minus overskud og trist

Hej!

jeg blev glad over at se at der var sådan side -vist lige hvad jeg har brug for.

Jeg er ca 14 uger henne i min graviditet med mit trejdie barn. De sidste 3-4 uger har været rigtig seje at komme igennem. Jeg er så træt, trist og synes ikke jeg har overskud til andre mennesker! Jeg har et arbejde med en del fysisk træning, hvilket gør mig fysisk træt..måske nu under graviditet nærmere udmattet, sidst på dagen. Jeg har også meget kontakt til andre mennesker hvor jeg skal være den drivende kraft og det dræner mig psykisk.

Jeg er meget i tvivl om det bare er graviditetshormoner eller det er depressive tegn. Jeg har været i brahndling med antidepressivt medicin i 3/4 før jeg blev gravid denne gang. Jeg stoppede eget eget ønske med medicinen da vi besluttede os fpr at prøve at få et barn mere -det var ca i jan-feb måned.

Jeg er bekymret for om det er medicinen jeg mangler nu. Men burde jeg så ikke ha mærket det før? Jeg synes det gik rigtig godt i starten af graviditeten!

Jeg har læst at ubehandlet depression kan have en skadelig virkning på barnet.. Jeg har det også sådan at jeg ikke kan lide at tage medicin i under graviditet og amning... Jeg er i syv sind. Hvilke overvejelser gør i Jer -både i jeres egne tilfælde og i mit?

KH Frumor!

Jeg er selv i behandling for en depression og da jeg blev gravid forhørte jeg mig selvfølgelig ved lægen om jeg kunne fortsætte med medicinen. Jeg fik det klare svar at jeg helt sikkert skulle fortsætte, for det kan være mere "skadeligt" for fostret at have en deprimeret mor end at tage de allerfleste typer antidepressive præparater. Jeg er kendt med talrige tilbagevendende ret dybe depressioner, og lægen kender min historie, så hun turde ikke tage medicinen fra mig.

De gange jeg har forsøgt at stoppe med medicinen er der ca gået 2-3 måneder inden depressionen for alvor vendte tilbage. Men tristheden og modløsheden er ligesom langsomt kommet snigende, så kan derfor ikke præcis sige hvornår jeg igen følte mig deprimeret.

Hvis jeg var dig ville jeg kontakte lægen og fortælle hvordan du har det. Jeg synes bestemt ikke du skal gå og have det skidt og ende i depression igen. Måske er det "bare" hormoner, men måske er det en blanding af begge dele, og det kan der jo gøres noget ved.

Pøj pøj til dig.

Jeg fik en depression da jeg ventede min den første. Der skulle gå tre år, før jeg fik mig taget sammen til at få det undersøgt.

Jeg havde ingen energi, var træt og ingen overskud. Jeg fik sådan nogle under lge ture som varede ca 3 til 4 uger af gangen, hvor jeg havde føleforstyrrelser, synsforstyrrelser og høreforstyrrelser, en smule hjertebanken og flimmeren for øjnene. sådan reagerede min krop på det, men der er ikke to som reagere helt ens.

Jeg kunne skrive en lang smøre om min situation og alle de gange på de 7 år jeg har haft det, det startede som en depression og gik over til stress de sidste 4 år.