Overraskende reaktion...

Min kæreste og jeg arbejder på at blive gravide, og har forsøgt i 3 måneder, så det er ret nyt. Vi aftalte, da jeg smed ppillerne, at vi ville holde det for os selv. Det har vist sig, at min kæreste har fortalt det til sin bedste ven - hvilket selvfølgelig er helt okay med mig.

Jeg besluttede mig for at indvie mine to bedste veninder i min kæreste og mine planer om at blive forældre. Der er ingen af mine veninder, der selv har børn og jeg vidste at de ikke er det sted i livet. Jeg var derfor spændt på deres reaktion, især fordi der er blevet talt meget omkring, hvor mange omkring os der efterhånden får børn, bliver gift osv. 

Jeg fik en meget overraskende reaktion fra dem begge... Jeg fortalte nyheden til min ene veninde i går, som blev meget tavs og var på kanten til at græde. Ikke af glæde på mine/vores vegne, men fordi hun ikke er samme sted. Jeg skiftede ret hurtigt emne og vi talte ikke videre omkring det. I aften fortalte jeg det til min anden veninde, hvor vi alle tre tøser er til stede, og hun begynder at græde. Hun sagde, at det ikke er fordi hun ikke blev glad på mine vegne, men det er fordi hun ikke er samme sted... Stemningen bliver - underligt nok - noget trykket, specielt fordi jeg bliver rigtig ked af det og faktisk selv er ved at begynde at græde... Aller mest fordi jeg nok havde forventet, at vi kunne glæde os over, at jeg/vi er rigtig glade for det der er os i vente. Den ene veninde sagde flere gange, at hun var nervøs for, om hun kunne accepterer at jeg fik barn og om hun ville miste mig som veninde... Hun gav desuden udtryk for, at hun ikke er god til børn/ikke kan lide børn... 

Jeg ved ærlig talt ikke hvordan jeg skal forholde mig? Der er tale om mine bedste veninder... Jeg ved endnu ikke gravid, men hvordan skal jeg glæde mig til at fortælle dem nyheden når det sker, hvis jeg bliver mødt af to veninder, der ikke kan glæde sig sammen med mig, men tænke mere på sig selv og hvor de er i livet... 

Gode råd søges!

Kh. Louise

Kan godt forstå du er skuffet over deres reaktion. Synes den er noget underlig, og lidt egoistisk. Venner burde være glade på dine vegne, især de tætte venner. Men måske er de bare bange for at miste en god veninde?! Har de mon prøvet det før?

Jeg ville nok tale med dem igen og forklare, at du faktisk er blevet såret over deres reaktion. Synes det er helt hen i hampen og ville selv blive skuffet, og nok også gal.

Måske du skal side til dem, at selv om i ikke er "samme sted" mht. børn vil i fortsat være veninder og kunne gøre en masse ting sammen som i altid har gjort.Du får en ny rolle som mor når den tid kommer, men samtidig er du jo stadig dig!

Forklar dem, at du også, når tid kommer, gerne vil have lidt fritid fra at være mor ind imellem, og at de så kan hjælpe dig med det, nu de ikke har planer om børn.

Stort Knus

Det du oplevede var dine veninders umiddelbare reaktion, og ikke nødvendigvis sådan at de vil have det med dit babyprojekt fremover. Jeg håber virkelig at de tilsiddesætter deres eget ståsted i livet, og kan glæde sig over at du er nået dertil, hvor børn er inde i billedet.

Det er også sandsynligt at de har reageret sådan fordi de er bange for at miste dig til en baby og et helt andet liv, hvor de måske frygter at der ikke er plads til dem. Har du forklaret dem at du gerne ser dem i dit liv fremover? Måske er det bare det de har brug for at høre, for at kunne glæde sig på dine vegne.

Jeg håber at det går i orden, og at du snart står med to streger.

Kram M.

Hej.

Jeg har lidt været bange for den samme reaktion fra min veninde...

Vi har tit snakket om folk fra tidligere skoler mm fik børn og pakkede sig helt ind i den verden, og sån ville vi aldrig blive, så da jeg blev gravid var jeg vildt bange for hun ville føle jeg ville blive sådan og tilsidesætte hende.

Men sådan blev det heldigvis ikke.

Hun tog det rigtig pænt, og der gik ca en uge så havde hun købt graviditetsbøger til mig, og var igang med diverse kreativiteter til babyen.

Vi snakker stadig om at det blir anderledes og at jeg skal huske at sætte tid af til mig selv/os, og jeg har bedt hende huske mig på det hvis jeg kommer til at gemme mig for meget i babyverdenen derhjemme.

Det tror jeg har overbevist hende om at jeg stadig rigtig gerne vil hende og er bange for at miste det vi har.

Så måske du skulle gøre noget lignende?

Bede dem huske at invitere dig selv om du har sagt nej de sidste 10 gange, pga baby eller manglende overskud? For at vise at du virkelig gerne stadig vil?

Jeg er ihvertfald ovenud lykkelig for at min veninde vil være en del af det selvom det ikk er hende med børn og den slags, men når nu det blir en del af mig vil hun det selvfølgeligt også.

Hun syns det er helt hen i vejret at jeg overhovedet har tænkt tanken, at hun ikk ville ta det pænt og gerne vil være en del af det... Og det er jo os rigtigt  

Er ked af du ikk fik samme reaktion, men prøv at gi dem lidt tid.

Håber de kan komme til at glæde sig med dig  

Jeg talte med mine veninder om, at vi forsat vil få veninde tid fremover og at jeg ikke vil blive helt væk i baby og det der hører til...

Jeg har talt med den ene af mine veninder i går og var ærlig overfor hende og fortalte hende, hvordan hendes/deres reaktion/er påvirkede mig. Jeg har fået en undskyldning og hun giver som begrundelse, at hun var bange for at miste mig. Vi har været bedste veninder gennem 13 år, og vi har lavet alting sammen - blandt andet boet sammen i 4 år. Så hun havde håbet at vi skulle være gravide sammen... sammenholdt med at hun er bange for at vi kommer for langt fra hinanden, idet hun lige er flyttet til en by længere væk... Jeg forstår hende godt og det var dejligt vi fik snakken.

Min anden veninde har jeg ikke talt med endnu... Men det vil jeg gøre når vi ses, og jeg håber på at vi får lige så god en snak, så vi kan få forståelse for hinanden situation og så jeg kan gå en tid i møde, hvor jeg vil glæde mig til at dele nyheden om en bette på vej 

Tak for de gode råd!