Opfindsomheden vil ingen ende tage

.....når det drejer sig om måder William får mig lokket ind på værelset efter han er blevet puttet.

Der er klassikkerne: VAND, Krax (sovedyret), dyne på....

Derudover har jeg i aften været derinde fordi han ikke kunne finde sin prik (en skønhedsplet øverst på låret), så kunne han ikke finde en brik (som om han lagde puslespil i sengen??), så havde han lavet en kage til mig, så kunne han ikke finde sin tissemand (som jo selvfølgelig er gemt i bleen...), så skulle jeg lige tælle hans fingre.....

Knægten stod op kl 5.30 i morges og har fået 10 min lur i bil efterfugt af kun 45 min i barnevogn - under stor protest - han MÅ sgu da være træt - det er hans mor....

Her starter vi altid ud med at der er en flue på værelset som hun vil have ud, derefter galer hun efter mig og dernæst begynder "hvor bor..."-spørgerunden...

Det tager altid mellem en time til 3 og putte unger herhjemme i tiden og det er bare HAMMER FRUSTRERENDE

Ha ha.. møjunger! Men det er nu lidt sjovt hvad de finder på .

Malte er sådan en nuttet engel når han ber om noget... Når jeg så føjer ham siger han med den sødeste lille stemme: "Taaark, mor, du' sød..."   Så kan man jo næsten ikke lade være med at komme når han kalder - heller ikke selvom det er 1½ time siden han skulle være faldet i søvn.

Hehe - nej nogen af deres påhit kan være meget søde....

Jeg har normalt et meget neutralt ansigt når jeg giver William hans vandkop - undgår øjenkontakt og opfordrer ikke til noget som helst. Så spurgte han mig en aften... "moar - er du sur?" Nej, William, jeg er ikke sur... "Moar - er du glad?" efterfulgt af det største tandpastasmil fra den bette knægt..... Så fik han lige et bette nys mere.... og en sejr mere....