Er det urimeligt...

at blive sur/skuffet over ens bror og dertilhørende kone, når disse vælger at melde fra ens søns barnedåb? Undskyldningen er at der er for mange ture tværs over landet, og at de vælger at komme til vores julibarns fødselsdag samt en familiekomsammen i september, som også er i denne del af landet.

Det hører til historien at de holder meget af at rende til karneval, som tilføldigvis er samme weekend som barnedåben. 

Jeg er helt indforstået med at de finder det sjovere at komme til karneval end at deltage i en dåbsfest, men er der ikke bare nogen ting her i livet som man gør, selvom man hellere ville noget andet. Jeg havde f.eks også andre planer den weekend de pludselig skulle giftes, og selvom jeg hellere ville det andet, meldte jeg fra og tog turen til "den anden ende af landet".

Og hvem siger i øvrigt at de overhovedet er inviteret til vores julibarns 3 års fødselsdagsfest? Lige nu kommer jeg i hvert fald i tvivl..

Hilsen den mavesure søster

Næ det synes jeg faktisk ikke du er....

Familie er da lig med opbakning!!!

Min bror og jeg har da kun 1½ time imellem os men han og konen har da ikke været nede og se hvor jeg har boet det sidste 1½ år på trods af flere invitationer til både fødselsdage og bare rent hygge... Men de to synes åbenbart ikke jeg er det værd, eller Emma er for den sags skyld....???

Så jeg er afgjort på din side, Knus Henriette

Næ, slet ikke urimeligt!

En barnedåb er en gang i livet - for det barn ihvet fald - og barnets første store fest.

Fødselsdage og familiesammenkomster er noget, der forekommer hvert år.... Ligesom karneval også er det....

Jeg var også blevet sur!

næ, også selv om jeg HADER når jeg skal køre langt til familie tamtam....langt er over 100 km:-)

Men vi kommer da alligevel, også hvis det er på sjælland til barnedåb og bryllup osv:-)

Anonym skriver:

at blive sur/skuffet over ens bror og dertilhørende kone, når disse vælger at melde fra ens søns barnedåb? Undskyldningen er at der er for mange ture tværs over landet, og at de vælger at komme til vores julibarns fødselsdag samt en familiekomsammen i september, som også er i denne del af landet.

Det hører til historien at de holder meget af at rende til karneval, som tilføldigvis er samme weekend som barnedåben. 

Jeg er helt indforstået med at de finder det sjovere at komme til karneval end at deltage i en dåbsfest, men er der ikke bare nogen ting her i livet som man gør, selvom man hellere ville noget andet. Jeg havde f.eks også andre planer den weekend de pludselig skulle giftes, og selvom jeg hellere ville det andet, meldte jeg fra og tog turen til "den anden ende af landet".

Og hvem siger i øvrigt at de overhovedet er inviteret til vores julibarns 3 års fødselsdagsfest? Lige nu kommer jeg i hvert fald i tvivl..

Hilsen den mavesure søster

 

Jeg må ærligt tilstå at jeg var blevet tosset... Også så tosset at jeg havde sagt til dem at jeg ikke ønskede at se dem til mit barns fødselsdag og fremover undlade at invitere dem....

Jeg var også blevet rimelig sur, hvis ikke mere!!

Synes under ingen omstændigheder at et karneval er mere vigtig end en dåb, der er karneval hvert år, en dåb sker kun én gang.

I sådan en situation kan jeg sagtens finde på at vise klør og slet ikke invitere til juli-barnes fødselsdag, fordi de tror det er en selvfølge.

Med hvor om alting er, så skal din bror ihvertfald ikke ødelægge jeres dag

Nadi skriver:

Med hvor om alting er, så skal din bror ihvertfald ikke ødelægge jeres dag

Det kommer han heller ikke til  Tror også det er konen der har bukserne på hjemme hos dem, så lur mig om ikke det er hendes beslutning. Hun bliver aldrig min yndlingssvigerinde.

Tak for svar søde piger. Dejligt at vide at jeg ikke er helt gal på den, når jeg bliver sur og skuffet over deres prioriteringer. Det er bare mega dårlig stil, synes jeg

Kunne godt tænke mig på en elegant måde at fortælle/vise dem hvad jeg mener, men hvordan gør man det? Gider ikke skabe splid, være uvenner eller synke til et lavt niveau, da jeg ikke orker det, trods alt ikke har andre søskende OG fordi min mor ville blive rigtig ked af det.

Vi skal se dem her i den kommende weekend, hvor vi alle skal hjem til vores forældre. Gider ikke rigtigt - aner ikke hvad jeg skal sige, og hvordan jeg skal opføre mig overfor dem.

Jeg var nu også blevet temmelig sur!!

Det kan man simpelthen ikke være bekendt! Til vores bryllup meldte min mands søster afbud for hun ville hellere til koncert!!!

Millebasse skriver:

Jeg var nu også blevet temmelig sur!!

Det kan man simpelthen ikke være bekendt! Til vores bryllup meldte min mands søster afbud for hun ville hellere til koncert!!!

Jamen, hvad fanden er det da for en opførsel???