Så blev mor her helt knust...

Hej augustmødre,

Trænger lidt til råd... Det er sådan med Sebastian, at han ikke klarer sig særlig godt socialt. Han har været henvist til PPR fordi han for det meste bare leger for sig selv og ikke rigtig tør deltage i leg med andre børn. Han er ikke så god til at få kontakten. Det har været sådan siden vuggestuen.

Han endte med at få dræn i begge ører da han ikke kunne høre så godt, og vi har håbet at det ville hjælpe lidt på det sociale.

Det har det bare ikke rigtigt. Han er nu rykket op i den største gruppe i børnehaven og jeg føler lidt at han bliver tabt. Han har en god veninde som han leger godt med (også herhjemme), men hun gider ikke lege med ham hele tiden (hvilket jo også er forståeligt nok).

I dag da jeg så skulle aflevere ham sidder der så en flok unger heriblandt hans veninde, som han gerne vil lege med. Straks siger en af de andre piger: "Vi leger far, mor og børn -og sebastian må ikke være med". Og hun siger det mange gange.

Han bliver selvfølelig dybt ulykkelig og jeg prøver at trøste så godt jeg kan, men han er ikke til at trøste.

Det gik lige i hjertet at se og høre, hvordan ens barn bliver afvist, og jeg endte med at gå stortudende fra børnehaven.

Han er en god og kærlig dreng, så det er bestemt ikke  fordi han er strid ved de andre.

Hvad skal jeg gøre? Det der er så naturligt for andre børn, er det bare ikke for mit. Er der overhovedet noget jeg selv kan gøre? Han vil gerne de andre børn, men det lykkes bare ikke for ham.

KH Neta -som stadig ikke er kommet sig og som først skal se Sebastian igen i morgen, da jeg skal på aften/nattevagt

Øj Neta, det er da noget rigtig møj. Jeg ved desværre ikke hvad du skal gøre. Måske tage en snak med goggerne?

Håber du får en rigtig god døgnvagt.

Uhhh får helt tårer i øjnene....

Stort til dig!!!

Er det en stor børnehave??? Kan han flyttes??? Har du snakket med lederen?? Evt sturpædagogen!!! Fortæl om det du lige oplevede, for det skal han da ikke opleve. Man ved jo ikke om det sker flere gang. Nogen børn er nogle møgunger.

Skriv endelig hvad du gør....

Endnu et til dig!!!!

Åhr nej da sikke en afvisning..

Jeg vil til hver en tid mene at det er pædagogerne der skal sørge for at få ham inddraget i legene, så han lærer at mestre de sociale kompetencer..

Nede i Mathildes børnehave ved jeg at der ikke er noget der hedder at x ikke må være med, for alle må være med i legene der foregår rundt omkring..

Jeg ville tage en snak med stue goggen om Sebastians situation, for den følelse du forlod børnehaven med i dag er ikke god for nogen af jer....

Kæmpe krammer herfra..

Er her lige igen.. Måske er det for tidligt for Sebastian at komme op i den store gruppe... Nu ved jeg ikke lige om jeg får mig formuleret rigtigt, men måske er det en ide at få ham ned i den lille gruppe igen, så han ligesom går det første år i børnehaven om igen, for de sociale kompetencer mestre han ikke og dem skal han lære for at begå sig og det er vel mere eller mindre dem de lærer det første års tid -at begå sig i store grupper...

I forbindelse med min bachelor om mobning læste jeg en bog om sociale kompetencer Den hed "sociale kompetence og samvær - vi er venner ik´?" af Stig Broström.. Den er ganske vist fra 1998, men den var god og der var små cases i og forslag til hvad man kan/skal gøre.. Den er hurtig læst, så måske var det en ide at pløje den igennem inden en evt. samtale, så du har lidt basisviden og selv kan komme med udspil... FARLIGT at gå ind på pædagogernes felt og faglige stolthed... Men som mor må du gøre det du finder bedst for dit barn og det er bare nødvendigt at han lærer de sociale kompetencer for at kunne begå sig....

Mit afsnit med sociale kompetencer vil jeg gerne skrive eller se om jeg kan kopiere over, hvis den fortsat ligger på mit USB stik, hvis det er..

Qnus Anja... -der bliver ekstremt rørt over afvisningerne imod ham..

Hey

Har du fået snakket med nogen om episoden???

