Hej piger
Som KaMa så fint har skrevet så fik jeg i onsdags for en uge siden pludselig kraftige veer i bilen på vej til Holstebro.
Jeg blev hentet af en ambulance og kørt med fuld udrykning til fødegangen på Skejby sygehus hvor kuvøsen og fødelejet stod klar
. De konstaterede at jeg havde regelmæssige veer og jeg fik straks lungemodner og ve hæmmende drop. De undersøgte mig og gudskelov var jeg ikke åben og min LH var flotte 3,8 cm lang.
De skannede mig udvendigt og kunne med det samme sige at drengene havde det super godt derinde og ikke mærkede noget til alt postyret
. Det så bestemt ikke ud til at de havde tænkt sig at forlade deres trygge hule lige foreløbig.
Veerne fortsatte dog og jeg endte med at ligge med ve hæmmende drop i 48 timer, hvilket tog det meste af smerterne. Udover det fik jeg confortid hvilket også er ve hæmmende, og de slog fuldstændig benene væk under mig, men gjorde mig dejligt smertefri.
Efter 2 dage på fødegangen blev jeg overflyttet til barselsgangen hvor de jo så beholdt mig de næste 5 dage. I den tid kom og gik smerterne, og jeg kunne på intet tidspunkt sige at jeg var helt uden plukveer. Men skanningerne viste stadig en lang LH og et par tilfredse drenge, så vi begyndte så småt at tro på at de blev derinde.
Det har været en uge fyldt med en masse blandede følelser. Vi fik med det samme at vide at hvis drengene kom til verden nu (i uge 26+4) havde de ca 60% chance for overlevelse og kunne jeg bare trække den til uge 28 ville der være 80% chance. Jeg synes jo der er stor forskel på 60 og 80% så jeg talte bare dagene.... Er nu 27+5 og er meget mere positiv og egentlig heller ikke så bange for hvis de skulle komme inden for de næste par uger. Lægen kan ikke spå om fremtiden, og selvom alt ser positivt ud nu, kan det sagtens vende ret hurtigt, men jeg kan også ende med at gå til uge 38.
Nu ligger jeg hjemme på sofaen med strenge ordrer på at holde mig i ro. Så hvis der skal støvsuges eller gøres rent er det manden der må gøre det
. Dejligt at have en reel grund til at snyde sig udenom de huslige gøremål.
Anmeld