uvenner med min mor

Min mor har et alkohol-problem til tider/når noget går hende på.

Hun har før passet mit barn og jeg har haft mistanke til at hun var fuld, hvis hun har haft ringet og jeg har spurgt til det og været tilfreds med et benægtende svar. Men så havde hun mit barn fra torsdag til fredag og skulle have hende igen til lørdag, men da hun ringer for at soge godnat får jeg min mor i røret der lyder fuld. Jeg spørger om jeg skal komme og hente min datter? og min mor stejler og bliver vred. Jeg henter min datter og har det vildt dårligt på min datters vejne. På et tidspunkt siger min mor noget hvor jeg tænder fuld stændig af og min datter begynder at græde. Vi går og jeg spørger om jeg kan komme op lørdag formiddag og snakke om dette, men hun vil ikke have besøg da min søster skal komme.

Hun sender senere på aftenen en sms om at jeg er dømmende og hævnende, hvortil jeg skriver at jeg ikke er nogen af delene, men bange, bange for at min datter skal vokse op med lige så skævt et forhold til fuldskab som jeg har. og at jeg klart overreagerede, men at jeg bare ikke kan styre mine følelser når det drejer sig om at min mor er fuld. Samt at hun ikke skal holde sig væk da min datter ikke kan undvære hende og at jeg heller ikke kan. intet savr tilbage.

Jeg prøver den nemme løsning i går aftes og sender en sms med beskeden "venner? og at jeg en anden gang hvis jeg får mistanken lader den ligge til dagen derpå, hvor min datter ikke er der og jeg er faldet ned igen" Stadig intet svar.

Jeg havde egentlig besluttet mig for at nu må hun komme til mig, for jeg ved at jeg havde ret i at hun var fuld, for elelrs ville hun ikke benægte surt.

Men på onsdag er der bedstemordag i børnehaven og der skal hun jo med. Så i morgen sender jeg en sms om at jeg håber at min datter fortsat har en aftale med hende og at det starter kl 9, så der kan hun mødes med min datter dernede.

Jeg ved ikke hvad jeg vil med dette indlæg, men føler bare at det går ud over min datter og samtidig gider jeg heller ikke blive ved med at skrive. Ved godt at jeg burde tage ned til hende, men har ikke lige orket.

Tak fordi I læste med i dette lange snørrede indlæg.

Jeg har ingen svar, løsningsmuligheder eller gode råd - men vil bare sige, at jeg har læst dit indlæg og forstår din frustration.

Jeg synes ikke du overreagerede - jeg ville heller ikke lade mit barn i en fuld persons varetægt! 

til dig - og jeg håber I får snakket ud inden onsdag!

Jeg har ingen svar, løsningsmuligheder eller gode råd - men vil bare sige, at jeg har læst dit indlæg og forstår din frustration.

Jeg synes ikke du overreagerede - jeg ville heller ikke lade mit barn i en fuld persons varetægt! 

til dig - og jeg håber I får snakket ud inden onsdag!

Jeg er meget enig.

Derudover vil jeg sige at jeg synes at, du har gjort hvad du kan, når du har sendt den sms med "Bedstemordagen".

Hvad mere forlanger hun af dig?!
At du skal ringe og sige undskyld eller hvad?
Du har, efter min mening, gjort hvad du kunne og har sågar rakt hånden ud efter hende/ gået hende lidt i møde.
Jeg synes ikke at det kan være rigtigt at du skal komme krybende, heller ikke i form af hundredevis af undskyldninger og smsér - I sidste ende er det hende der har lavet noget rigtig l**t, hvis du spørger mig.

Måske ved hun det egentlig godt inderst inde, men er måske ikke så meget for at indrømme det?!

Jeg kan snildt forstå din frustration.
Det er IKKE sjovt at være uvenner med nogen, men kan lige forestille mig hvor øv og frustrerende det må være at være uvenner med sin mor.

Tak tøser.

