Mikas..

Så var vi igen på OUHs børnemodtagelse med Mikas i 5,5 stive timer igår aftes. Han har feber, hoster og raller igen. De tog en masse prøver derude, men de viser ingenting. Han fik desuden taget endnu et røngtenbillede, der er stadig noget at se på hans lunger men det er mindre Den overlæge der "står" for ham er der ikke hele denne uge så vi er hjemme igen og så skal vi jo bare komme hvis det bliver værre eller ikke bedre. Det er nu ret frustrerende det her

Iøvrigt så er jeg hjemme med ham idag, han er faktisk ikke så sur som jeg går og siger, vi har bare ikke tid nok til kun at være der for ham. Det er når vi laver andre ting så som rengøring, mad og tager os af Smilla han bliver sur. Idag hvor jeg kun har ham er han bare super dejlig og nem - må se om jeg kan bliver bedre til at inddrage ham i hvad vi laver så han ikke føler sig overset..

Stakkels pusling. Eller jer begge to. Det er fileme bare ikke nemt at få det hele til at gå op i en højere enhed.

God bedring og hav en rigtig god dag med lillemanden!

Tak

Årh, lille mand
Rigtig, rigtig god bedring med ham!!

- Og jeg kender sgu godt det der med at give ungerne skylden for at være skide irriterende, sure og trodsige, men som regel er det min egen lunte g tålmodighed der fucker det lidt op en gang imellem
Jeg har bare så kronisk dårlig samvittighed over at Paw tit bliver sat på gulvet mens jeg styrter rundt for at sætte en vask over, ordne mad, rydde af bordet og dække på igen.
Stella har jo den alder hvor hun ret nemt kan underholde sig selv lidt tid, men fordi han ikke siger så meget, bliver han tit lidt "overset" i mængden og "følger bare med" os andre.
Swwy, at jeg kom til at blive lidt ego i dit indlæg - Jeg skulle lige have det ud
Ville bare lige sige at jeg (Surprise!) godt ved hvad du snakker om

Tak for dit indspark, rart at høre det også sker hos jer..Forskellen er bare at Paw er et sødt og roligt gemyt som lader sig overse, det gør Mikas bestemt ikke! Han er sød og dejlig men bestemt ikke typen der lider i stilhed.. Når han er utilfreds så kan det høres og der er brok så snart han føler sig placeret mens vi skal lave noget andet..

Det er altså bare længe og sidde på det sygehus, da Victoria fik konstateret Schölein Henochs var vi på C2 i 5 timer og ugen efter til opfølgning var vi der i 8.... Men ved godt de har flere gange at være på og at der er børn der er mere syge osv osv, men derfor bliver ventetiden ikke mindre..

Jeg tror måske man bare automatisk sætter barn nummer 2 lidt mere fra sig end man gjorde med barn nr. 1.. Dengang var der kun 1 barn at tage hensyn til og skide være med at man først selv spiste kl 21, men sådan er det bare ikke når nr. 2 kommer til, der skal nr. 1 altså have mad inden sengetid... Nr. 2 får ikke lov at sove lige så længe den kan om morgenen, for nr. 1 skal altså afsted og det samme med eftermiddagsluren, der kan nr. 2 ikke ligge uforstyrret i en stille barnevogn, for nr. 1 skal hentes... Nå men jeg ævler løs her, men synes egentlig du skal se det positivt at han ikke bare finder sig i at blive sat, for så "glemmer" du ham ikke så let... Men en kæmpe krammer herfra, for du gør det bedste du kan

Stakkels lille mand

Ork, jeg kender også godt den med at man liiige skal lave noget andet, og så går det ud over børnene, både de stille og de "umulige". Det er bare svært at være alle steder på en gang

God bedring med ham