Når to bliver til tre…

Spring til sidste ulæste indlæg
Følg denne tråd

1.630 visninger
0 svar
0 synes godt om
17. juni 2008

Christina T

Skrevet af Christina Tatarczuk

Ka´ du huske, dengang I bare var to – elskende, opslugte og helt fortryllede af forelskelse og tankerne om, at I to var som skabt for hinanden? Så perfekte for hinanden, at også et perfekt lille ønskebarn måtte være en del af Jeres tilværelse.

Nogle uger efter de to, fantastiske, streger på graviditetstesten viste sig, kom kvalmen og trætheden så snigende, og for første gang hørte du dig selv sige til din elskede; Ikke i aften, skat – jeg er bare så træt.

Måske er din kæreste den type, der eeeelsker en gravid, kæmpemæssig mave – bare den ikke lige sidder på dig! Eller måske var det faktisk dig, der syntes, at maven var i vejen, brysterne for ømme, strækmærkerne for tydelige eller trætheden for overvældende - til at intimitet og sex rangerede særligt højt?

Der er selvfølgelig også den kvindetype, som vi næsten elsker at hade – fordi hun er et guddommeligt forbillede, med sin smukke, kurvede krop, der orker og overkommer at se brandgodt ud i selv bikini. Hun får taget gravid-foto-sessions hvert trimester, går til svømning hele graviditeten, og har fantastisk sex med sin kæreste helt indtil 40. uge. Ja, det er faktisk sådan, de sætter fødslen i gang. Med hed, orgasmefyldt sex!

Suk, hvor kan hun give enhver ødemspændt og strækmærkeinficeret mor komplekser!

Men så lad mig lige hviske dig noget i øret...hun findes heldigvis ikke! Ikke i den verden, vi to lever i. Og hvis hun gør, så har hun glemt at fortælle om den manglende lyst til sex, de gravid-hysteriske anfald og den overvældende træthed, som faktisk alle gravide par og forældre stifter bekendtskab med – i større eller mindre udstrækning.

Er det ikke lidt rart at vide, at alle de forandringer, kvindekroppen og psyken gennemgår i løbet af de ni måneder, helt naturligt, spiller ind på vores sex og kærlighedsliv? Også efter fødslen. Det er ikke er dig, der er noget galt med! Og det er heller ikke din partner, hvis han synes, det er svært at følge med! For det ER hårdt at have lyst til sin dejlige kæreste, når hun har mest af alt har lyst til at ligge i ske.

Der er masser af inspiration at hente, hvis du ønsker mere intimitet i den søde ventetid, eller hvis du og din kæreste har brug for at styrke Jeres parforhold, fordi der allerede er små fødder i hjemmet. Et godt kærligheds- og sexliv gør nemlig hverdagen sjovere, nemmere og sundere for alle, og så styrker det uvilkårligt Jeres parforhold. Kærlighed og sex er fundamentet for at to overhovedet blev til tre, og det er godt at skrive sig bag øret, når de to vigtige ingredienser glider i baggrunden for den lille, ny og perfekte baby.

For rigtigt mange par handler problemer i parforholdet om forskellige forventninger og behov, manglende lyst, tid og dårlig kommunikation - problemer der ofte opstår og vokser, når der kommer småfolk til. Men ligesom der er mange grunde til at problemer opstår, så er der indtil flere muligheder for, hvordan vi griber dem an og tackler dem. Læs med i artikelserien Parforhold & Kærlighed her på baby.dk og få redskaber, gode råd og idéer til, hvordan du holder liv i parforholdet, når der er kommet børn til.

Anmeld

3 numre af Vores Børn + 2 LEGO Storage bokse.

Spar 384 kr.

Køb her for kun 229 kr.

[ Spring til toppen ]

Gå til forsiden

Gratis eksperthjælp

Det er gratis at søge hjælp hos vores eksperter - se alle eksperterne her.