Knust over PCO-diagnose

Tusinde tak Anne og alle og alle i andre.

Jeg tror også jeg er nået til erkendelse at jeg bliver nødt til snart at dele det med mine forældre, det er alligevel rart at de ved besked og at man kan snakke med dem om det!

Min kæreste syns dog vi skal vente til vi er kommet i behandling, men ved ikke helt om jeg er enig med ham.

Syns det må være op til mig selv???

Ja den er lidt svær! Men det ændre jo ikke på dine følelser omkring din ny opdaget PCO!

Håber kæresten er god at snakke med og lægge øre til dine følelser og fustrationer! for de er der jo! og når det ikke skal deles med venner og familie, bliver han nød til at lægge øre til, også mere end engang!

Ellers er du velkommen til at skrive til mig hvis du har brug for at læsse af!

Hej jeg er ked af at hører at du har fået konstateret PCO, men fortvivl ikke....jeg har haft rigtig mange klienter der har haft PCO. Nogle af dem var indstillet til fertilitetsbehandling, men nåede at blive gravide uden hjælp så det kan altså lade sig gøre. Prøv at gå ind på PCO foreningen der kan du sikkert få hjælp til alle dine spørgsmål. 

Håber det bedste for dig.

Hilsen

Jeannette

Hej...

Jeg ved præcis hvordan du har det... Fik konstateret PCO d. 6 maj.

Kan tydelig huske def følelse, kvalme, skyld, ja kan slet ik finde alle de ord der fløj igennem mine tanker da lægen fortalte det.

jeg holdt tårerne tilbage mens jeg var ved lægen, også da jeg fik ud stoppet jeg op og tudbrølede.

"Heldigvis" havde jeg solbriller på den dag, så ingen så hvor knald rød i hoved jeg var... tror også det tog mig 45 min at cykle denhen på trods at, at det kun tog min 20 min at cykle derhen.

der gik ik 10 sek før jeg var tråd ind af døren, og til at jeg faldt omkuld i min kærestes arme...

Nu er der gået noget tid og har så småt vennet mig til tanken.

Livet er bare uretfærdigt nogle gange... og man tænker på, at hvorfor det ikke er naboens pige, eller hvorfor er det hende der misser 1-2- p-piller eller hende der bliver gravid ved et one-night-stand der bliver gravide... bare ik os:-(

Nå men bare rolig... du er ikke alene..

knus 

vivs123 skriver:

så fik jeg i dag stillet diagnosen PCO.

Jeg tudede da jeg fik det af vide, for jeg er klar over at vi nu kommer til at gå en lang og vanskelig tid i møde.

Hvordan skal jeg mon holde humøret oppe?

Hvad vil mine forældre/svigerforældre sige til alt dette, når de allerede er begyndt at "plage" om børnebørn?

Jeg føler mig som om at jeg svigter min kæreste og min familie!

Er bare SÅ ked af det og håber der er nogen herinde at kunne dele det med!

-Vibeke

Det er altid en svær pille at sluge at få konstateret en kronisk sygdom. Jeg fik konstateret PCO for ca. 8 år siden, og alligevel sidder jeg her i dag med en datter på 1½ og en baby på vej til august. Begge to helt økologiske...

Der er ikke ret meget positivt ved at få sådan en diagnose smidt i hovedet, men det er en ret almindelig diagnose, og derfor har lægerne ofte stor erfaring (og succes) med at hjælpe folk til at få børn alligevel.

Og du har ikke svigtet nogen.. lad være med at tænke på den måde. Tør øjnene og fokuser på det positive

Pyha.. ja diagnosen pco kan være hård. Jeg har netop fået det konstateret i dag ved scanning og skal da lige sluge dén kamel med, at jeg nu skal til at spise en pille hver dag for at få et barn og for at få en normal cyklus.. Synes slet ik det er fair at vi skal kæmpe med en sygdom som pco.. lige pt. kan jeg slet ikke overskue alle de bivirkninger der er ved metformin, det man ik må spise osv..

Kære Vibeke

Jeg kan desværre alt for godt forstå, hvor ked af det, du er blevet over diagnosen. Jeg fik den selv lige omkring 1. februar, efter at have prøvet at blive gravid i 9 mdr. - uden held. Og den var ikke sjov at få!

