tror nu ikke det er pga uvidenhed, at jeg reagerer som jeg gør, nærmere frustration, for jeg ved da godt at det kan være svært at få en lille bebs..

Men ja, jeg bliver jaloux, og skuffet når man allerede før fødslen melder ud at man faktisk hellere vil arbejde end gå hjemme og nyde den lille, hun bliver heller ikke ammet, for "det er jo nemmere at få hende passet, når hun får flaske"

Jeg tror det er en helt normal reaktion du har, og det kan jeg sagtens forstå.
Jeg forstår heller ikk hun allerede skal passes og sove ude allerede så tidligt. Men vi har alle forskellige behov og lyster. Og nogle gange passer de bare ikk ind i ens egen tankegang.
Jeg synes som dig det er mega tidligt og vildt tidligt at have lyst til alene tid. Kan huske da isaac var så lille vækkede vi ham nærmest fra middagslur fordi vi savnede ham At han så skulle sove ude, det ville jeg slet ikk kunne klare.
Det er pisse uretfærdigt at det skal være så svært for nogle ikke at kunne få børn når man ønsker det, men det skal nok komme, ligepludselig smiler solen til jer

jeg har en veninde der fik en søn for to år siden. til at starte med gik hun grædene fra kønsscanningen fordi hun ville have en pige. og siden da har hun givet klart udtryk for, at hun ikke elsker at være mor og at sønnen på mange måder er en klods om benet. senest sad vi i hendes kolonihavehus i starten af juli og talte om, at hende og hendes kæreste var gået fra hinanden. de skulle så finde en deleordning og hun havde foreslået 7-7, mens faderen til barnet havde konsulteret børnepsykologer og fundet ud af, at det sundeste var at starte med 10-4 ...dvs 10 dage hos mor og 4 dage hos far. det havde de så aftalt at starte med, men han var alligevel blevet meget ked af det (faderen) fordi han synes det var mange dage (10) at sige farvel til sit barn i, og så sagde jeg, at det kunne jeg dælme godt forstå! min veninde svarede "jeg ville ikke have noget problem med at sende ham afsted i ti dage". foran barnet, som altså er 2 1/2

jeg synes det er virkelig svært at se hende være mor og Søren har haft det på samme måde. det er langsomt blevet bedre for hende siden fødslen, men hun har virkelig svært ved det. desværre.

så jeg kan godt forstå du reagere!!