Puha...bliver sgu også helt berørt af dine ord. Jeg har også prøvet at forlade børnehaven med en ubehagelig fornemmelse i maven.

Tobias har ikke problemer med at søge de andre børn. Han leger med flere forskellige, men han er ligenu den næstyngste dreng på stuen. Alle de store drenge og piger på 5 år, som var nogle gode og stærke børn, er kommet i storebørnsgruppe. Det var en stor flok, - der havde nogle meget stærke, fornuftige og samarbejdsivrige forældre. Det har derfor været en KÆMPE og uhensigtsmæssig omvæltning for alle. Mellemgruppen af drenge på 4 år, som nu er de ældste, har svært ved at håndtere deres nye status på en fornuftig måde. Jeg er klar over, at det er helt normalt og sundt at der kæmpes lidt i hierkiet, men det virker ret voldsomt. Der er tale om 3 nye "store" drenge, som ikke har den fornødne opbakning omkring sociale spilleregler og grænser hjemmefra. Forældre, vi aldrig ser til møder og arrangementer, desværre. Det kan sgu godt være lidt hårdt at se på, da de 3-årige på mange måder ser op til de nye store, - på trods af at deres adfærd langt fra er værd at lade sig imponere af.

Vi taler meget med Tobias om, hvordan man er en god ven, om regler osv. Vi taler selvfølgelig altid kun positivt om BH, børn og voksne herhjemme for at opretholde den gode stemning. Jeg bliver altid og "leger af" med Tobias og de øvrige børn, når jeg henter ham. Og i den forbindelse er jeg tit involveret i at tale med de pågældende børn om deres adfærd. Jeg kan slet ikke lade være.

Jeg har tillid til, at pædagogen + medhjælperne gør deres bedste for at afhjælpe situationen. Jeg ytrer mig af samme årsag ikke meget om forholdene overfor dem, selvom jeg nogle gange er gået derfra med en skidt fornemmelse i kroppen.

Nå, sikke en sympati-smøre fra mig. Håber at du får opbakning omkring Sebastian. Er der nogle forældre på stuen, som du taler godt med? Jeg synes, at forælder til forælder-snakken er meget befriende og givende. Selvom de er små, kan man godt opfordre børnene til at vise større forståelse og tolerance for hinanden.

 Hilsen C.

Heidi B skriver:

Hey

Har du fået snakket med nogen om episoden???

Hej Heidi,

Jeg har ikke fået snakket med nogen om episoden endnu. Men jeg ringede ned i børnehaven efterfølgende og der sagde pædagogen, at det var meget normalt at de danner små grupper og så går og udelukker hinanden...

Ja og så tænkte jeg jo mit. Der er forældremøde i næste uge og der vil jeg høre ind til hvad deres holdning er til det -om det er noget de bare accepterer?

Det er i hvert fald ikke værdier jeg vil lære mit barn! Med den holdning vil der jo ende med at være børn der møder nederlag på nederlag. Så er spændt på mødet.

Tak fordi du spurgte

Puha Neta, det var da en ubehagelig oplevelse du fik dig der. Der er bare ikke noget værre end at se sine små poder blive kede af det.
Jeg har desværre ikke nogen gode råd at give dig. Men jeg føler virkeligt med dig.
Det er da iøvrigt heller ikke særligt hensigtsmæssigt, at goggerne bare lader børnene gå at udelukke hinanden. Det er jo ikke sådan, man lærer de gode sociale spilleregler, i hvert fald ikke, hvis man spørger mig!
Måske kunne du foreslå dem, at de istedet prøver at hjælpe det barn, som bliver afvist med at komme med ind i gruppen/legen ved at sige noget i retning af: "Jeg kan høre, at I gerne vil lege far mor og børn, og X vil gerne være med, men jeg hørte I sagde, at det ville I ikke have. Men hvem skal være far? Mor? Barn/børn? Så kan X måske være ... (barn nr. 2 el. 3 el. hund el. kat ...)
Altså så goggerne viser dem, hvordan man altså godt kan lege sammen og måske finde en rolle, der kan passe. Hvis de så ikke vil det, kan goggen jo foreslå, at de finder på noget X kan være, eller at X selv foreslår noget, han/hun kan være.

Jeg håber, du får det bedste ud af det i hvert fald.

Stort knus fra Dorthe