Jeg render jo rundt med en efterhånden ret stor gravidmave, får en del plukkeveer og så har jeg dagligt bækkensmerter.
Alle 3 unger og jeg har ferie disse uger, så det kommer hurtigt til at rode og sådan er det bare, men i dag kunne jeg ikke holde det ud mere, der skulle bare ryddes op, støvsuges og vaskes gulve. Med mit bækken er det ikke det smarteste at kaste sig ud i, så jeg måtte lige have lidt hjælp fra de kære børn. I løbet af 20 min havde de 3 børn i fællesskab og med anvisninger fra mig ryddet op i hele huset. ALT var fjernet fra gulvene og lagt på rette sted både legetøj, vasketøj og andet. De hjalp hinanden og var bare så søde
Jeg havde spurgt om de ville være søde at hjælpe mig, for så kunne jeg bagefter støvsuge og vaske gulv. Da jeg var klar til at støvsuge gik alle 3 ind på Jonas´ værelse, hvor de bare hyggede og legede. Jeg kunne høre, at Jonas lige måtte udredde et par konflikter mellem de to små et par gange, men det klarede han bare til ug.
Lige nu har jeg LIDT fortrudt, for mit bækken har det ikke ret godt, men huset er mere rent end før og jeg ved, at min mand vil sætte pris på det, når han kommer hjem 
Er sgu stolt af de unger

Anmeld