Suk suk suk...

Hejsa alle jer dejlige mennesker

Som skrevet før herinde, har min søn Jon på 7år nogle sociale vanskeligheder. Der er blevet taget hånd om det, sådan da. Men bare ikke optimalt. Han har nu gået i skole 1år, og det har bare været et helvede for ham. Mobberi, han har ikk ku tilpasse sig skolen/klassen, og har været meget plaget psykisk det sidste års tid her. Stakkels dreng ;(

For 1 måned siden var vi så til møde på skolen hvor bla. PPR, psykolog og AKT folk deltog. Der kom det så frem, at Jon han ikk kan fungere i en alm. klasse. Han har svært ved at koncentrere sig og tilpasse sig de regler og normer der er i en ganske alm. skoleklasse. HURRA siger jeg så bare, det er jo hvad vi som forældre har prøvet at banke ind i hovedet på dem lige siden drengen startede i skolen. Men nej nej, det var os der gjorde det meget værre en det var sagde de.

Nu ved vi så ikk hvor Jon skal starte i skole efter sommerferien, har har sidste skoledag idag. Han skal et sted hen hvor de ikk er ret mange i klassen, og hvor de kan rumme ham og tage vare på hans behov. En alm. specialklasse er heller ikk noget for ham, for han har ikk indlæringsvanskeligheder (pyha et langt ord).

Så jeg sidder her og aner INTET. Føler mig hjælpeløs, for Jon ved godt han ikk skal tilbage til skolen han er på nu, men hvor skal han så hen?? Han spørger hele tiden, og jeg kan ikk gi ham et præcist svar...

Undskyld det blev lidt langt og rodet, men måtte bare ud med det.
Tak fordi du læste med

>> Sonja <<

Puha....ja det er hårdt at have et barn der ikke er ligesom "alle de andre".

Har han fået en diagnose af en art?

Min mands nevø er 5 år nu og har først lige nu fået konstateret ADHD, i voldsom grad, de mener allerede nu at han vil få svært ved at komme til at bo alene på sigt osv.

Længe har de heller ikke vidst hvad de skulle gøre med ham. Hans mor har længe følt sig som en dårlig mor, fordi pædagogerne i hans børnehave blev ved med at "konstatere" at grunden til hans opførsel nok var dårlig opdragelse. Og at de intet kunne gøre...det skulle komme hjemmefra. Det er ikke nemt!!

Håber de finder en løsning snart. Men det vigtigste i sådanne situationer er at holde PÅ! Og hele tiden følge op og være insisterende...det er det eneste der virker. Hvis man har et barn der træder lidt udenfor rammerne, har man virkelig trange kår i dagens danmark.

Rikke&Liam skriver:

Puha....ja det er hårdt at have et barn der ikke er ligesom "alle de andre".

Har han fået en diagnose af en art?

Min mands nevø er 5 år nu og har først lige nu fået konstateret ADHD, i voldsom grad, de mener allerede nu at han vil få svært ved at komme til at bo alene på sigt osv.

Længe har de heller ikke vidst hvad de skulle gøre med ham. Hans mor har længe følt sig som en dårlig mor, fordi pædagogerne i hans børnehave blev ved med at "konstatere" at grunden til hans opførsel nok var dårlig opdragelse. Og at de intet kunne gøre...det skulle komme hjemmefra. Det er ikke nemt!!

Håber de finder en løsning snart. Men det vigtigste i sådanne situationer er at holde PÅ! Og hele tiden følge op og være insisterende...det er det eneste der virker. Hvis man har et barn der træder lidt udenfor rammerne, har man virkelig trange kår i dagens danmark.

Lige præcis....

Vi har haft et hav af mennesker omkring os og vores familie netop fordi de mente at vi ikk ku ta være på vores børn... Men nej, høre på os ville de ikk. Håber sateme de har en meget dårlig smag i munden nu...