Hjæælp, min mand er doven!

Hej Tøse jeg skriver lige ano, da jeg ved min mands mor følger med hinanden (I know wird)

Jeg er i mit 9. måned, som førstegangs gravid, og er blevet ret stor efterhånden, hvilket også gør at nogle ting er lidt svære at gøre nu, end de var før.

Jeg lider nok lidt at rengøringsvanvid, og har altid sørget for at der var pænt og ordenligt i mit hjem. Men synes nu at det er lidt svært at holde helt selv, når man har plukveér hvert andet øjeblik. I weekenden fik jeg altså bare nok! Vi var lige stået op og jeg havde lavet morgenmad til ham, fordi det jo var fars dag, jeg tænkte lidt hygge skulle han jo have. Efter vi havde spist, begyndte jeg at rydde op ude i køkkenet, da jeg kom tilbage, lå han bare og sov på sofaen. Jeg tænkte bare WHAT!?!?!, vi har lige sovet en hel nat!

Jeg begynder så at ligge tøj samme, putte det på plads og vaske noget nyt. Rydde legetøjet op, efter hans søn fra et tidligere forhold, ikke lige havde nåede det, da han skulle hjem til sine bedsteforældre. I 2 timer, gør jeg rent, mens han sover, da han endelig vågner og spørg, skal jeg hjælpe. (det skal lige siges at han flere gange åbnede øjne og så jeg rendte rundt) Jeg orkede ikke at støvsuge, så jeg spurgte om han ville gøre det, mens jeg handlede lidt ind. Jeg er væk i 1 time og kommer tilbage og finder ham foran computeren. JEG KUNNE DA TUDE! Så siger han, jamen han kan da også nå at gøre det imorgen, så fat det dog!!! jeg vil have det gjort nu og ikke imorgen!

Det bare ikke første gang han er sådan, det har aldrig generet mig, for jeg kan egentlig godt lide at gøre rent, men jeg synes virkelig han egoistisk lige nu! Desuden når han gør rent, så gør han det aldrig ordenligt. Og da jeg bare er glad for lidt hjælp, siger jeg aldrig til ham at jeg ikke er tilfreds. Jeg har flere gange prøvet at sætte mig ned og snakke med ham om det, og så siger han, at han godt kan forstå mig osv. og nok skal gøre det bedre og så er det sgu bare det samme dagen efter.

Måske er det bare mig og mine homner, eller synes i ikke også han er lidt egoistisk. Eller har jeg bare gjort det alt for nemt for ham?

Kunne godt bruge lidt råd.

Du har jo gjort hvad du mener er det rigtige ud fra din standard...men det er jo ikke nødvendigvis hans. Hvis du selv gør det, så skal du ikke brokke dig og det har du heller ikke gjort før. Men nu hvor du ikke kan, så synes jeg altså ikke du kan tillade dig at mene at din standard er den der skal gåes ud fra.

I må tale om forventninger og krav til rengøringen og du kan nu øve dig i at sætte ambitionerne ned og slappe af også selvom hjemmet ikke er klinisk...for det bliver det ikke igen med børn.

Anonym skriver:

Hej Tøse jeg skriver lige ano, da jeg ved min mands mor følger med hinanden (I know wird)

Jeg er i mit 9. måned, som førstegangs gravid, og er blevet ret stor efterhånden, hvilket også gør at nogle ting er lidt svære at gøre nu, end de var før.

Jeg lider nok lidt at rengøringsvanvid, og har altid sørget for at der var pænt og ordenligt i mit hjem. Men synes nu at det er lidt svært at holde helt selv, når man har plukveér hvert andet øjeblik. I weekenden fik jeg altså bare nok! Vi var lige stået op og jeg havde lavet morgenmad til ham, fordi det jo var fars dag, jeg tænkte lidt hygge skulle han jo have. Efter vi havde spist, begyndte jeg at rydde op ude i køkkenet, da jeg kom tilbage, lå han bare og sov på sofaen. Jeg tænkte bare WHAT!?!?!, vi har lige sovet en hel nat!

