Nu synes jeg snart, der godt må komme lidt bedre tider. Synes lige vi har fået styr på det praktiske med skilsmisse osv. og nu må tingene bare gerne køre.
Og hvad så...jo, så skal vi nu have et bekymringsmøde i vuggestuen ang. Malthe - øv
og så alligevel, så er det jo godt nok, for jeg er jo selv bekymret for ham. Han er 18 måneder lige om lidt, men siger kun: "hej hej" og ellers så pludrelyde. Han nynner meget og laver melodier, men der er intet sprog. Derudover er han ikke særlig social - han er rigtig god til at lege selv og fordyber sig meget nemt i sin leg. Han opsøger ikke kontakt med mindre han er sulten, træt eller har brug for lige at sidde lidt. Og det er sjældent, han opsøger andre børn. Han efterligner sjældent - dvs. han ikke klapper, peger, eller vinker på opfordring eller hvis jeg gør det. Han har først lige lært at løfte armene op, når jeg spørger, hvor stor han er. Han er heldigvis en glad og sprudlende dreng.
Med til historien hører, at han er ørebarn og lige har fået dræn i for nogle måneder siden samt at han ofte er syg med snot, hoste, feber og lungebetændelse som følgevirkning af RS-virus, han var indlagt med, da han var 14 dage.
Jeg ved jo godt at det kan have en stor indvirkning på det hele, hvis man ikke kan høre og er meget syg, men han har mange træk, der minder om infantil autisme, så jeg er faktisk bekymret for det.
Tror jeg har brug for lige at høre noget fra jer 
Anmeld