Hønemoar...

Hvorfor er jeg bare sådan en høne mor? Farmor har lige skrevet om de må tage Gustav med i sommerhus (Omø) torsdag eftermiddag til søndag formiddag... Min første tanke var: FULDSTÆNDIG UDELUKKET, GLEMT DET, NEJ NEJ NEJ, HAN SKAL BLIVE HJEMME HOS MOAAR! Men men men, han ville æææælske det, så HAR givet lov... Men det er VIRKELIG svært for mig at give slip på ham... På den anden side kan jeg da sagtens se fordelen i at han ikke er hjemme - så kan jeg få malet legehuset færdig UDEN en lille hjælper. (Havde malet noget af det i dag imes han var i DP og glædede mig til at vise ham det, men han ser det, begyndte han at græde og siger; så er der ikke mere maling til mig??!!!?!

Var vist bare lidt pladder...

Moni - som har ædt 100 gr chokolade i dag - hvem sagde rygrad?

Ja, du er en hønemoar. Ligesom mig. Godt du gav lov selvom du ved du kommer til at savne ham sindssygt. Jeg ville selv føle det samme hvis jeg skulle undvære Phillip så længe. Men hvis Gustav er tryg og vil elske det, så må moar jo lide lidt. 

Uhh hvor jeg kender det. Mathilde har stadig ikke sovet uden for hjemmet uden mig endnu... Hønemoar mig nejjjjj  synes det er flot du har givet lov især fordi han jo ville nyde at være med farmor og farfar i nogle dage. Og tænk at være så meget i centrum, men ville godt nok ogsåhave svært ved det