Veninder - har du mistet veninder pga. graviditet el fødsel?

lisbethita skriver:

Nej da det er aldrig for sent ;-) Afsted med dig!!!!  Og held og lykke med det!! Nogle gange skal man være kreativ, for der er sikkert flere som gerne vil have nye venskaber!

KNUS

så må jeg heller ind og se om de har nogen hold og hvad det koster for ved hun er helt vild med vand

Astasmor skriver:

 

så må jeg heller ind og se om de har nogen hold og hvad det koster for ved hun er helt vild med vand

He he...ja!! Det må du hellere tjekke! Ellers tænk i alternativer...!! Tænke tænke tænke....!!! Det vigtige er, at du kommer afsted! KRAM

lisbethita skriver:

He he...ja!! Det må du hellere tjekke! Ellers tænk i alternativer...!! Tænke tænke tænke....!!! Det vigtige er, at du kommer afsted! KRAM

jep

Jeg har mistet rigtig mange veninder efter jeg har født. Men jeg ser sådan på det at hvis de ikke kunne være veninder med mig fordi jeg fik et barn, så er de ikke værd at samle på. Så på den måde er det fint nok at få sorteret lidt ud. Der er også nogen jeg stadig er veninder med og de har jo bare vist at de er de rigtige veninder. Jeg har også fået en del nye gennem babysvømning og mødregruppe.

Det var hårdt i starten, men da jeg vendte den om og så positivt på det i stedet for så har det været fint nok. Tror det er hårdere for min kæreste at have mistet så mange venner.

lisbethita skriver:

Kære tøser,

Venner og veninder er jo noget af det bedste man har! Især dem, som man kan grine og græde med !

Jeg synes selv, at jeg har mistet et par stykker efter jeg fik min datter - MEN til gengæld har jeg også fået nye gode veninder netop pga. graviditeten eller fødslen gennem graviditetssvøming, jordemodergruppe og mødregruppe. Jeg synes bestemt, at det er hårdt, når man mister nogen. Til gengæld regner jeg med dem der er tilbage er de RIGTIGE venner ;-) Det er altid hårdt, når man mister nogen i svinget. Især hvis man har kendt dem længere. Livet ændrer sig jo i takt med, at man får en lille. Det er jo lidt mere kompliceret liiiige at gå i byen de første 9 mrd + månederne efter.

Hvordan har det været for jer?? Og er det også noget som påvirker jer, når I tænker over det??

Giv jeres mening til kende og husk og stem!!! 

Hejsa:0)

Åhh jeg mistede rigtigt mange - næsten alle sammen. Ikke fordi de ikke ville mig mere pga af jeg blev gravid og fik Asta, men fordi vi bare var forskellige steder i livet.

Jeg var 22 da jeg blev gravid og fyldte 23 kort efter hun var født. Mine veninder var single og stadig - fuldt forståeligt - i fuld sving med partylivet og dating af diverse mænd:0)

Jeg var helt alene mor til Asta og mine udfoldelsesmuligheder var lidt begrænsede som de nu er når man har en der skal i seng på bestemte tidspunkt osv, så hen af vejen blev kontakten bare mindre og mindre.

Jeg fik ikke nye venskaber mens jeg var alene med Asta, kom desværre ikke i en mødregruppe og opsøgte ikke rigtig nye venskaber.

Men nu har jeg fået Anton og er kommet i mødregruppe og håber at finde nye relationer og måske en veninde eller sådan. Er alene ii hverdagene med børnene så der kan vi ikke rigtigt komme ud - og i weekenderne er Kenny hjemme, og så vil jo jo gerne tilbringe hvert minut med ham istedet for at sidde på en cafe med veninde. Så tjah, det er sku svært:0(

Knus

Synes det er svært med veninder og synes at jeg til tider også at det kan være svært at se hvor de "passer" ind i en travl hverdag. J

jo, jeg har mistet en...mere eller mindre selvvalgt. vi startede projekt baby samtidig, jeg åbenlyst og hun med undskyldningen at hun ikke ville tage p-piller længere pga sundhedsfaren. hun blev gravid nogle måneder efter og jeg gik hjem og skreg ind i et håndklæde, men venskabet bestod og vi havde det som altid. da hun var til kønsscanning og fandt ud af hun ventede en dreng, gik hun surmulende derfra - hun ville have en pige. jeg blev vred - på barnets vegne og på mine egne. da hun fødte for 2 år siden kom den smukkeste lille knægt til verden, hun gad bare ikke have ham. jeg stod med Søren og sukkede ned i vuggen og havde mest af alt lyst til at tage ham op og løbe afsted. heldigvis har han en far der er 100% på. vi blev stadig ikke gravide. et halvt år efter startede vi behandling. hun stod uforstående overfor vores beslutning. jeg blev gravid og mistede (det sad udenfor livmoderen) og hun spurgte, midt i vores dybeste sorg, hvad det var ved børn der fik os til at tro at de var lykken. vi fortsatte behandling og hun mente vi var sindssyge fordi vi fulgte reglerne, fordi vi lukkede os inde for at holde sammen på os selv og hinanden. jeg blev gravid igen og døjede med ekstrem kvalme. hun skrev jeg skulle spise ingefær. jeg skrev at min læge havde sagt jeg ikke måtte da de mistænker sammenhæng mellem ingefær og spontan abort. hun skrev hun ville begynde at spise ingefær hver dag så evt nye børn røg ud. jeg tænkte, at det fandme også kunne være det samme, at det ikke nytter at ønske folk anderledes end de er. og lod det glide...

