puha en hård dag for os på Torsdag

en lille advarsel her kommer et grimt indlæg, jens's kusine og hendes mand mistede deres ældeste datter i lørdags efter ret kort sygdom, det gik så stærkt fra de opdagede hun var syg og til hun var væk igen phew det er så hårdt.

Det startede med at P fik nogle mærkelige blå pletter på kroppen da de kom hjem fra Ferie, de gik til lægen som henviste til Skejby sygehus, her gik hun dagligt i en lille uge til en hulens masse undersøgelser og blodprøver hver dag. Men P fik det ikke bedre og det eneste de fandt ud af var at hendes blodpladetal var alt for lavt det lå på 1 og så besluttede de at hun skulle have blod for hun var også blevet bleg og træt.

 

Da hun skulle have 2. omgang begyndte hun pludselig at skrige og tage sig til hovedet og hun blev ba bu kørt til Neurokir. på KH og det viste sig så at hun havde blødninger overalt i kroppen inkl. hjernen.

Hun blev opereret i 5 timer hvor de opdagede at det var milten der var skyld i miseren og den blev fjernet, hun blev lagt i koma og de fik at vide at det ville tage 5 dage før de kunne sige hvor skadet hun var blevet for skadet det var hun. Det her er torsdag aften/nat Og desværre stiger trykket i hendes lille hoved senere fredag og de beslutter at de er nødt til at skanne hende for at se hvor slemt det står til.

De ved ikke om hun kan klare at komme ud af nedkølingsdragten eller respiratoren, men de gør det og lørdag for forældrene den besked at de ikke kan gøre mere for P halvdelen af hendes hjerne er visnet af den massive hjerneblødning hun fik og de beslutter at give hende fred og hun kommer ud af respiratoren og moderen ligger hos hende mens hun stille sover ind omgivet af familien.

 

Phew den var svær at sluge for 14 dage siden fejlede hun ikke en pind og nu er hun væk for altid

 

Det bliver hårdt at skulle sige farvel til hende men det skal vi bare klare. Det her gør så lige at man finder ud af hvor heldig man er man sgu huske at sætte pris på de mennesker man har omkring sig for pludselig er det for sent.

 

K.h

Tina

 

Penille blev kun 10 år

Tina Andersen skriver:

en lille advarsel her kommer et grimt indlæg, jens's kusine og hendes mand mistede deres ældeste datter i lørdags efter ret kort sygdom, det gik så stærkt fra de opdagede hun var syg og til hun var væk igen phew det er så hårdt.

Det startede med at P fik nogle mærkelige blå pletter på kroppen da de kom hjem fra Ferie, de gik til lægen som henviste til Skejby sygehus, her gik hun dagligt i en lille uge til en hulens masse undersøgelser og blodprøver hver dag. Men P fik det ikke bedre og det eneste de fandt ud af var at hendes blodpladetal var alt for lavt det lå på 1 og så besluttede de at hun skulle have blod for hun var også blevet bleg og træt.

 

Da hun skulle have 2. omgang begyndte hun pludselig at skrige og tage sig til hovedet og hun blev ba bu kørt til Neurokir. på KH og det viste sig så at hun havde blødninger overalt i kroppen inkl. hjernen.

Hun blev opereret i 5 timer hvor de opdagede at det var milten der var skyld i miseren og den blev fjernet, hun blev lagt i koma og de fik at vide at det ville tage 5 dage før de kunne sige hvor skadet hun var blevet for skadet det var hun. Det her er torsdag aften/nat Og desværre stiger trykket i hendes lille hoved senere fredag og de beslutter at de er nødt til at skanne hende for at se hvor slemt det står til.

De ved ikke om hun kan klare at komme ud af nedkølingsdragten eller respiratoren, men de gør det og lørdag for forældrene den besked at de ikke kan gøre mere for P halvdelen af hendes hjerne er visnet af den massive hjerneblødning hun fik og de beslutter at give hende fred og hun kommer ud af respiratoren og moderen ligger hos hende mens hun stille sover ind omgivet af familien.