Jeg begynder så at ligge tøj samme, putte det på plads og vaske noget nyt. Rydde legetøjet op, efter hans søn fra et tidligere forhold, ikke lige havde nåede det, da han skulle hjem til sine bedsteforældre. I 2 timer, gør jeg rent, mens han sover, da han endelig vågner og spørg, skal jeg hjælpe. (det skal lige siges at han flere gange åbnede øjne og så jeg rendte rundt) Jeg orkede ikke at støvsuge, så jeg spurgte om han ville gøre det, mens jeg handlede lidt ind. Jeg er væk i 1 time og kommer tilbage og finder ham foran computeren. JEG KUNNE DA TUDE! Så siger han, jamen han kan da også nå at gøre det imorgen, så fat det dog!!! jeg vil have det gjort nu og ikke imorgen!

Det bare ikke første gang han er sådan, det har aldrig generet mig, for jeg kan egentlig godt lide at gøre rent, men jeg synes virkelig han egoistisk lige nu! Desuden når han gør rent, så gør han det aldrig ordenligt. Og da jeg bare er glad for lidt hjælp, siger jeg aldrig til ham at jeg ikke er tilfreds. Jeg har flere gange prøvet at sætte mig ned og snakke med ham om det, og så siger han, at han godt kan forstå mig osv. og nok skal gøre det bedre og så er det sgu bare det samme dagen efter.

Måske er det bare mig og mine homner, eller synes i ikke også han er lidt egoistisk. Eller har jeg bare gjort det alt for nemt for ham?

Kunne godt bruge lidt råd.

altså jeg kan godt se irritationsmomentet.....

forventer han at hjemmet er tip top? for så må han også hjælpe til.... hvis ikke han forventer det, så synes jeg det er okay at han slappede af.....

Ni-ko-li-ne skriver:

altså jeg kan godt se irritationsmomentet.....

forventer han at hjemmet er tip top? for så må han også hjælpe til.... hvis ikke han forventer det, så synes jeg det er okay at han slappede af.....

 

Hmm.. jeg ved det faktisk ikke om han forventer der er rent, han siger altid han er glad når jeg har rydde op. Men jeg tror hvis der er han der skal rydde op er han nok lidt ligeglad.

Det bare vildt irriterende at skulle rydde op efter ham, som om at han et lille barn. Hænge hans jakke op, samle tøj op for gulvet og så ligger han alle sine arbejds ting i hele huset, selv om ham både har fået skuffer og kontor bord til det.

Måske er det bare mig, der er underlig Men ville bare gerne have han hjalp lidt mere til, så det ikke føltes som om jeg havde 2 børn(snart 3) og istedet en hjlæpende hånd, når jeg har brug for det ...

Anonym skriver:

Hmm.. jeg ved det faktisk ikke om han forventer der er rent, han siger altid han er glad når jeg har rydde op. Men jeg tror hvis der er han der skal rydde op er han nok lidt ligeglad.

Det bare vildt irriterende at skulle rydde op efter ham, som om at han et lille barn. Hænge hans jakke op, samle tøj op for gulvet og så ligger han alle sine arbejds ting i hele huset, selv om ham både har fået skuffer og kontor bord til det.

Måske er det bare mig, der er underlig Men ville bare gerne have han hjalp lidt mere til, så det ikke føltes som om jeg havde 2 børn(snart 3) og istedet en hjlæpende hånd, når jeg har brug for det ...

altså, hvis du indtil nu har samlet hans tøj op hver gang uden at kny..... så har du nærmest passivt indvilliget i at det er ok!

så stop med det, hvis det irriterer dig at samle det op, så lad det ligge! og fortæl ham, på en pæn måde at det altså virkelig irriterer dig... ;=)

Yrsa skriver:

Du har jo gjort hvad du mener er det rigtige ud fra din standard...men det er jo ikke nødvendigvis hans. Hvis du selv gør det, så skal du ikke brokke dig og det har du heller ikke gjort før. Men nu hvor du ikke kan, så synes jeg altså ikke du kan tillade dig at mene at din standard er den der skal gåes ud fra.