Valle81 skriver:

Hejsa:0)

Åhh jeg mistede rigtigt mange - næsten alle sammen. Ikke fordi de ikke ville mig mere pga af jeg blev gravid og fik Asta, men fordi vi bare var forskellige steder i livet.

Jeg var 22 da jeg blev gravid og fyldte 23 kort efter hun var født. Mine veninder var single og stadig - fuldt forståeligt - i fuld sving med partylivet og dating af diverse mænd:0)

Jeg var helt alene mor til Asta og mine udfoldelsesmuligheder var lidt begrænsede som de nu er når man har en der skal i seng på bestemte tidspunkt osv, så hen af vejen blev kontakten bare mindre og mindre.

Jeg fik ikke nye venskaber mens jeg var alene med Asta, kom desværre ikke i en mødregruppe og opsøgte ikke rigtig nye venskaber.

Men nu har jeg fået Anton og er kommet i mødregruppe og håber at finde nye relationer og måske en veninde eller sådan. Er alene ii hverdagene med børnene så der kan vi ikke rigtigt komme ud - og i weekenderne er Kenny hjemme, og så vil jo jo gerne tilbringe hvert minut med ham istedet for at sidde på en cafe med veninde. Så tjah, det er sku svært:0(

Knus

Synes det er svært med veninder og synes at jeg til tider også at det kan være svært at se hvor de "passer" ind i en travl hverdag. J

Det er meget det samme for mig.

Jeg har mistet en del venner og der er desværre ikke kommet nye til Jeg kom i mødregruppe i håb om at komme i kontakt med andre par med børn, da min kæreste også har mistet de fleste af hans venner... Desværre lykkedes det ikke rigtig at finde kemien med nogle af dem

Jeg synes også det kan være svært at finde plads til venner i en travl hverdag... Jeg er dog ved at genoptage kontakten til en tidligere nær veninde, som nu har fået kæreste og er lidt tættere på "min verden" end da hun var single. Heldigvis snakker Frederik godt med hendes kæreste 

Men jeg savner en rigtig tæt veninde!

Har mistet rigtig mange..men der er så kommet mange andre til

nu Flyttede jge også fra den ene landsdel til den anden så det har jo sin konsekvens

Valle81 skriver:

 

Hejsa:0)

Åhh jeg mistede rigtigt mange - næsten alle sammen. Ikke fordi de ikke ville mig mere pga af jeg blev gravid og fik Asta, men fordi vi bare var forskellige steder i livet.

Jeg var 22 da jeg blev gravid og fyldte 23 kort efter hun var født. Mine veninder var single og stadig - fuldt forståeligt - i fuld sving med partylivet og dating af diverse mænd:0)

Jeg var helt alene mor til Asta og mine udfoldelsesmuligheder var lidt begrænsede som de nu er når man har en der skal i seng på bestemte tidspunkt osv, så hen af vejen blev kontakten bare mindre og mindre.

Jeg fik ikke nye venskaber mens jeg var alene med Asta, kom desværre ikke i en mødregruppe og opsøgte ikke rigtig nye venskaber.

Men nu har jeg fået Anton og er kommet i mødregruppe og håber at finde nye relationer og måske en veninde eller sådan. Er alene ii hverdagene med børnene så der kan vi ikke rigtigt komme ud - og i weekenderne er Kenny hjemme, og så vil jo jo gerne tilbringe hvert minut med ham istedet for at sidde på en cafe med veninde. Så tjah, det er sku svært:0(

Knus

Synes det er svært med veninder og synes at jeg til tider også at det kan være svært at se hvor de "passer" ind i en travl hverdag. J

Hej ven....Ja det kan være helt hårdt at få børn!!! Og  det har nok også været hårdt i noget tid, fordi du var alene!! Heldigvis har du fundet dig en dejlig mand og også fået en skøn mødregruppe  Mon I havde en skøn pinse?? 

Dejligt jeg ikke er den eneste mht. med det med venner!!!! 

Kram