Men jeg kan glæde dig med, at der er lys i sigte!!! Jeg var hos en fabelagtig gynækolog i Århus (Ågaard, egen klinik i Skejby). Jeg fik fortalt en masse om, hvad PCO er, og hvorfor man får det. Og det resulterede i køb af bogen "Spis dig gravid" + kostvejledning af en prof. kostvejleder. Jeg lagde min kost om 100%. Rørte ikke et stykke sukker, fjernede langsomme kulhydrater og var 100% konsekvent.

Og... 3 måneder efter var jeg igen hos gynækolog. Her kunne han fortælle mig, at jeg dagen efter ville have ægløsning med det fineste æg. Så - vi tog hjem og "arbejdede på sagen" - og nu er jeg gravid i 9+0 :-)

Så - PCO kan overvindes! Jeg havde aldrig drømt om, at man krop var sukkerafhængig før. Jeg er slank, spiser sundt (troede jeg), dyrker motion i stride mængder etc. - Men jeg skal love for, jeg har fået et helt andet velære i min krop, efter jeg har lagt kosten om. Jeg er gået fra at være B menneske til A menneske, har meget mere energi, bedre humør etc.

Jeg håber helt oprigtigt for dig, at du vil få en lignende succeshistorie. Og tro mig - det skal nok lykkes!!! :-) jeg x'er fingre for dig!

kh. - og held og lykke!!

vivs123 skriver:

så fik jeg i dag stillet diagnosen PCO.

Jeg tudede da jeg fik det af vide, for jeg er klar over at vi nu kommer til at gå en lang og vanskelig tid i møde.

Hvordan skal jeg mon holde humøret oppe?

Hvad vil mine forældre/svigerforældre sige til alt dette, når de allerede er begyndt at "plage" om børnebørn?

Jeg føler mig som om at jeg svigter min kæreste og min familie!

Er bare SÅ ked af det og håber der er nogen herinde at kunne dele det med!

-Vibeke

3 solstrålehistorier:

Første veninde med PCO blev gravid ved et uheld - 2 gange!  

Anden veninde med PCO havde svært ved at blive gravid på egen hånd, men blev det efter første forsøg på fertilitetsklinik (ok det var ikke helt en solstrålehistorie). Der gik ialt et år fra de selv begyndte at prøve til de fik hjælp og hun blev gravid.

Tredje veninde har endnu ikke fået børn, men har levet slavisk efter "Spis dig gravid" bogen og har dyrket motion flere gange om ugen og har nu regelmæssige menstruationer og ægløsning.

Så altså - selvom du har PCO kan du selv gøre en indsats for at komme det til livs, det kan godt lade sig gøre at blive gravid alligevel og skulle det ske at du har svært ved det, kan du få hjælp til det.

Knus Tulle og op med humøret - sorte tanker er ikke godt for fertiliteten

Vibeke, hvordan har du fået stillet diagnosen?

Jeg fik den på hospitalet i 08. Jeg fandt så en gyno. Som var specilist inden for sygdommen, jeg blev tjekket i hoved og bagdel. blodprøver mm.

Han han fandt ud af at jeg slet ikke havde den sygdom.

Han fortalte at mange læger/hospitaler stiller diagnosen uden at tage blodprøver.

Jeg kan også huske hvordan jeg reagerede da jeg fik det afvide første gang, jeg kom grædende ud, og følte at alt bare var i mod mig.

Men jeg lærte at accepterer det med tiden.

Sender dig en masse positive tanker

Hej.

Det var min gyn som stillede diagnosen. Han så det på en scanning, men nu har jeg fået resultater fra mine hormonblodprøver, og de viste at jeg måske ikke har PCO alligevel, og hvis jeg har så er det ikke i en slem grad.

Men det der er med mig, er at jeg ikke udvikler mine æg som jeg skal måske er det pga PCO måske ikke. I det hele taget er det noget indviklet og kompliceret for mig lige i tiden. Men jeg prøver ikke at tænke for meget på det, og stoler på min gyn, han ved nok hvad han gør og det er jo en proces som tager noget tid. både at finde ud af hvad det helt præcis er man fejler, men også helt præcis at planlægge den behandling, som jeg skal igennem.