Hej alle i dejlige kvinder, piger, mænd osv 
Tak for "tillykke tråden" det var dejligt at finde
Denne tråd har jeg s**** glædet mig meget til at oprette, uha
here goes:
D. 24/5 2010 slutter dagen med at min kæreste og mig kigger på hinanden og siger godnat for sidste gang som bare >ham og mig<. Underlig følelse - men også fantastisk.
Jeg var på daværende tidspunkt overhovedet ikke nervøs, jeg gik nermest og jokede lidt med det hele (selvhjælp??)... Men vi faldt i søvn laaang om længe, kl. 00 eller sådan noget. vågnede ca hver time den nat, kiggede på uret, lukkede øjnene, sov lidt, vågnede, kiggede på uret osv osv... MEN VUPTI lige pludselig var klokken 7.00 
deeeejligt. Vi skulle være på afdeling H3 kl. 09.00, men inden skulle vi liiiige se min venindes nyfødte baby, også for lige at tænke på noget andet..
Vi ankom til hospitalet, kiggede på baby i en lille time og da skal jeg ellers lige love for jeg var nervøs. Rystede over hele kroppen! 
Da vi så meldte vores ankomst til en sygeplejerske sagde hun "jamen mitzie, de er faktisk klar ovre på OP (operationsstuen), så hvis du lige følger med her, kan I få jeres stue og det tøj I skal have på"... SAY WHAT?? er de klar? NU??? 
Jeg vil hjem, sagde jeg til min kæreste men det kom jeg da heldigvis ikke 
Vi trak i tøjet (hold kæft hospitals underbukserne er sexede, haha) og til OP vi gik/kørte i seng.
Vi kom ind på OPstuen, og flere og flere sygeplejersker, læger, jordemødre, børnelæger, narkoselæger kom ind. Jeg var mildest talt ved at skide i bukserne, hold kæft jeg var nervøs, men alle var nu rigtig søde og rare.
jeg fik lagt rygmarvsblokaden, og det var egentlig slet overhovedet ikke slemt, jeg troede det var det værste - men nej.
blev lagt på lejet, fik lige så langsomt prikken i benene og efter noget tid kunne jeg overhovedet ikke mærke noget, eller jo, kunne mærke NOGET, men ikke det kolde som de kontrollerer med.
De satte en skærm op foran mit hoved, så hverken jesper eller jeg kunne se noget. Så begyndte de at skære og hold kæft hvor jeg græd. Det startede jeg faktisk allerede med da de lagde lokalbedøvelsen inden rygmarvsbedøvelsen, var så sindsyg nervøs og rystede OVERALT... Men altså de skar mig op, fortalte hele tiden hvad de gjorde, og snakkede med både jesper og mig.
OG SÅ: waaaa, waaaa, waaaa, waaa - Alberte kom ud! 
Hvor var det VILDT! vi tudede begge to som, ja, jeg ved ikke hvad. Har da Aldrig oplevet noget så vildt, stort, voldsomt, følelsesopruskende og ja, hvad der ellers er af ord for det. Jesper græd og græd. Han gik med ind i varmerummet hvor hun blev vasket lidt og fik nogle varme tæpper rundt om sig, og så kom han med hende, min lille pige, mors vidunderlige guldklump... wauw hvor var det stort. Ja, og vi tudede igen 
Hun scorede topkaraktere lige fra første minut
det havde taget en time - EN TIME!! fra vi meldte vores ankomst til hun var ude. hold da op...
Så op på opvågningen, hvor jeg lå med hende i 1½ time Hun sked på mig haha.. mors egen guldlkump
Nå, men så da jeg kunne mærke mine ben igen kom vi ind på vores stue, og her lå mor og datter hud mod hud i 2 døgn Hun ville ikke rigtig tage fat ved mine bryster, det var som om mine brystvorter er for små, så de første to døgn fik hun faktisk ikke noget at spise, der levede hun af egen madpakke. Hun brokkede sig dog overhovedet ikke, hverken græd eller noget. det endte så med at jeg fik nogle suttebrikker - og hold da op hvor hun ellers bare har spist godt derefefter, jeg fik dem torsdag middag.
Vi var på hospitalet fra tirsdag til i dag lørdag, og det har virkelig været en positiv oplevelse!! Vi fik så meget proffesionel hjælp og omsorg fra personalet. og god mad 
Lidt billeder: Og husk også at læse del 2