Mht at overreagere, så mente jeg i forhold til at stå at råbe hende ind i hovedet foran min datter. At hente hende var jeg nød til og det forholder sig helt sikkert som du siger Tynen at hun godt ved at det er hende der har fejlet.

Jeg skal bare have onsdag overstået, så min datter ikke mangler en bedste på onsdag og så må hun komme til mig, når hun er klar til det, så må vi i mellemtiden bare besøge det andet hold bedsteforældre noget mere, så min datter måske ikke helt lægger mærke til at hun mangler hendes bedste.

Men mit hjerter brister i forhold til min datter, at jeg selv er uvenner med min mor er også hårdt, men jeg er nok lige en tand for afhængig af hende.

Årh sødeste ven.. Hvor kan jeg godt føle din vrede og fortvivelse i at din mor reagerer som hun gør....

Men kan kun være enig med tun, sandheden er ilde hørt og den gør hammer nade når den rammer.. ISÆR fra familien...

Min tidligere svigerfar er alkoholiker og jeg nægtede ham at være alene med Emma om så det bare var 5 min... Han var så gal på mig at du tror det er løgn, men han kom da selv og sagde undskyld og at han godt kunne forstå mig... Men det tog ham nu flere mdr og acceptere..

Men hold fanen højt for din datters skyld, og ikke mindst din egen. Din mor skal nok komme sig over din konfrontation... Eventuelt skriv dine følelser ned, det som gør dig så ked og led på din datters vejne og dine. Det skal nok få vækket lidt tanker hos din mor....

Du får i hvert fald et kæmpe

Og du skal ikke holde dig tilbage hvis du vil snakke/skrive.

Knus Henriette

forstår dig virkelig godt.

Og godt at du ikke abre lader stå til, for ulde folk og børnepasning hørrer intetsted hjemme, helelr ikke selv om det er en bedstemor:-)

Ja, at råbe foran børn påvirker dem rigtigt meget, så god ide bare at hvæse en andne gang og så ellers bare gå. Men nogle gange får man jo altså abre nok og glemmer lidt at tøjle sig selv.

Hun ved godt den er gal, og hun er helt sikert sur på sig selv omver at hun er sådan og sur på dig fordi du VED det. Og reagerer på det.

Håber hun kan tø lidt op til bedstemor dagen.Men synes ærligt talt du har gjort dti indtil videre.

Jeg forstår dig fuldt ud og jeg kan sætte mig ind i hvordan det er, da min svigermor havde samme problem.

Til sidst turde vi (familien) ikke lade hende passe vores børnebørn fordi hun ikke skulle køre rundt med dem imens hun var påvirket + at hun var utilregnelig når hun tog sig en tur.

Jeg føler virkelig med dig og dit barn, det er absolut ikke sjovt!

Hvis du har lyst sender du bare en pb 

Jeg har ikke de vise sten, men vil bare lige skrive, at jeg synes, du reagerede nøjagtig som man naturligt ville i situationen, hvor du hentede din datter. Jeg kan også godt forstå, du giver dig lidt mere, end du egentlig har lyst til ift. den bedsteforældredag - for at din datter i det mindste ikke skal stå uden en bedste.

Din mor skal nok komme til dig. Om ikke med en undskyldning så måske lidt "fedteri". Det virker ikke til at hun drikker generelt altid, så du kan sikkert godt fange hende en dag, hvor hun er helt klar, og sige til hende stille og roligt, at du ikke vil have din datter i hendes varetægt, hvis hun er påvirket - hverken nu eller i fremtiden. Der er ikke brug for at forklare hvorfor. Det ved hun godt. Foreløbigt ligger bolden hos din mor. Kommer hun selv til dig/genoptager en positiv kontakt, og får du mulighed for at forklare hende betingelserne for, at hun kan være sammen med din datter, så kan du måske også selv strække en hånd ud og foreslå, at din mor må hælde vand ud af ørene overfor dig, når noget går hende på (aner jo ikke om det handler om job, penge, kærlighed eller..) - men hvis hun ikke har andre at tale med. Ikke at du skal sidde og lege psykolog, men i et godt forhold kunne det måske være dit bidrag at lytte lidt. Altså, jeg aner jo ikke, hvor stort et problem med alkohol, hun har, men jeg ved, at mennesker der vælger at dulme problemer/modgang med stimulanser (alkohol, stoffer el. medicin) ofte føler en vis isolerethed/ensomhed men mangler overskud til at gøre noget ved det. Du skal jo ikke stå for at redde hende, hvis hun er meget langt ude, men hvis det er sådan, at hun ikke føler lige så stor trang til at drikke, eller slet ikke, hvis hun har et voksent menneske at vende tingene med, så vinder hele jeres familie på, at du lige tager dig den tid, når din mor har modgang.

