"Slankekur og amning"
Hej Lena,
jeg vil rigtig gerne tabe mig, men jeg ammer og er bekymret for hvor meget jeg "må" tabe mig om ugen. Jeg er 176 cm. høj og nåede op på 96 kilo inden fødslen og er nu nede på 81 kilo. Jeg vejede 80 inden jeg blev gravid, hvilket jo er lidt i overkanten i forhold til BMI.
Jeg har de seneste 3 år taget omkring 10 kilo på, så det er ikke meget "gammelt fedt", så der burde ikke være så meget fare for ophobede tungmetaller osv., eller?
Kender du en god kostplan til ammende kvinder? Jeg synes ikke jeg har kunnet finde det...
På forhånd tak,
hilsen Julie
Lenas svar
Kære Julie
Tak for dit spørgsmål.
Det er rigtigt at dit BMI ligger lidt i overkanten, hos kvinder er det normale mellem 19-24. Dog er det vigtigt at man får næring nok når man ammer og ikke der begynder på en vild slankekur. Jeg ser dog ingen fare ved at du arbejder dig hen imod et normalt BMI og en fedtprocent mellem ca. 21-33 procent, bare du holder dig til et halvt til 1kg ugentligt og ser det mere som en livstilsændring end egentligt slankekur.
Det er vigtigt at du indtager godt med sunde fedtsyre som; Fede fisk, nødder, frø, mandler, koldpresset olier, avocado og oliven (ind med cellefedtet - ud med dellefedtet). Gode proteiner som æg, fisk, kylling og lyst kød eller vildt samt masser af grøntsager der enten er rå, dampet eller lynstegt og bær. Prøv at holde igen med stivelse i form af sukker, brød, pasta, kartofler, ris og for meget frugt. Hold dit blodsukker stabilt ved at spise hver 3. time.
En kostplan for en dag kunne se sådan ud/span>
Morgen: Omelet med spinat
Snack: 1 stykke rugsprø med avocado
Frokost: Blandet salat med laks
Snack: 2 gulerødder og 5 mandler
Aften: Wok kylling med masser af grøntsager og cashewnødder
Snack: Te, evt lidt bær og nødder
Du skal sørge for samtidig at motionerer, lave godt med knibeøvelser, drikke masser af vand og få så god en søvn som muligt.
Og så husk på at vi skal have lidt mere sul på kroppen så længe vi ammer, og at det er rigtig godt for dit barn at du ammer så længe som muligt. Det bliver meget nemmere at få din krop "igen" når du er ude af hormonerne :-)
Håber det kan hjælpe ;-)
De bedste hilsner
Lena Bæk-Madsen
total-sundhed.dk
Lena tilbyder lukkede mødregruppe arrangementer og fertilitetspakker i samarbejde med Jeannette, som er zoneterapeut i total-sundhed. Derudover tilbydes personlig træning, kostvejledning samt biopati.
Se Lenas hjemmeside: Total-sundhed.dk