Min datter pynter på sandheden............:0(

Hejsa......

Min datter og jeg stod og var ved at smøre madpakker da hun siger:

Mor jeg har fortalt xxx at jeg herhjemme har en lyserød Ipod med æblet på og at den har en smadret skærm. Blev helt paf for det har hun slet slet ikke - det skal siges at hun dog lige har købt en mp3 afspiller, men hun har fortalt xxx det før hun fik mp3 afspilleren, da hun ikke har været i SFO i denne uger ( hun fik den i søndags)

Nåh sagde jeg og blev faktisk lidt sur, og spurgte hvorfor hun "lyver" om sådan noget..... men det kunne hun ikke svare på.

Det er ikke første gang at hun siger sådanne noget.... for nogle uger siden havde hun sagt til yyy at hun havde en Zhu Zhu pet med tilbehør derhjemme ( sådan en elektronisk hamster) og det havde hun heller ikke..............

Jeg bliver så ked og frustreret over det. Hun er 6 år gammel.

Tænker at hun føler sig udenfor i forhold til hvad de andre har og hun ikke, men hun mangler ikke noget overhovedet. Hun har fået sådan en zhu zhu pet ( købt for hendes egne penge, som hun har tjent ved at sælge andre legesager på sådan en købe bytte sælge dag) så det er jo ikke fordi at hun er "bagud".

Er det gruppe pres, usikkerhed, følelsen af ikke at slå til??? Åhh har så mange tanker............

Åhh, ved ikke lige hvad jeg vil andet end jeg IKKE vil have hun lyver og bare bliver så ked af det.........

En mor med ondt i hjertet

Hej

Jeg har en datter på 9 år, som også ind imellem har fortalt små løgne. Jeg har haft det præcis som dig! Jeg bliver sur, skuffet og ked af det.

For noget tid siden læste jeg et indlæg fra en børnepsykolog, som skrev at børn i den alder (4-9 år), ikke er bevidste om at de lyver. Altså de lyver ikke for at lyve. Jeg kan ikke helt huske indlægget, men hun skrev at det værste man kunne gøre var at skælde barnet ud, da de ikke gør det bevidst. Altså da hun fortalte om I-poden, så har hun helt sikkert ejet en oppe i hendes eget hoved.

Forstår du hvad jeg mener?

Det er lidt svært at gengive psykologens kloge ord, men hun skrev også noget i stil med, at man istedet for at skælde ud, kunne spørge barnet "jamen ønsker du dig da sådan en I-pod"?

Jeg ved ikke om det gav mening....

Loppe skriver:

Hej

Jeg har en datter på 9 år, som også ind imellem har fortalt små løgne. Jeg har haft det præcis som dig! Jeg bliver sur, skuffet og ked af det.

For noget tid siden læste jeg et indlæg fra en børnepsykolog, som skrev at børn i den alder (4-9 år), ikke er bevidste om at de lyver. Altså de lyver ikke for at lyve. Jeg kan ikke helt huske indlægget, men hun skrev at det værste man kunne gøre var at skælde barnet ud, da de ikke gør det bevidst. Altså da hun fortalte om I-poden, så har hun helt sikkert ejet en oppe i hendes eget hoved.

Forstår du hvad jeg mener?

Det er lidt svært at gengive psykologens kloge ord, men hun skrev også noget i stil med, at man istedet for at skælde ud, kunne spørge barnet "jamen ønsker du dig da sådan en I-pod"?

Jeg ved ikke om det gav mening....

Hejsa,

Jo det giver faktisk ret meget mening........... og kunne faktisk også godt forestille mig at hun faktisk i det øjeblik "ejede" den som du skrev.

Åhh nu er jeg rolig ogvil fremover takle det helt anderledees. For er nemlig kommet til at ikke skælde ud, men tale bestemt og sige at lyve må man ikke og sådan noget.

Men tror fremover jeg vil sige, åhh ja det ville da også være dejligt at eje sådan en eller noget i den stil:0)

Tusind tak for dit indlæg  - det var lige hvad jeg trængte til:0)

Jeg tror at grunden til at se siger sådanne ting, er t de ville ønske at de selv har dem.