I må tale om forventninger og krav til rengøringen og du kan nu øve dig i at sætte ambitionerne ned og slappe af også selvom hjemmet ikke er klinisk...for det bliver det ikke igen med børn.

Det gør heller ikke noget at det ikke bliver perfekt. Men vi har også bare en hund, og han fælder meget, så hvis han ikke får støvsuget ordenligt første gang, så skal vi allerede havde støvsuger ud igen dagen efter. Og vi har en kæmpe støvsuger, som ikke er nem at have med at gøre(da den skal kunne tåle en del). Og så skal vi måske have den ud hver dag istedet for hver 3 dag, som jeg plejer...

Ni-ko-li-ne skriver:

altså, hvis du indtil nu har samlet hans tøj op hver gang uden at kny..... så har du nærmest passivt indvilliget i at det er ok!

så stop med det, hvis det irriterer dig at samle det op, så lad det ligge! og fortæl ham, på en pæn måde at det altså virkelig irriterer dig... ;=)

enig og tror mange kvinder laver den fejl...de behandler deres mand som et lille barn og nurser ham i hoved og rumpe og når så de ikke kan det mere, der kommer børn eller tiden ikke er til det, så brokker de sig over manden er doven...men altså, hvem kan man takke...han er jo ikke doven, men har bare indordnet sig...levet som konen har lagt op til..

Så ja, fortæl det og gerne sæt det i system...og så er en rengøringshjælp måske en løsning Det er jeg selv på jagt efter..

Yrsa skriver:

enig og tror mange kvinder laver den fejl...de behandler deres mand som et lille barn og nurser ham i hoved og rumpe og når så de ikke kan det mere, der kommer børn eller tiden ikke er til det, så brokker de sig over manden er doven...men altså, hvem kan man takke...han er jo ikke doven, men har bare indordnet sig...levet som konen har lagt op til..

Så ja, fortæl det og gerne sæt det i system...og så er en rengøringshjælp måske en løsning Det er jeg selv på jagt efter..

heldigvis har jeg en mand som gør det af sig selv.... han er nærmest større ordensmenneske end jeg!

Ni-ko-li-ne skriver:

heldigvis har jeg en mand som gør det af sig selv.... han er nærmest større ordensmenneske end jeg!

Men det kommer jo også an på hvem man er...men at være lille mutter og opvarte det er der godt nok mange kvinder der ynder.

Jeg har heller aldrig været typen på det, men jeg har nu heller aldrig set det at holde hus som en ophøjer kunst eller noget som skal være på en bestemt måde...vi skal jo leve.

Yrsa skriver:

Men det kommer jo også an på hvem man er...men at være lille mutter og opvarte det er der godt nok mange kvinder der ynder.

Jeg har heller aldrig været typen på det, men jeg har nu heller aldrig set det at holde hus som en ophøjer kunst eller noget som skal være på en bestemt måde...vi skal jo leve.

altså, nu er jeg jo stadig sygemeldt osv... så jeg har gjort det til "mit job" sådan at jeg holder mig lidt igang, trods smerterne i min ryg... så jeg kan ikke støvsuge og vaske gulv.... men jeg kan vaske tøj, det tager dog lidt længere tid da jeg ikke liiiiiige kan bukke mig ned osv... men det bliver da vasket og tørret og lagt på plads, og jeg får gjort rent... ordnet køleskab osv... og gjort maden klar til om aftenen osv...

men når jeg er afklaret og skal på job igen, så kommer jeg slet ikke til at nå de samme ting.... vi må nyde det så længe det varer...

det er noget af det eneste positive ved at være sygemeldt (for jeg er godt træt af det!)