Uhh jeg sidder her og har så ondt af min lille pige!
Først skulle hun op kl. 6 i morges, da jeg skulle være i Århus kl. 7.45 før en eksamen. Hun er bestemt ikke morgenmenneske og plejer aldrig at blive vækket før kl. 8, så hun var bare helt balret og træt og ked i morges.
Dernæst så skulle de på udflugt til Horsens dyreskue i dag. Og det PISSER bare ned. Jeg ved de tager bussen hjem om 30 min. og lige nu der står det bare ned i stænger. Det regner ikke, det VÆLTER ned med vand fra oven af! Uanset hvor godt regntøj man har på, så er det bare ikke sjovt at være til dyreskue i så dårligt vejr. Det er ikke nemt at klappe dyr med våd pels, og man får våde ærmer og hals og madpakken får også vand når den skal spises. Og så er hun ovenikøbet sikkert stadig træt over at være kommet så tidligt op.
Uhhh hvor er det synd for hende. Jeg sidder bare her på pinde og venter på at de kommer hjem fra dyreskuet så jeg straks kan hente hende hjem og forkæle hende.
Jeg har købt nye sippetov i plastisk til hende i dag. Både et langt til når man er flere og et kort så hun selv kan øve sig. Jeg håber det kan tage brodden af en alt for dårlig dag!
Anmeld