Børn er da til for at blive vist frem, ikke?

Det skulle man i hvert fald tro, min mor synes. Theodor og William er rigtig glade for mormor og morfar, og mine forældre er også meget engagerede i dem. Fx. henter min mor dem hver torsdag og er sammen med dem hjemme hos os, til de skal i seng, hvadenten Michael og jeg er hjemme eller ej. Det er rigtig hyggeligt for alle parter :))

Sidste weekend tændte jeg dog totalt af på min mor >( De skulle have drengene med i Børnehuset på Louisiana, så min mor ringede dagen før og spurgte, om de ikke godt kunne få de dér Ralph Lauren bluser på, som de har fået i julegave af min også meget materialistiske bror (?) Sådan noget tænder jeg helt af på, er vores drenge da ikke gode nok ligegyldig hvad de har på (?) Og tager mine forældre dem med på Louisiana for at hygge med dem eller for at vise dem frem (?) Indeni sydede jeg af raseri >( også fordi det minder mig om min egen barndom hvor jeg kun høstede ros, hvis jeg havde præsteret noget, man kunne vise frem. Jeg blev aldrig værdsat bare for at være den unikke person, jeg var ;) og som alle jo er. Jeg elsker jo selvfølgelig mine drenge ligegyldig hvad de har på og hvordan de ser ud (L)

Nå men jeg endte med at give drengene bluserne på og tænke "hvad fanden". Da de så kom hjem med dem havde William nye bukser på, som min mor havde købt, for de jeans han blev sendt af sted i var lidt slidte 8(

Er det bare mig der er lidt touchy her eller hvad siger I til det hele?

Knus fra undrende Tina :-o

Jeg er helt enig med dig... man burde lære at tage folk for det de er og ikke for det tøj de har på...:S vi har selv samme problem i dagplejen, jessi har ind i mellem har tøj på der er arvet fra kusiner og anden familie og de dage er der ikke ret meget snak ud over det praktiske, men så snart de kan se at der står h&m, esprit eller andre mærke navne ja så kan man snakke i flere timer... er så træt af det... >( selv i skolen kan det mærkes, hvis man en dag ikke tager det nye smarteste tøj på og kommer uden make-up, ja spå er der praktisk talt ingen der taler med en, men gør man meget ud af sig selv så er de alle klar til at snakke med en...8( Vi er vel voksne mennesker, så nej, synes ikke det er dig der bare er touchy;) knus fra en lige så undrende linda der pt ligger snotforkølet:'(

Jeg ville også brænde helt af >(
Jeg havde så absolut valgt ikke at give dem de trøjer på.

Havde situationen nu været, at der ikke var blevet spurgt til det, ville jeg gerne give trøjerne på, hvis jeg vidste det ville glæde. Men når der decideret bliver bedt om det, ja så ville jeg ikke. Men sådan kan jeg så også blive super stædig :S

Håber de havde en god tur :)

Knus
Rikke

Hold da op8(
Ja, hvis det var min mor, så var jeg godt nok blevet tosset. Tror jeg i ren provokation, ville bede hende om at tage noget bestemt tøj på næste gang jeg skulle ses med hende.
Må indrømme at det er så langt fra min familie og jeg selv at tænke og være sådan...mærkeligt og det er da så ligegyldigt hvad de har på af tøj.
Min mor plejer at sige at drengene ikke skal have pænt tøj på når de feks tager dem med i sommerhus, for de skal kunne blive beskidte.:)
Jeg havde kort og bestemt fortalt min mor at hun VIRKELIG overskred mine grænser for hvad andre blander sig i...uha, var blevet tosset...men du kender jo selvfølgelig din mor og har været vant til hendes forhold til det ydre(og ligegyldige;)) flot du tager det så stille og roligt...
Knus herfra...

Det kunne lyde som min stedmor.

Men prøv at se det fra den lyse side. Din mor køber nyt tøj til drengene. Jeg tror jeg fremover ville give dem det mest slidte tøj på hver gang de skulle afsted, så kunne hun få lov til at skifte hele garderoben hvis hun ville ;)

Kh Jeanne

Hejsa Tina...

Sådan gør gjorde min storesøster også i en periode, hvis hun skulle på legepladsen med Mikkel var det vigtigt at han havde noget smart tøj på... Hvilket jeg synes var helt til grin, for han ender jo altid med at være beskidt når han kommer hjemsådan et sted fra... En dag hun skulle følge ham i dagpleje var det på samme måde. Jeg havde givet han forkert tøj på...! Så det ville hun skifte inden de gik... Der blev jeg sur og sagde fra, synes det var dumt han ikke kunne tage i dagpleje i det tøj, der var ingenting galt med det, det var et almindeligt jogginset... Vi havde os en snak om det senere, hvor jeg fortalte hende at han er min dreng og ind til han er stor nok til selv at bestemme hvad tøj han vil have på, er det mig der bestemmer det for ham.. Hun sagde at det var bare for at hjælpe mig, hun ville så nødig have at folk snakkede.... Det korte af det lange er at hun gjorde det kun for at hjælpe, måske gør dine forældre også det... Håber du får en snak med dem om det, for ja det er træls...

Knus fra Camilla...

>(>(>(>(>(>(>(>(

Kæmpe knus herfra

Ej altså Tina, kan da godt forstå du blev tosset...

Få lige en god snak med din mor, så hun lige som ved hvor du står næste gang...

;) - op med humøret...

De bedste knus fra Pia.

Sy hende dog et håndklæde af bluserne og bed hende rende og hoppe.

Hahaha Nan det var et super forslag :)) Hun har altid været sådan, det er ikke første gang. Een af jer foreslog, jeg skulle bede hende tage noget bestemt tøj på næste gang jeg skal se hende. Det hint ville hun slet ikke fatte 8( Men ja jeg må hellere forsøge mig med endnu en snak. Det største problem her er bare, at ligegyldig hvad har hun allerede demonstreret overfor mig, hvad der betyder mest for mig!!! Og det har jeg det svært med :'( Tænk at hun på dén måde vurderer vores drenge og synes de er mest fantastiske, når de går i Ralph Lauren (som jeg ALDRIG selv kunne finde på at give penge for) >( Knus Tina