Jeg tror aldrig jeg har fået fortalt om min fødsel af Uma.
Nu skal jeg jo snart føde igen, så det er rart lige at genopfriske min hukommelse. Så her kommer min fødselsberetning.
Uma blev lavet d 2 december 2005 hos SPECIALLÆGE I GYNÆKOLOGI OG OBSTETRIK
NIELS MUNK-JENSEN, ved inseminering. En helt fantastisk mand, der virkelig forstod vores ønske om at få et barn. Han var en støtte for os hele vejen gennem graviditeten.
Fødselsberetning.
Det hele startede torsdag den 17 august. Jeg kunne mærke at plukkeveerne var taget til og kunne ikke sove da de kom med ca 20 min mellemrum. Fredag den 18 august om morgenen var det helt forsvundet. Jeg havde en del flere plukkeveer end normalt, men jeg lagde ikke så meget i det. Omkring kl 20 begyndte de at tage til, og de begyndte at nive, men der var stadig et sted mellem 20 min og et kvarter i mellem, så vi kunne ikke tage på fødegangen endnu. Jeg ringede dog for at høre hvordan jeg skulle forholde mig. Jordemoderen sagde at jeg skulle få noget søvn men det var svært da veerne gjorde ondt. Lørdag den 19 august havde jeg ikke fået andet end 3 timers søvn på to dage. Vi kørte til Sorø og besøgte de gamle for at få tiden til at gå. Veerne kom med 20 min mellemrum, og jeg var nu godt træt af det hele. Vi kørte fra Sorø omkring kl 22, og så tog vi forbi Matthias. Kl 23 blev veerne slemme og med 10 min mellemrum, og jeg ville gerne hjem. Da kl blev 4 søndag den 20 august om morgenen havde jeg stadig ikke sovet og jeg ringede på fødegangen. De sagde at jeg skulle komme ind, så ville de kigge på mig og hjælpe mig til at få noget søvn. Da vi ankom blev jeg vist ind i undersøgelsesrummet, og jeg havde åbnet mig 3 cm og havde helt udslettet livmoderhals, så det så fint ud. De fandt en stue til Jonas og jeg, og så fik jeg akupunktur for at sove. Det hjalp, og jeg sov til kl 8 om morgenen… Altså ca 2 timers søvn. Jeg havde på dette tidspunkt fået ca 6-7 timers søvn siden torsdag, og var godt træt. KL 8 søndag morgen blev jeg igen undersøgt, men der var ingen forandringer, så jeg blev sendt hjem, med den besked at jeg skulle hvile mig. Det var fuldstændigt umuligt. Veerne gjorde rigtig ondt nu, og der var kun 3-5 min i mellem dem. Kl 15.00 ringede jeg til fødegangen, og de sagde at jeg skulle komme ind igen. Jonas og jeg fik pakket det sidste, og tog så endnu en gang af sted. Da vi ankom fik jeg kørt en strimmel. De kunne se at Uma´s hjerte slog fint, og at mine veer var regelmæssige, men da de undersøgte mig var jeg stadig kun 3 cm åben. Jeg fik et lavement, men det hjalp heller ikke. Kl 20 kom vi ind på fødestue nr 5. Kl 20.20 bliver fostervandet taget. Det er klart så baby-Uma er ikke stresset, men jeg har ikke åbnet mig videre. Kl 20.50 kommer jeg i badekar da jeg virkelig vil gøre alt for at få noget smertelindring. Jeg har sagt ja til vedrop og epidural, men der er ventetid pga. akut kejsersnit. Badekaret er rigtig rart og tager toppen af veerne, og jeg nyder det dejligt varme vand. Kl 21.40 kan jeg dog ikke ligge der mere, og kommer derfor op på briksen igen. Jeg er nu en 4-5 cm åben, og jeg er helt færdig. Kl 22.35 kommer jeg om i knæalbueleje og der sættes en elektrode på Uma´s lille hoved for at kunne holde styr på hendes hjerte. Det hele ser fint ud, men jeg er stadig kun 5 cm åben. Jeg får lagt 3 bistik i lænden for at at tage de værste smerter. De Bistik er næsten værre end veerne, men de hjælper. Kl 23.15 har jeg pressetrang. Den modstås ved at jeg gisper. Jeg vil gerne op og stå, men da jeg rejser mig dykker Uma´s hjertelyd, så jordemoderen henter læge og sygeplejerske. De tager en blodprøve fra hendes hoved, og alt ser fint ud. Lige så snart jeg ligger mig på ryggen igen kommer hjertet i gang, så hun kunne bare ikke lide måden jeg stod på, men det var bare så skræmmende . Kl 23.30 bliver jeg undersøgt. Jeg er nu 7 cm åben, og får lov til at presse med på nogen af veerne. Det er virkelig rart at få lov til at arbejde med veerne. Så er de ikke nær så slemme. Jeg siger nu at jeg alligevel ikke vil have Epidural-blokaden så den afbestilles.. Kl 23.45 er jeg helt åben (10 cm) og jeg opfordres til at presse aktivt med på veerne. Jeg føler mig så tæt på målet nu, og jeg finder hurtigt en energi frem, som jeg virkelig ikke troede at jeg havde. Den 21 august kl 00.16 fødes den smukkeste lille pige.Hun har navlestrengen en gang om halsen, men det har ingen betydning. Hun vejer 3214 gram og er 50 cm lang,og bare SÅ PERFEKT. Jeg får hende op på maven, men jeg er så afkræftet at jeg ikke kan vende hende så jeg kan kun se toppen af hendes hoved og hendes arme, men hun er dejlig blød og varm, og har en masse lyst hår. Hun græder ikke. Jonas siger hun ligger og kigger med store øjne på den nye verden hun er kommet til. Jeg ser først hendes ansigt da hun bliver lagt over til sin far. Hun er bare så smuk. Hun ligner sin far rigtig meget.
Kl 00.25 føder jeg moderkagen uden problemer og den er rigtig fin. Jeg får eet enkelt sting da jeg har en rift. Jeg er slet ikke revnet
Jeg kan slet ikke forstå at det lille fine menneske er min datter. Hun er simpelthen bare så gude skøn. Morfar og momse kommer og besøger os lige med det samme. De er bare så glade, og syntes baby-Uma er vildt smuk.
Jeg klarede fødslen kun ved hjælp af badekar, lattergas og bistik (vandpapler), og jeg var utrolig stolt af mig selv
Jeg må sige at det er det hårdeste, mest smertefulde, mest afkræftende, og dog det mest smukke og fantastiske jeg nogen sinde har oplevet.
Anmeld
