Jeg har ikke de vise sten, men vil bare lige skrive, at jeg synes, du reagerede nøjagtig som man naturligt ville i situationen, hvor du hentede din datter. Jeg kan også godt forstå, du giver dig lidt mere, end du egentlig har lyst til
ift. den bedsteforældredag - for at din datter i det mindste ikke skal stå uden en bedste.
Din mor skal nok komme til dig. Om ikke med en undskyldning så måske lidt "fedteri". Det virker ikke til at hun drikker generelt altid, så du kan sikkert godt fange hende en dag, hvor hun er helt klar, og sige til hende stille og roligt, at du ikke vil have din datter i hendes varetægt, hvis hun er påvirket - hverken nu eller i fremtiden. Der er ikke brug for at forklare hvorfor. Det ved hun godt. Foreløbigt ligger bolden hos din mor. Kommer hun selv til dig/genoptager en positiv kontakt, og får du mulighed for at forklare hende betingelserne for, at hun kan være sammen med din datter, så kan du måske også selv strække en hånd ud og foreslå, at din mor må hælde vand ud af ørene overfor dig, når noget går hende på (aner jo ikke om det handler om job, penge, kærlighed eller..) - men hvis hun ikke har andre at tale med. Ikke at du skal sidde og lege psykolog, men i et godt forhold kunne det måske være dit bidrag at lytte lidt. Altså, jeg aner jo ikke, hvor stort et problem med alkohol, hun har, men jeg ved, at mennesker der vælger at dulme problemer/modgang med stimulanser (alkohol, stoffer el. medicin) ofte føler en vis isolerethed/ensomhed men mangler overskud til at gøre noget ved det. Du skal jo ikke stå for at redde hende, hvis hun er meget langt ude, men hvis det er sådan, at hun ikke føler lige så stor trang til at drikke, eller slet ikke, hvis hun har et voksent menneske at vende tingene med, så vinder hele jeres familie på, at du lige tager dig den tid, når din mor har modgang.
Men først skal hun jo lige vende tilbage til dig.
Det blev sgisme lidt rodet. Håber noget af det var til at forstå.
- Helle
Anmeld