Lillesøster i hopla (38+1)

Skouboe skriver:

Ja, besværet bliver ikke mindre af at hun står i UK og at hun for 1 uge siden blev vurderet til 3500, så hun er ikke just et nips.

Min JM regner med at hun kommer over 4 kg inden på tirsdag, og hun var den der var tættest på storesøsters fødselsvægt. Hun havde skudt hende til 3800 i 39+0 og hun vejede 4170 da hun kom i 39+4.

Nej hold da ferie! Hun kommer da ud med en kampvægt der vil noget Men så er der os lidt at tære af

Det er altså en god ovn du har der med de basser der kommer ud af den! Min lillepige vejede kun 3050g født 39 + 1..

Er du nervøs for pks?

lillespurv19 skriver:

Nej hold da ferie! Hun kommer da ud med en kampvægt der vil noget Men så er der os lidt at tære af

Det er altså en god ovn du har der med de basser der kommer ud af den! Min lillepige vejede kun 3050g født 39 + 1..

Er du nervøs for pks?

De bliver bare store i vores familie - både min og min mands...

Jeg er ikke specielt nervøs over PKS - Jeg fik AKS efter 4 døgns igangsættelse med storesøster, så jeg har helt fra start meldt ud denne gang at jeg gerne ville føde vaginalt - hvis det kunne lade sig gøre - men at jeg under ingen omstændigheder ville sættes i gang igen.

Hvis lillesøster skulle ud før jeg selv gik i gang, fx pga. størrelsen, blev det PKS.

Nu løste hun så selv problemet med at nægte at vende sig rigtigt, og pga. AKS'et sidste gang var sædefødsel totalt udelukket.

Jeg må så indrømme at jeg heller ikke ligefrem glæder mig. Jeg ved præcist hvor ondt KS gør og hvor lang tid efter man har smerter, og jeg ville faktisk foretrække en vaginal fødsel, hvor smerten er overstået forholdsvist kort tid efter fødslen, frem for flere uger, som sidste gang. Det er ikke nemt at passe et spædbarn og have så ondt at man ikke kan vende sig i sengen i over 2 uger.

Jeg håber dog på at fordi det denne gang ikke bliver så langt og udmattende et forløb, at jeg også heler hurtigere.

Skouboe skriver:

De bliver bare store i vores familie - både min og min mands...

Jeg er ikke specielt nervøs over PKS - Jeg fik AKS efter 4 døgns igangsættelse med storesøster, så jeg har helt fra start meldt ud denne gang at jeg gerne ville føde vaginalt - hvis det kunne lade sig gøre - men at jeg under ingen omstændigheder ville sættes i gang igen.

Hvis lillesøster skulle ud før jeg selv gik i gang, fx pga. størrelsen, blev det PKS.

Nu løste hun så selv problemet med at nægte at vende sig rigtigt, og pga. AKS'et sidste gang var sædefødsel totalt udelukket.

Jeg må så indrømme at jeg heller ikke ligefrem glæder mig. Jeg ved præcist hvor ondt KS gør og hvor lang tid efter man har smerter, og jeg ville faktisk foretrække en vaginal fødsel, hvor smerten er overstået forholdsvist kort tid efter fødslen, frem for flere uger, som sidste gang. Det er ikke nemt at passe et spædbarn og have så ondt at man ikke kan vende sig i sengen i over 2 uger.

Jeg håber dog på at fordi det denne gang ikke bliver så langt og udmattende et forløb, at jeg også heler hurtigere.

Lyder godt nok ikke som en rar oplevelse første gang, og så er det da brand ærgeligt lillesøster så lige skal drille og vende rumpen forkert

Kan levende forestille mig hvor ondt det må gøre bagefter Det var min største frygte, men det gik heldigvis nemt og uden problemer!

Håber dette forløb bliver bedre for dig, især når du os har din store pige, for så denne gang er der pludselig to børn der skal have opmærksomhed!

Hvor ser det bare vildt ud

Sakris skriver:

Hvor ser det bare vildt ud

Det føles også sådan. På den ene side er det fedt at mærke masser af liv - på den anden side begynder det at blive pænt ubehageligt når babyen er så stor som hun er nu..