Men først skal hun jo lige vende tilbage til dig.

Det blev sgisme lidt rodet. Håber noget af det var til at forstå.

 - Helle

Ååh, det lyder forfærdeligt. Og som noget, jeg kunne have oplevet. Jeg synes bestemt heller ikke, du har overreageret og vil bare sige, at jeg føler med dig, for det er bare verdens sureste situation at stå i. Jeg har tit frygtet, at jeg kunne komme til at gøre mine børn til fanger i mit forsøg på ikke at såre min mor og måske komme til at lade dem være sammen med hende, når hun havde drukket, fordi det ville være synd for hende at sige nej og det er ikke nogen sjov tanke. Heldigvis er det ikke sket endnu, men jeg gruer for, hvordan jeg vil tackle situationen, hvis den kommer. Er sikker på, jeg ville gøre som dig i den situation however. Men jeg kan godt forstå, hvor slemt, det må have føltes at stå der og råbe til hende, når din datter var der. Bare husk, at den eneste, der ikke har gjort noget forkert i den situation, er dig. Det er ikke din skyld, at din mor drikker og selvfølgelig reagerer du voldsomt, når dit barn bliver blandet ind i det.

Rod og sludder fra mig, som er alt for træt, men har en del at sige til det her og ingen sammenhæng i hjernen til at sige det med. Skriv endelig til mig, hvis du vil debatere mormoderligt alkoholproblem

Knus Birgitte

Tusind tak for alle jeres svar, det er rart lige at få en cyper-krammer, da det er en rigtig lorte situation at stå i.

Mht. at lytte til min mor og hendes problemer, så gør jeg det bestemt også. Jeg har et par søskende mere, der aldrig spørger ind til hende, så i bund og grund har hun kun mig at læsse af på, når det kører surt for hende og som regel er det arbejdsrelateret. Men det kan også være hårdt hele tiden at skulle være den der ligger ører til, -at de andre ikke lige kan tage over. Men den ene har nok i sig selv og den anden tror jeg ikke kan magte det, da vedkommende selv er meget svag psykisk.

Men jeg sendte en sms igår med spørgsmålet om min datter fortsat har en aftale med hende i morgen og det har hun. Har fået et par sms'er siden om ingenting, men nu må vi se hvad der sker. Ligenu skal jeg bare have lidt luft for det kan ikke passe at hvis man ikke kan styre det at man så tager den første når barnebarnet er på besøg! Det kan ikke passe at man ikke kan mærke at ups det snurre lidt nu, så man lige sender en sms inden vi kommer på besøg at "det er gået galt i dag kan vi ikke snakkes ved i morgen" Det ville personlig gøre at jeg ikke blev sur (måske lidt skuffet, men det er hvad det er) men nok mere forstående. Har sagt det til hende flere gange at hun bare kan gøre sådan. Det er irrieterende at man lige er nød til at kigge grundigt på hende når man kommer hen på eftermiddagen om hun har drukket eller ej.

Men ja hun er periode-alkoholiker, men det sidder bare så dybt i mig at jeg konsekvens lige skal tjekke hende ud, men det lyder til at I er flere der kender til det.

Men igen tusind tak fordi I gav jer tid tilat svare.