Sove på eget værelse

Hej allesammen. Håber I kan hjælpe mig lidt. Sagen er den at min datter har ligget i hendes egen seng men ved siden af vores seng om natten, da hendes værelse er i den anden ende af huset, og jeg har ikke kunne nænne at lade hende ligge dernede. Nu har vi så byttet værelse med hende, men stadig har jeg det skidt med at ligge i den anden ende af huset. Hun falder så i søvn på hendes eget værelse og når vi så går i seng løfter vi hende med ned til os. de første 2 nætter sov jeg på sofaen, og hun sov på hendes værelse, men begge nætter vågnede hun op og var bange. De sidste 3 nætter har hun så sovet hos os, og er ikke vågnet overhovedt. Jeg ved jeg er en hønemor, men værelserne er langt fra hinanden, men hun er jo 2 ½ år, så det er vel på tide eller? Oveni det har hun været ved 3 forskellige dagplejemødre de sidste 4 måneder, så ved ikke om det er dumt at starte med at lærer hende at sove på sit eget værelse lige nu. Dagplejemoderen sagde idag at hun synes hun ku mærke på emma at hun var meget usikker, og ikke vidste hvad hun må og ikke må, men det er jo klart når hun sådan er blevet kastet rundt med hos dagplejen. Hvad er jeres mening til dette lange og nok forvirrende indlæg?

Hvad føler du selv for?? Hvad er rigtigt og bedst i lige netop jeres familie?? Det er jo det eneste det handler om.
Når det så er sagt, så mener jeg ikke der er nogen alder hvor man kan sige at det er "på tide".
Jeg går ind for hundrede procent trygge børn og så må man jo finde ud af hvordan de bedst er det.:)
Endvidere så er jeg meget stor fortaler for samsovning...det fungerer perfekt her og alle børn fra 1-10 år og forædre sover sammen.
Så jeg kan godt forstå du ikke vil flytte hende så langt væk og hvis jeg vender den op, så kan jeg slet ikke se HVORFOR hun ikke skal have den tryghed det giver at sove hos jer.
Gad vide hvornår og hvorfor det blev normalt at børn skulle sove selv selvom mor og far stadig nyder at putte sammen??
Nå, men bare min mening.
Knus..

jamen vi nyder sådan set også at have hendes seng ved siden af vores, men du ved jo de der der kommer med kommentar som: Maria hun er da for stor til at sove hos jer. Hun har jo hendes eget værelse. Så tænker man bare om man er for meget pyldremor.

Har jeg aldrig hørt her...men folk kan nok også høre på mig at det bestemt ikke kommer dem ved.;)
Lær at lukke ørerne for hvad andre mener, man kan alligevel aldrig gøre alle tilpas, så det er nemmest bare at gøre sig selv tilpas.:)
Tryghed har aldrig ødelagt nogen børn, men mangel på samme har i høj grad.
Nyd hende inde ved jer og dæk det behov for tryghed hun har.
Det er i hvert fald min mening.
Knus...

Åhh folk har bare så travlt. Luk dem ude og gör hvad i syntes er bedst.

Luna sover hos os 6 ud af 7 nätter og hun er 3½ ... Og ja Frigg sover også hos os, men oftest i egen seng og hun er fra august 06 ... Så gör hvad i syntes fungere for jer og så S**** väre med hvad andre siger og tänker .. Basta :D

jeg giver jer andre ret, det sidste i skal tænke på er hvad folk siger og mener. men gør hvad der passer jer.

hos os kom Vitus ind på sit eget værelse og sove da jeg stoppede med at amme ham, men hvis han vågner om natten kommer han ind til os, og hvis han er syg ligger han også altid hos os. I forskellige perioder fx. da han startede i dp eller har være i gæstepleje så vil han gerne ind til os hver nat og det får han lov til,jeg tolker det som et tryghedsbehov fra hans side.

Knus Julie

Hej Maria
Sig til folk, at de skal knytte næbbet :@ Det er da utroligt, hvad folk mener, der har ret til at blande sig i.
Vores Theodor sov hos os til han var 2½, det havde han behov for. Kliché spørgsmålet fra andre er jo så "hvad med sex???" men det kan jo så dyrkes i alle andre rum end i soveværelset ;) Theodor ville gerne dele værelse med William ret tidligt, så de har sovet sammen siden William var godt 1 år. Det går super godt :)) William vågner dog nogen gange midt på natten, og så kommer han selvfølgelig bare ind til os. Theodor på nu snart 6 har nogen gange mareridt, han sover meget uroligt, så til ham har vi en sofa stående i soveværelset, hvor han kravler ind når han føler sig utryg (C)
Knus Tina

Hej Maria...

Jeg tror ikke man kan sige hvem der er klar til og sove på eget værelse og hvem der ikke er.
For vores vedkommende kom Lærke ind og sove på eget værelse, da hun kun var 3½ månede gammel..
Og i guder hvor fik vi mange trælse bemærkninger om det :@ Hun er jo kun et lille spæd barn.. hun har da brug for mor og far osv osv osv..
Men vi lukkede af for det andre sagde.. For faktum var og er faktisk stadig, at når Lærke sover i soveværelset, uanset om det er i vores seng eller egen seng, ja så sover jeg ikke..
Jeg vågner ved den mindste lyd hun giver fra sig i egen seng og sover hun ved os, ja så vågner jeg hver gang hun bevæger på sig.. Og sådan har det været fra hun var helt lille..
Og vi ved jo alle, at får vi som mødre ikke vores søvn, ja så er vi ikke meget værd.:S
Når hun er syg sover hun inde ved os.. Men så sover hun i sin weekend seng og jeg får sjældent meget søvn , i de dage de står på..
Jeg aner ikke hvorfor jeg ikke kan sove, når hun ligger ved siden af, eller i samme rum.. Men faktum er, at det kan jeg ikke.. Jeg elsker min lille Lærke over alt på jorden (L) Men når vi sover i hvert rum mig og hende, så får alle den bedste søvn.
Hun har normalt værelse op af vores og jeg høre hende altid hvis hun kalder..
Men lige i tiden har vi gang i en ombygning og derfor sover hun i den anden ende af gangen, men jeg høre hende stadig uden problemer, når hun græder eller kalder.
Nu skal det så siges, at hun er 2 år gammel og det er kun sket meget meget få gange, at hun har kaldt og haft brug for at komme ind til os.
Så om vi bare har været heldige der, eller om det er fordi hun har lært helt fra lille og sove alene, ja det skal jeg lade være usagt.. Men her hjemme fungere det helt kanont.:)

Men gør da hvad der er bedst for jer..
Der kommer sikkert en dag, hvor din datter siger at hun er en stor pige nu ;) ( den sødste sætning når de siger det om sig selv ) og at hun gerne vil sove på eget værelse.:)

Hislen Pia.

Tja, mit svar bliver noget lig de andres.
Det er hvad I føler der er rigtigt for jer som er det vigtigste.

Hos os kom Tristan på sit eget værelse da han var 1½ mdr.
Ja, det er tidligt, men vi sov alle sammen bedre af det :)

Knus
Rikke