Glæder sig ikke rigtig :(

Hej piger

Håber i alle har det godt og nyder jeres graviditet og det dejlige sommer vejr. 

Lige et ØV indlæg fra mig af håber det er ok men har lige brug for at læsse af. 

Jeg er jo gravid som i jo ved er i uge 12 og det var ikke planlagt det er sket på kondom men der må jo være en mening med det er os nu. Vi var gået igang men stoppet faktisk igen med det samme da jeg ikke var helt klar og skulle starte i skole så vi besluttet at vente til december for så passet det med skole slut. 

Men jeg blev så gravid nu og jeg kan så ikke starte i skole før min barsel er slut og det er også helt ok selv om jeg er lidt ked af det for havde virkelig glæde mig til at komme igang. 

Nå men problemet er at jeg faktisk slet ikke er glad for at jeg er gravid jeg er faktisk rigtig ked af det, det hjælper jo så heller ikke at jeg er syg samtidig. Men jeg har så meget i hoved bla min veninde som jeg for nyligt fandt død i hendes lejlighed, vores hus som er under renovering som vi ikke har råd til at blive færdig med, jeg er på kontanthjælp for førstegang i mit liv og har rigtig svært ved at være arbejdsløs, min familie er LANGT fra mig, slemme ting fra min barndom som er dukket op igen osv. Så jeg har bare rigtig meget der trykker og gør at jeg har svært ved at glæde mig. 

Jeg ønsker mere end noget andet en barn mere men jeg ønsket mig det først når jeg var klar jeg er så bange for at jeg ikke kan give Lucas det samme som før jeg er så bange for jeg bliver en dårlig mor til 2 jeg er så bange for at der skal ske os noget jeg er så bange for at min elsket mand forlader mig fordi jeg har det som jeg har det. Jamen jer er ikke andet en bange bange og bange. 

Det har så hjulpet at min søde svigerinde også er gravid 3 uger længere henne end mig og at min søde veninde (MetteT som lige har lavet et indlæg her inde) også er gravid så har jeg nogen at følges med og være på barsel med og hygge mig med. Men for pokker hvor har jeg dårlig somvittighed over at føre sådan om graviditeten. Jeg er på hospitalet til tjek og akupunktur hver mandag og torsdag og har snakket en del med dem og har fået strenge ordre om at gå til lægen og få snakket med ham så det ikke ender med en dep nu eller efter fødslen så vi når og arbejde med mig. Men min læge har selvfølgelig ferie lukket til den 19 øv øv. 

Åhh jeg er bare så træt af at være syg, træt, ked af det og ikke kan overskue en skid. Jeg vil bare glæde mig. 

Jeg har aldrig strikket før men beslutte mig for at prøve så kunne jeg strikke en trøje til lille ny og jeg er også blevet helt bit af det men det var jo så meningen det skulle være til lille ny men pludselig er der jo flere der gravide og så stedet for at hygge mig med at stikke den lille ny tænker jeg på hvem af de 2 andre der er gravide der skal havde den. 

FOR POKKER hvor føler jeg mig ond dum og klam at jeg kan havde det sådan og føler mig som den dårligste mor ever. 

Undskyld jeg læsser af på jer. men havde lige brug for det 

Knus Diana

Selvfølgelig har du brug for at læsse af, det er blandt andet det vi er her for!

Det lyder også som om du har rigtig meget i hovedet og det er godt du er fast besluttet på at skulle til lægen når han vender tilbage fra ferie.

Tænker at du måske vil blive gladere for at være gravid når du engang kan mærke barnet noget mere - se det på maven, mærke sparkene osv. Jeg er heller ikke helt i skyerne - jeg tror nærmest ikke på at det er der. 

Sender dig i hvert fald et kæmpe kram og håber at du får det bedre og at din læge skynder sig at blive færdig med at holde ferie!

 og

Jeg har det lidt på samme måde, omend måske knap så slemt. Jeg har for nogle dage siden også oprettede et par indlæg omkring det at være trist til mode og ambivalent i glæden. Det er mig ikke helt bevidst, hvorfor jeg har det sådan. Hvorfor jeg har svært ved at glæde mig helt. Det er træls at have det sådan, især fordi jeg har ønsket mig at blive gravid i over et år nu. Og jeg er også glad for det. Det er ikke, fordi jeg fortryder. Og det skulle være nu pga. min alder. Så det er, som det skal være.

Men.......det er jo ikke ensbetydende med, at det er den optimale situation alligevel.........jeg ville gerne ha' haft en dejlig mand at dele glæden med, gå og forberede mig med. Men jeg er alene, fordi faderen og jeg ikke er par. Og jeg går og føler mig alene med det hele.

Jeg håber, at det blir bedre, når jeg kommer lidt længere hen. Er nu 7+5 og skal til den første scanning imorgen, sammen med faderen. Så blir det måske mere virkeligt, hvis man kan se noget. Men det er en blandet fornøjelse alligevel, fordi det at se faderen minder mig om det, jeg drømmer om, men ikke kan få. En dejlig partner, som jeg holder af og gerne vil være sammen med. Men han er bare ikke den rette. Gid han dog var den rette.....