Skouboe skriver:

 

De bliver bare store i vores familie - både min og min mands...

Jeg er ikke specielt nervøs over PKS - Jeg fik AKS efter 4 døgns igangsættelse med storesøster, så jeg har helt fra start meldt ud denne gang at jeg gerne ville føde vaginalt - hvis det kunne lade sig gøre - men at jeg under ingen omstændigheder ville sættes i gang igen.

Hvis lillesøster skulle ud før jeg selv gik i gang, fx pga. størrelsen, blev det PKS.

Nu løste hun så selv problemet med at nægte at vende sig rigtigt, og pga. AKS'et sidste gang var sædefødsel totalt udelukket.

Jeg må så indrømme at jeg heller ikke ligefrem glæder mig. Jeg ved præcist hvor ondt KS gør og hvor lang tid efter man har smerter, og jeg ville faktisk foretrække en vaginal fødsel, hvor smerten er overstået forholdsvist kort tid efter fødslen, frem for flere uger, som sidste gang. Det er ikke nemt at passe et spædbarn og have så ondt at man ikke kan vende sig i sengen i over 2 uger.

Jeg håber dog på at fordi det denne gang ikke bliver så langt og udmattende et forløb, at jeg også heler hurtigere.

Altså nu kan jeg ikke udtale mig om ks, men man har så sandlig også ondt efter en vaginal fødsel.

Jeg blødte for groft i mange uger og kunne ikke lægge mig i sengen uden at tude. Sad desuden i kørestol hvis jeg skulle gå meget mere end 2 min af gangen (var indlagt) i ca 2 uger. Synes det var meget værre tiden efter jeg havde født, end selve fødslen

Ikke noget surt, bed bare mærke i at du beskrev det som nærmest smertefrit efter en vaginal fødsel

Laulund87 skriver:

 

Altså nu kan jeg ikke udtale mig om ks, men man har så sandlig også ondt efter en vaginal fødsel.

Jeg blødte for groft i mange uger og kunne ikke lægge mig i sengen uden at tude. Sad desuden i kørestol hvis jeg skulle gå meget mere end 2 min af gangen (var indlagt) i ca 2 uger. Synes det var meget værre tiden efter jeg havde født, end selve fødslen

Ikke noget surt, bed bare mærke i at du beskrev det som nærmest smertefrit efter en vaginal fødsel

Ligesom det ikke er alle KS, der er så smertefulde som mit var, er det heller ikke alle vaginale fødsler der er så slemme som dit

Statistisk set er den tid kroppen bruger på at komme sig over en vaginal fødsel dog meget kortere end den tid kroppen bruger på at komme sig over en KS.

Det var ikke min mening at antyde at alle vaginale fødsler var smertefrie - kun at jeg statistisk set havde større chance for at være hurtigere på toppen igen oven på en vaginal fødsel, end et KS. 

Jeg kan jo af gode grunde ikke vide hvordan min fødsel ville være forløbet og hvor mange komplikationer jeg ville have fået og hvor hurtigt jeg ville være ovenpå, men kun gætte på baggrund af mine erfaringer med KS (dårlige) og de oplysninger jeg har fået fra diverse fagfolk, venner, bøger og vores allesammens ven google, og på den baggrund vurderede jeg at det bedste valg for mig ville være en vaginal fødsel.

Nu kom lillesøster så på tværs - næsten bogstaveligt talt - så nu er der ingen vej udenom operationen, selvom jeg helst ville være fri. Jeg overvejede en sædefødsel, men fik at vide at siden det kun er 1½ år siden at jeg fik AKS og eftersom jeg har MS (Sclerose) og derfor helst ikke skal igennem et for hårdt fødselsforløb (kan udløse et attack) ville jeg under ingen omstændigheder få lov til at prøve en sædefødsel. Risikoen var simpelt hen for stor.

Nu har jeg så vænnet mig til tanken og prøver at fokusere på den positive del, istedet for at jeg ikke får den fødsel jeg gerne ville have haft.

Fx er planlægningen væsentligt nemmere ved PKS, og jeg har større mulighed for at tage hensyn og arrangere tingene omkring min store pige, så det bliver så positivt som muligt for hende.