Ja i deres hoveder ejer de nok allerede tingene, men det er måske mere et udtryk for at de ville ønske at de ejede dem.

Hej ano. 

Nu har jeg ikke selv børn på den alder men jeg tror altså det er meget normalt. 

Jeg har lige været i praktik i en børnehave og på den stue jeg var på var der 6 store børn på 6 år og 2 af dem var piger og de pyntet også rigtig meget på sandheden de løg faktisk meget. De 4 andre var drenge og de løg slet ikke på samme måde det var mere sådan noget jeg kan flyve agtig noget.

Jeg tror det er meget normalt at man lyver lidt en gang i mellem som børn. 

Men jeg skal slet ikke gør mig klog på det jeg har jo kun oplevet de 2 børn gøre det. 

Kram til dig. 

Ja tror også du skal tage det helt roligt kan huske at jeg selv fortalte "historier" som i virkeligheden var noget som jeg drømte om skulle være rigtigt og i situationen føltes det rigtigt.

Bare lad være med at gør det til mere end det er. For det er, hvis det er mit, ikke med vilje. Det er ikke noget man planlægger.

Jeg synes mere som om at din datter måske selv har undret sig over det og derfor spurgte dig til råds om det at fortælle historier. Og der er nok ikke så fedt at hun bliver skældt ud. Selvfølgelig skal man sige at det ikke er rigtigt men der er mange måder at gøre det på lige fra et kærligt "du er et fjollehoved" til forarget "Du må ikke lyve, hvorfor gør du det?? Nu bliver mor ked af det"

God vind med det hele

Kirle skriver:

Ja tror også du skal tage det helt roligt kan huske at jeg selv fortalte "historier" som i virkeligheden var noget som jeg drømte om skulle være rigtigt og i situationen føltes det rigtigt.

Bare lad være med at gør det til mere end det er. For det er, hvis det er mit, ikke med vilje. Det er ikke noget man planlægger.

Jeg synes mere som om at din datter måske selv har undret sig over det og derfor spurgte dig til råds om det at fortælle historier. Og der er nok ikke så fedt at hun bliver skældt ud. Selvfølgelig skal man sige at det ikke er rigtigt men der er mange måder at gøre det på lige fra et kærligt "du er et fjollehoved" til forarget "Du må ikke lyve, hvorfor gør du det?? Nu bliver mor ked af det"

God vind med det hele

Du har ret, og næste gang vil jeg også bare sige som du skriver: Du er vist et værre fjollehoved, for jeg sagde nemlig det andet, hvorfor gør du det det må man ikke osv og bagefter så tænkte jeg ej det var ikke den rigtige måde ....

Er så glad for jeg lige skrev det herinde, så jeg kunne få lidt feedback på hvordan jeg lige tackler den:0)

Jeg mener også at de bare fortæller historier! Altså et "eventyr", og ikke en løgn. I Kirstines klasse går der en pige der fortæller Kirstine ALT muligt, bl.a. at hende og Kirstines skal til Jamaica midt om natten, at hun går til ridning, karate, svømning, dans, at hun skal med til mgp osv. I starten havde Kirstine ret svært ved historierne men vi har talt om at det jo bare er historier og at Kirstine bare skal være glad for at hun har en veninde med så god en fantasi, og nu er det istedet den daglige underholdning til aftensmaden, hvad Victoria har fundet på idag!

Anonym skriver:

Du har ret, og næste gang vil jeg også bare sige som du skriver: Du er vist et værre fjollehoved, for jeg sagde nemlig det andet, hvorfor gør du det det må man ikke osv og bagefter så tænkte jeg ej det var ikke den rigtige måde ....

Er så glad for jeg lige skrev det herinde, så jeg kunne få lidt feedback på hvordan jeg lige tackler den:0)

Ja engang imellem er det rart med lidt ekstra input Glad for at hjælpe

Og jo der er skægge historier. Jeg kan huske jeg fortalte om at min farfar havde en bondegård (havde ikke engang en farfar) og at jeg kunne komme igennem en hemmelig dør i min væg og ind i en anden verden... Har sikkert fortalt mange flere sjove og skægge men kan ikke huske dem