 

Phew den var svær at sluge for 14 dage siden fejlede hun ikke en pind og nu er hun væk for altid

 

Det bliver hårdt at skulle sige farvel til hende men det skal vi bare klare. Det her gør så lige at man finder ud af hvor heldig man er man sgu huske at sætte pris på de mennesker man har omkring sig for pludselig er det for sent.

 

K.h

Tina

 

Penille blev kun 10 år

 Hvor godt det bare ondt at læse Tina!!!  Hvor er det bare en helt forfærdelig historie

Er helt tom for ord! Stakkels forældre...

Må jeg spørge om du ved hvad den sygdom hun døde af hed? -det lyder meget som en min far havde som barn og på mirakuløs vis overlevede.

Mange mange tanker og kram til jer!

Julie

hej Julie jeg ved det ikke men de sagde at den var ret sjælden og at det oftest var piger som bliver ramt af den.

Den skulle oftest ramme hvis man har haft en influenzavirus men det havde Penille bare ikke så de kunne ikke forklare det nærmere

/ Tina

og puha for en beslutning at tage tager hatten af forældrene de har været rigtig "seje" i det her forfærdelig forløb de fik endda P's bedste veninde ind så hun kunne nå at sige farvel

Kære tina

 

Det gør mig ondt, da jeg ved hvordan det er at miste nevøer ;-/ Jeg håber i får sagt farvel til Pernille, og det bliver en smuk dag trods alt. Livet er noglegange ikke til bære!

 

kNUS

Fy for pokker..
Jeg kan slet ikke sætte mig i deres sted..
Den ene dag har de en frisk pige og 14 dage senere er hun væk...
Jeg har slet ingen ord, men jeg håber at I alle hjælper hinanden og er der for hinanden. Der blir vist brug for en masse samtaler for at kunne forstå hvordan det kunne gå så galt..

Tanker og knus Annette, der en gang i mellem synes livet er møg uretfærdigt

Tina Andersen skriver:

en lille advarsel her kommer et grimt indlæg, jens's kusine og hendes mand mistede deres ældeste datter i lørdags efter ret kort sygdom, det gik så stærkt fra de opdagede hun var syg og til hun var væk igen phew det er så hårdt.

Det startede med at P fik nogle mærkelige blå pletter på kroppen da de kom hjem fra Ferie, de gik til lægen som henviste til Skejby sygehus, her gik hun dagligt i en lille uge til en hulens masse undersøgelser og blodprøver hver dag. Men P fik det ikke bedre og det eneste de fandt ud af var at hendes blodpladetal var alt for lavt det lå på 1 og så besluttede de at hun skulle have blod for hun var også blevet bleg og træt.

 

Da hun skulle have 2. omgang begyndte hun pludselig at skrige og tage sig til hovedet og hun blev ba bu kørt til Neurokir. på KH og det viste sig så at hun havde blødninger overalt i kroppen inkl. hjernen.

Hun blev opereret i 5 timer hvor de opdagede at det var milten der var skyld i miseren og den blev fjernet, hun blev lagt i koma og de fik at vide at det ville tage 5 dage før de kunne sige hvor skadet hun var blevet for skadet det var hun. Det her er torsdag aften/nat Og desværre stiger trykket i hendes lille hoved senere fredag og de beslutter at de er nødt til at skanne hende for at se hvor slemt det står til.

De ved ikke om hun kan klare at komme ud af nedkølingsdragten eller respiratoren, men de gør det og lørdag for forældrene den besked at de ikke kan gøre mere for P halvdelen af hendes hjerne er visnet af den massive hjerneblødning hun fik og de beslutter at give hende fred og hun kommer ud af respiratoren og moderen ligger hos hende mens hun stille sover ind omgivet af familien.

