En (desperate) housewife´s erkendelser… og bekendelser.

Spring til sidste ulæste indlæg
Følg denne tråd

1.662 visninger
2 svar
0 synes godt om
11. maj 2010

Trine2

Trine Hostrup DahlKlumme - skrevet af Trine Hostrup Dahl

Livet på barsel kan bringe andet end amning, overgangskost og hygge med mødregruppen. Især hvis man befinder sig på den modsatte side af Jorden end alle veninderne

Klokken er i skrivende stund 8:30. AM som de siger det “overhere”, og temperaturen har allerede sneget sig op over de 30 grader. En luftmadras flyder dovent rundt i poolen. Jeg sidder med min baby på armen, kaffen inden for rækkevidde, og resterne af havregrøden de mest kreative steder – og sådan har min virkelighed taget sig ud med små afvigelser de sidste syv måneder. Jeg er på barsel i Florida. Og nu er der kun 20 dage tilbage, så står jeg atter på dansk jord og kan vende tilbage til mit gamle liv – det liv, hvor jeg mindst én gang om dagen sludrede med min veninde på vej til eller fra arbejde, det liv, hvor vi gik på café, det liv, hvor vi delte stort og småt, sorger og glæder, var der for hinanden, når lokummet brændte og var med til at hjælpe med slukningsarbejdet, når der stod stikflammer ud af det pågældende lokum.

Indrømmet, jeg elskede det liv. Jeg elskede at være noget for mine veninder, jeg elskede at være den, der kom ilende, når der manglede en hjælpende hånd, en skulder at græde ud ved eller blot en peptalk. Jeg elsker venskaber, og jeg er sådan én, der har brug for venskaber – der er ikke meget “lonely rider” over mig. Sådan er jeg. Lidt perverst måske, og jeg er sådan én, der elsker at hjælpe andre – det giver mig en følelse af at være vigtig.

Måske er det, fordi jeg har fået tudet ørerne fulde af, at man skulle yde, førend man kunne nyde, at jeg blev rost af mine forældre for at være sådan én, der kunne klare sig selv, være sådan én, der hjælper andre, være sådan én, der er stærk og selvstændig, klarer sig selv – klippen, andre læner sig op af, og som står der urokkeligt og aldrig svigter. Det er nok derfor heller ikke så underligt, at jeg valgte at læse teologi og senere blive præst og derfra at uddanne mig som terapeut.

Og indtil videre har det fungeret fint for mig. Og havde det ikke flasket sig således, at min mand blev udstationeret i Sunny Florida og havde mulighed for at tage mig, min datter Caroline på 9 år, Kleiner Münsterlænderen Uncas og baby Clara – der på afrejsedagen var 3 måneder - med, så havde jeg nok aldrig fundet ud af, at uanset hvor meget jeg end elsker at give, yde, gøre noget for nogen – så vil jeg faktisk gerne indimellem også gerne være den, som får lov at være den lille – hende, som får lov at fortælle, at det er svært at være hjemmegående, at det er svært at få 9-årig skolepiges behov til at harmonere med ½ måned gammel babys behov, hvor svært det er at savne at være mere og andet end ”blot” mor og hustru, når man er vant til at have et job, hvor folk regner med én, hvor man har et ansvar, hvor ens mening tæller, og hvor det er (med alt respekt, Clara) lidt større ting end ren ble, søvn og mos, der tæller.

Men sådan skulle det ikke være. Det viste sig nemlig, at ikke nok med, at jeg selv definerede mig som hende den stærke, uafhængige, “jeg klarer det hele selv”-typen – det gjorde mine nærmeste også. Der var ingen, der gad høre på mine ”problemer” med unger, mand eller dårlige amerikanske støvsugere, når der er spændende karrierer, nye kærester og andre spændende ting, der trækker. And who to blame! Det er jo sådan set ikke deres problem, at jeg havde lyst, overskud und so weiter, da de havde brug for mig.

