Jeg trænger til omsorg.

Hej piger.

Som nogle af jer nok ved er jeg syg, Jeg lider at ADHD og jeg har det rigtig skidt lige nu. Det hele bliver bare værre og værre.

Jeg har brug for omsorg, Jeg har brug for at der er nogle der kan tage sig af mig. Jeg bruger det meste af min dag med at rydde op i vores lejlighed så min kæreste bliver glad, så laver jeg mad så han bliver glad, Jeg henter og bringer også vores barn og ja jeg tager mig også af ham med alt hvad det indebære. Der er ingen der tager dig af mig, jeg har brug for en masse støtte og hjælp for egentlig at kunne klare en normal hverdag, men der er bare ingen hjælp at hente. Jeg skal til psykiater her på mandag og snakke om det hele og forhåbentlig kan han så lave en plan over noget medicin jeg kan få. Jeg har fået overtalt min kæreste til at han skal med fordi jeg føler at det er vigtigt at han hører fra en prof hvor skidt jeg har det.
Lige nu sidder jeg bare her og er Alene igen. Jeg ved slet ikke hvad jeg skal gøre. Jeg er SÅ ulykkelig heletiden, men ikke af nogen speciel grund.
Hvis ikke jeg havde min søn ville jeg bede min læge om at indlægge mig, men jeg er bange for at de tror at jeg ikke kan tage mig af min dreng fordi det er simpelthen det eneste jeg virkelig kan og gør godt.

hc=k skriver:

Hej piger.

Som nogle af jer nok ved er jeg syg, Jeg lider at ADHD og jeg har det rigtig skidt lige nu. Det hele bliver bare værre og værre.

Jeg har brug for omsorg, Jeg har brug for at der er nogle der kan tage sig af mig. Jeg bruger det meste af min dag med at rydde op i vores lejlighed så min kæreste bliver glad, så laver jeg mad så han bliver glad, Jeg henter og bringer også vores barn og ja jeg tager mig også af ham med alt hvad det indebære. Der er ingen der tager dig af mig, jeg har brug for en masse støtte og hjælp for egentlig at kunne klare en normal hverdag, men der er bare ingen hjælp at hente. Jeg skal til psykiater her på mandag og snakke om det hele og forhåbentlig kan han så lave en plan over noget medicin jeg kan få. Jeg har fået overtalt min kæreste til at han skal med fordi jeg føler at det er vigtigt at han hører fra en prof hvor skidt jeg har det.
Lige nu sidder jeg bare her og er Alene igen. Jeg ved slet ikke hvad jeg skal gøre. Jeg er SÅ ulykkelig heletiden, men ikke af nogen speciel grund.
Hvis ikke jeg havde min søn ville jeg bede min læge om at indlægge mig, men jeg er bange for at de tror at jeg ikke kan tage mig af min dreng fordi det er simpelthen det eneste jeg virkelig kan og gør godt.

Først vil jeg starte med at give dig et rigtigt stort KRAM

Det er rigtigt træls at du skal have det sådan. Det lyder godt at du skal til psykiater, tror det skal blive godt for dig. Og rigtigt godt at du tager din kæreste med, nogle gange skal de høre det fra andre, før de rigtigt fatter hvordan det er. Og det at du alligevel tager dig af din søn, selv om du har det skidt er bare flot. Jeg kan ikke sætte mig ind i hvordan du har det, men ville bare skrive et par ord til dig.

Du er en klippe hvor andre ville smuldre