 

Phew den var svær at sluge for 14 dage siden fejlede hun ikke en pind og nu er hun væk for altid

 

Det bliver hårdt at skulle sige farvel til hende men det skal vi bare klare. Det her gør så lige at man finder ud af hvor heldig man er man sgu huske at sætte pris på de mennesker man har omkring sig for pludselig er det for sent.

 

K.h

Tina

 

Penille blev kun 10 år

Neej altså... Sikke en tragisk historie piv

Stakkels forældre, søskende og Jer.. Hvor frygteligt

Sådan noget må da bare ikke ske med børn..

Du får lige et stort knus.. Ved slet ikke hvad jeg ellers skal skrive.

Kh Sofie

Tina Andersen skriver:

en lille advarsel her kommer et grimt indlæg, jens's kusine og hendes mand mistede deres ældeste datter i lørdags efter ret kort sygdom, det gik så stærkt fra de opdagede hun var syg og til hun var væk igen phew det er så hårdt.

Det startede med at P fik nogle mærkelige blå pletter på kroppen da de kom hjem fra Ferie, de gik til lægen som henviste til Skejby sygehus, her gik hun dagligt i en lille uge til en hulens masse undersøgelser og blodprøver hver dag. Men P fik det ikke bedre og det eneste de fandt ud af var at hendes blodpladetal var alt for lavt det lå på 1 og så besluttede de at hun skulle have blod for hun var også blevet bleg og træt.

 

Da hun skulle have 2. omgang begyndte hun pludselig at skrige og tage sig til hovedet og hun blev ba bu kørt til Neurokir. på KH og det viste sig så at hun havde blødninger overalt i kroppen inkl. hjernen.

Hun blev opereret i 5 timer hvor de opdagede at det var milten der var skyld i miseren og den blev fjernet, hun blev lagt i koma og de fik at vide at det ville tage 5 dage før de kunne sige hvor skadet hun var blevet for skadet det var hun. Det her er torsdag aften/nat Og desværre stiger trykket i hendes lille hoved senere fredag og de beslutter at de er nødt til at skanne hende for at se hvor slemt det står til.

De ved ikke om hun kan klare at komme ud af nedkølingsdragten eller respiratoren, men de gør det og lørdag for forældrene den besked at de ikke kan gøre mere for P halvdelen af hendes hjerne er visnet af den massive hjerneblødning hun fik og de beslutter at give hende fred og hun kommer ud af respiratoren og moderen ligger hos hende mens hun stille sover ind omgivet af familien.

 

Phew den var svær at sluge for 14 dage siden fejlede hun ikke en pind og nu er hun væk for altid

 

Det bliver hårdt at skulle sige farvel til hende men det skal vi bare klare. Det her gør så lige at man finder ud af hvor heldig man er man sgu huske at sætte pris på de mennesker man har omkring sig for pludselig er det for sent.

 

K.h

Tina

 

Penille blev kun 10 år

Hold da op!!! Tårene bare triller ned af mine kinder... Hvor er det bare en tragisk og sørgelig historie. Jeg har virkelig ondt af forældrene til Pernille, og også søskende, familie og alle der ellers var hende nær...

Jeg håber at I alle i denne svære tid kan være der for hinanden og støtte/snakke alt det I kan og vil...

Mange kram og tanker til jer

Knus Kathrina

Puha Tina, sikke dog en tragisk historie   Stakkels, stakkels forældre og søskende, kan virkelig ikke forestille mig der er NOGET som helst der er værre end at miste sit barn......

Jeg håber I alle kommer igennem den hårde tid sammen.....

Sender dig et stort cyberkram

Kram Tina

PU-ha, ved ikke hvad jeg skal skrive, det er da frygtelig for de forældre og i andre pårørende. Jeg sidder godt nok her med vand i øjnene og takker for mine 2 raske guldklumper. Men håber I kan komme nogenlunde igennem dagen på torsdag og støtte familien. stort knus og varme tanker herfra.

Puhh hvor er det forfærdeligt. Stakkels, stakkels forældre!

Jeg er helt tom for ord, så du må nøjes med et stort knus!

Knus Fie