Hvad skulle jeg lære af det? Hvor der handles, der spildes? Der går altid bønder til i skak? Man skal ikke græde over spildt mælk? Det måtte være andet og mere end det. Det blev hurtigt ynkeligt og offeragtigt at tænke sådan om sig selv. Og det ændrede jo ikke på, at jo, gu’ var jeg skuffet, gu’ var jeg ked af det, gu’ følte jeg mig forladt og ladt i stikken – og det ændrede ikke på, at jeg var nødt til at finde ud af, hvordan jeg skulle navigere i denne nye erkendelse.

Svaret kom som manna fra himlen. For heldigvis har jeg ikke uddannet mig til gestaltterapeut forgæves. Dét og så dén herlige gave, at jeg midt i min venneløse periode, fandt ud af, at det da nok kunne være, at dem, jeg havde været der mest for, “when times were rough”, ikke nødvendigvis var dem, der skulle være der for mig, når jeg havde brug for den livsline, der hedder “at ringe til en ven”. Og at der midt i det hele dukkede nye venner op. Og at én disse mindede mig om, at vores omstændigheder er nogle, vi har bragt til os selv (pisse iriterende, når man hellere vil give andre skylden for det i stedet for selv at tage ansvaret), og at opførslen fra omgivelserne er spejle af én selv. Og det er også pisse irriterende, når ens unger er møgunger, og ens veninder er en flok farisæere… Tag den, Trine!

Det mest forunderlige er, at da jeg opgav at have ondt af mig selv, så fik jeg en mail fra veninde Signe, der skrev, hvor meget vores venskab betød for hende, fra veninde Karoline, der husker at minde mig om, at en god mor også kan ønske unger af Hekkelfelt til, og at man godt kan elske at være mor og samtidig savne at bruge tid, ressourcer på KUN MIG. Fra Julia, der får mig til at tro på, at jeg har en forretningsidé, der holder, fra altid loyale Tine, der bare elsker mig, selv når jeg bliver smålig, barnlig og nøjeregnende, og fra Sune, der minder mig om, at jeg ikke er helt tabt bag en vogn, og fra skønne nye veninde Pernille, der har sikret mig mod at blive sindssyg, når jeg manglede voksenkontakt med andre end ham, der laver kaffen på Starbuck. Og ikke mindst fra min skønne, skønne mand, der har taget alle slagene, når jeg var allermest frustreret og ked af det, og som blev alligevel.

Så ville jeg have undværet de syv måneder på barsel langt væk fra det derhjemme? Nej, det ville jeg ikke – for nok har det været en hård erkendelse, og sandheden er, at de er der jo stadig alle sammen. De er der bare på nye måder. Og det behøver ikke at være skidt – og jeg glæder mig til at finde gaven i det og få lov at glædes over det.

Anmeld

3 numre af Vores Børn + 2 LEGO Storage bokse.

Spar 384 kr.

Køb her for kun 229 kr.

11. maj 2010

Moderator

Profilbillede for Moderator

Fantastisk skrevet!!!

Anmeld

11. maj 2010

Moderator

Profilbillede for Moderator

Anbefalelsesværdig læsning 

Anmeld

[ Spring til toppen ]

Gå til forsiden

Gratis eksperthjælp

Det er gratis at søge hjælp hos vores eksperter - se alle eksperterne her.

Egmont Publishing A/S
Strødamvej 46
2100 København
CVR: 83131128
Bliv fan på Facebook
Baby.dk på Google+
Cookie information
Denne hjemmeside bruger cookies.

Cookies er nødvendige for at få hjemmesiden til at fungere, men de giver også info om hvordan du bruger vores hjemmeside, så vi kan forbedre den både for dig og for andre. Cookies på denne hjemmeside bruges primært til trafikmåling og optimering af sidens indhold.

Hvis du klikker videre på siden, accepterer du vores brug af cookies.