"Til HL"
Hej Trine
Nu ved jeg ikke om det er det rigtige sted at skrive dette, men prøver alligevel
Jeg har en dejlig søn fra august 08... Vi var desværre igennem alt for meget sygdom med ham da han var spæd, og det fylder stadig utrolig meget i tankerne for mig!
Han var sund og rask da han blev født, men 2 1/2 uge gammel begynder han at kaste voldsomt op. Vi kontakter både SP og læge, men i første omgang mener de det skyldes en forkølelse! Han fortsætter dog med at kaste op, og efter 1 1/2 uge bliver vi endelig taget seriøst og indlagt med ham efter han har tabt sig 1200 g!!
Han var meget syg af væskemangel da han blev indlagt...
3. dag vi var indlagt blev han opereret i maven. Vi fik at vide at det var en rutineoperation, og vi kunne forvente at han ville blive kørt ned på stuen ca. 1 time senere. De havde dog rigtig svært ved at få ham ud af narkosen, og 4 timer efter fik vi besked om at han lå på intensiv, og havde brug for c-pap for at trække vejret.. Ikke lige den besked vi havde håbet på!
Herfra gik det heldigvis hurtigt fremad, og vi blev udskrevet 1 uge efter indlæggelse...
Han er i dag en sund og rask dreng på næsen 5 måneder, hvilket jeg selvfølgelig synes er rigtig skønt, MEN jeg tænker bare SÅ meget på hele forløbet, både op til, og da vi var indlagt, og føler mange af tingene er min skyld. F.eks. at vi ikke slog igennem over for lægen, og forlangte at få ham undersøgt noget før.
Forsvinder alle disse tanker ikke snart!?
Er det 'normalt' at det stadig fylder så meget i tankerne?
Ved egentlig ikke rigtig hvad jeg ville med dette, måske en bekræftelse af at det er en almindelig reaktion efter et sådan forløb...
Mange hilsner fra HL
Trines svar
Kære HL
Lad mig begynde med at sige, at jeg sagtens kan forstå, du ikke er kommet dig over den behandling endnu.
Du er dels blevet overhørt den 1½ uge, hvor du søger hjælp, fordi din søn får det mere og mere skidt. Det lyder til, at det er dit første barn, og du er derfor på det tidspunkt stadig ny i moder/ forælderrollen.
Og derefter sker der så det ulykkelige, at operation/ opvågning ikke går som de havde regnet med.
Jeg synes, at din følelse af svigt, vrede, fortvivelse mm. er fuldstændig naturlige reaktioner på det, du har oplevet. Det er ikke sikkert, det kunne være foregået anderledes; havde lægerne vidst, hvor syg han var, havde de med garanti reageret før den 1½ uge er gået - og alligevel synes du nu, at du har svigtet din lille søn, og du er blevet svigtet.
Så til spørgsmålet: "Er det normalt?" Vil jeg sige, at det er meget naturlige følelser, du har overfor en situation, hvor du intet kunne stille op - og det er ihvert fald sådan, du har det, og det er den virkelighed, som du er nødt til at forholde dig til.
Hvid du hele tiden forsøger at fortrænge det, eller skal kæmpe med at overbevise dig selv om, at nu er det vist på tide, at de tanker og følelser holder op, så står du bare med ét problem mere, for du kan ikke holde op med at tænke på det.
Du kan sige til dig selv, jeg ville ønske, jeg havde trumfet mere igennem overfor overlægen, og det gjorde jeg ikke, og jeg hader det, der skete efterfølgende. Så forsøger du ikke at lave om på virkeligheden, og du forholder dig til den på en konstruktiv måde, og giver ikke mindst dig selv lov til at være vred, ked af det osv.
Jeg tror dog, at jeg ville anbefale dig, at få forløbet talt igennem med en terapeut eller anden professionelt. For jeg synes det er meget voldsomt, det du har oplevet. Jeg tror, det ville kunne hjælpe dig til bedre at tage afsked med episoden, forlige dig med den, og leve med at det er sket. For lige meget, hvor meget vi hader, det der sker for vores børn, så ændrer det ikke på, at det er sket, og vi kunne ikke gøre anderledes end vi gjorde.
Jeg foreslår dig, at du tager et par samtaler hos en terapeut - ikke noget langt forløb, måske et par gange. Jeg tror, det vil kunne hjælpe dig rigtigt meget. Du er velkommen til at kontakte mig i den forbindelse på: trinedige@hotmail.com
Og lad mig så slutte af med at sige, at din historie berørte mig dybt.
Mange kærlige hilsner
Trine
Trine tilbyder individuel terapi, parterapi - sorgbearbejdelse. Supervision samt coaching.
Se Trines hjemmeside: TrineDahl.dk