I får lige en STOR af mig

håber snart i kommer til at smile lidt igen

Klem majbrit 9+3

Diana... skriver:

Hej piger

Håber i alle har det godt og nyder jeres graviditet og det dejlige sommer vejr. 

Lige et ØV indlæg fra mig af håber det er ok men har lige brug for at læsse af. 

Jeg er jo gravid som i jo ved er i uge 12 og det var ikke planlagt det er sket på kondom men der må jo være en mening med det er os nu. Vi var gået igang men stoppet faktisk igen med det samme da jeg ikke var helt klar og skulle starte i skole så vi besluttet at vente til december for så passet det med skole slut. 

Men jeg blev så gravid nu og jeg kan så ikke starte i skole før min barsel er slut og det er også helt ok selv om jeg er lidt ked af det for havde virkelig glæde mig til at komme igang. 

Nå men problemet er at jeg faktisk slet ikke er glad for at jeg er gravid jeg er faktisk rigtig ked af det, det hjælper jo så heller ikke at jeg er syg samtidig. Men jeg har så meget i hoved bla min veninde som jeg for nyligt fandt død i hendes lejlighed, vores hus som er under renovering som vi ikke har råd til at blive færdig med, jeg er på kontanthjælp for førstegang i mit liv og har rigtig svært ved at være arbejdsløs, min familie er LANGT fra mig, slemme ting fra min barndom som er dukket op igen osv. Så jeg har bare rigtig meget der trykker og gør at jeg har svært ved at glæde mig. 

Jeg ønsker mere end noget andet en barn mere men jeg ønsket mig det først når jeg var klar jeg er så bange for at jeg ikke kan give Lucas det samme som før jeg er så bange for jeg bliver en dårlig mor til 2 jeg er så bange for at der skal ske os noget jeg er så bange for at min elsket mand forlader mig fordi jeg har det som jeg har det. Jamen jer er ikke andet en bange bange og bange. 

Det har så hjulpet at min søde svigerinde også er gravid 3 uger længere henne end mig og at min søde veninde (MetteT som lige har lavet et indlæg her inde) også er gravid så har jeg nogen at følges med og være på barsel med og hygge mig med. Men for pokker hvor har jeg dårlig somvittighed over at føre sådan om graviditeten. Jeg er på hospitalet til tjek og akupunktur hver mandag og torsdag og har snakket en del med dem og har fået strenge ordre om at gå til lægen og få snakket med ham så det ikke ender med en dep nu eller efter fødslen så vi når og arbejde med mig. Men min læge har selvfølgelig ferie lukket til den 19 øv øv. 

Åhh jeg er bare så træt af at være syg, træt, ked af det og ikke kan overskue en skid. Jeg vil bare glæde mig. 

Jeg har aldrig strikket før men beslutte mig for at prøve så kunne jeg strikke en trøje til lille ny og jeg er også blevet helt bit af det men det var jo så meningen det skulle være til lille ny men pludselig er der jo flere der gravide og så stedet for at hygge mig med at stikke den lille ny tænker jeg på hvem af de 2 andre der er gravide der skal havde den. 

FOR POKKER hvor føler jeg mig ond dum og klam at jeg kan havde det sådan og føler mig som den dårligste mor ever. 

Undskyld jeg læsser af på jer. men havde lige brug for det 

Knus Diana

Det er sørme meget, du har og slås med oveni hinanden.. Alle mulige ting i omverdenen, der kunne være meget bedre ligenu. Faktisk er det, der nok fungerer bedst ligenu din graviditet. Så det burde jo være glædeligt. 

Jeg synes sgu altid problemerne kommer i flok - aldrig én ting ad gangen. Så det er ikke underligt at du er blevet så stresset og trist. Men ligesom problemerne hober sig op, sker det også ofte at det løser sig og man kommer videre. Vælg at forhold dig til en ting ad gangen, hvis du kan.

Du må lade være med at have dårlig samvittighed over at du er ked af det. Der er jo ikke nogen "rigtig" måde at føle sig som gravid... Så den dårlige samvittighed må du ikke slå dig selv oven i hovedet med.

Sørg for at blive ordentligt undesøgt for depression og at passe godt på dig selv. Det er det vigtigste ligenu.

Knus

selvfølgelig skal du da læsse af, det er jo bla. derfor vi er her... forstår dig godt, at du ikke rigtig kan glæde dig, det er dælme også meget at ha om ørerne... du får lige en  af mig, og håber snart du kan glæde dig over graviditeten...

1000 tak for svar alle sammen 

Kære Diana, støder først på dit indlæg nu, vil bare lige skrive at jeg håber du har fået det bedre. Tanker herfra

Jeg har fået det meget bedre tak  Vi har fået styr på nogen af tingene jeg lider ikke så meget kvalme osv mere og jeg GLÆDER mig til at holde den lille pige i mine arme. 

Knus Diana

Diana... skriver:

Jeg har fået det meget bedre tak  Vi har fået styr på nogen af tingene jeg lider ikke så meget kvalme osv mere og jeg GLÆDER mig til at holde den lille pige i mine arme. 

Knus Diana

Rigtig dejligt at høre