Har selv læst en del fødselsberetninger herinde så jeg må nok også hellere selv skrive en;-) Syntes det har været spændende at læse jeres og det er jo ren terapi at skrive en fødselsberetning!
Havde termin i går men mine børn ynder ikke at komme ud i den måned det er meningen, drengen skulle have været kommet i maj men kom i juni og pigen her kom i april i stedet for maj.. Lørdag d. 24. april blev datoen.
Var blevet scannet og undersøgt af min fantastiske overlæge om torsdagen hvorefter hun ringede til fødegangen og spurgte om de havde tid til en fødsel fredag. Aftalen blev, at vi skulle ringe fredag morgen inden vi kørte hjemmefra for at tjekke hvor travlt de havde. Var lidt mærkeligt at sidde der og pludselig vide, at nu er vi snart forældre igen! Vi ringede fredag morgen kl. 7.30 og fik at vide vi bare kunne komme 8.30 som aftalt. Vi afleverede vores søn i børnehave og snakkede med naboen der skulle hente ham om eftermiddagen.
Da vi kom op på fødegangen, var der pludselig meget travlt og livmoderhalsen havde ikke helt udslettet sig nok efter at lægen havde rodet rundt dagen før, så de foreslog stikpiller og vente med at føde til lørdag hvis jeg kunne, de skulle nok til at kalde ekstra folk på arbejde allerede fredag formiddag. Alt sammen sagt i en munter og afslappet tone, men vi havde det egentlig fint med at tage hjem igen og få slappet lidt af. På vej ned i elevatoren stod vi og snakkede med jm som havde været med da jeg fik vendt, og hun sagde også ”vent til i morgen”. Vi kørte hjemad og drak formiddagskaffe hos hende der skulle hente vores søn, aftalte med hende at hun stadig hentede og så ville vi se an i løbet af dagen. Det nappede lidt af og til og et par gange troede jeg at der var ved at ske noget, men så snart jeg lagde mig ned, holdt det op igen. Vi spiste aftensmad og så kom vores søn hjem og blev puttet herhjemme. Natten gik fint, ingen problemer der udover sønnen der rodede rundt i morens seng.
Nå men de to stikpiller var altså ganske uden veeffekt så vi troppede op til den nye tid lørdag morgen kl. 9. Jeg blev modtaget af en rar jordemoder som startede med at blive undersøge om der var sket noget og vi kom derefter ind på en fødestue og fik lavement (nøj hvor er det altså en ubehagelig fornemmelse at skulle holde på det længst muligt..)
Stikpillerne havde da så godt som udslettet livmoderhalsen så nu kunne de bedre tage vandet. Kl. 10 fik jeg taget vandet, en jm skulle prikke hul og en anden stod og trykkede nedad på maven, de brugte en caputelektrode før det lykkedes. Men hold da op, der kom meget vand!! Var gået ned i kiosken for at købe et blad, det blev en meget kort tur for vandet fossede bare ud ved enhver bevægelse! Oppe på fødestuen stod jeg bare på gulvet og "tissede" vand ud.
Vi spiste frokost kl. 13 henne i fællesrummet på en af de andre afdelinger og mens vi sad der, meldte de første veer sig så småt. Ifølge papirerne startet ved 14:30-tiden.
Vi afslutter med vores hidtidige jm, der er vagtskifte kl. 15 og ind kommer den rareste jm, helt nede på jorden og absolut ikke humorforladt. Hun undersøger mig kl. 15.30, hvor jeg er 4 cm åben. Hun forsøger at sætte caputelektrode på men den kan ikke få fat så hun vil prøve senere. Hun siger det muligvis er pga. meget hår på hovedet af den lille, hvilket passer meget godt med at vi på scanningerne har set hår stritte frem. Veerne går så lidt i stå et par timer frem, øv. Får på et tidspunkt en varmepude til at ligge på maven for veerne sidder kun fortil og napper stille og roligt mere mens jeg ligger og laver kryds & tværs og sudoku. Vandet fosser stadig af og til men det ser fint klart ud så ingen ko på isen der. Efterhånden er varmepuden ikke helt god nok, snakker med jm der foreslår akupunktur. Det siger jeg nej til, da det blev forsøgt ved sidste fødsel gangske uden effekt, syntes dengang bare det var skide irriterende. Vi er enige om at det ikke er epidural der skal til for veerne kan sagtens holdes ud, en kold klud på panden og mandens hånd i min så går det. I stedet for prøver vi med steriltvandspapler fortil da det kun er der veerne sidder, virker en lille smule og tager toppen af smerterne.
17.10 er der stadig ikke rigtig sket noget andet end at intervallerne er kortere og veerne længere, har hele tiden undervejs skrevet tider ned midt i sudokuerne så der kan da ses lidt fremgang men altså ikke nok. Jm får sat caputelektrode på og vi snakker vedrop, synes det er okay at der snart kunne komme til at ske noget selvom jeg ikke ubetinget husker droppet som nogen nydelse fra sidst.. Får så vedrop ved 17.30-tiden og så tager fanden ved..!! Der er kortvarigt dyk i hjerterytmen men det ændrer sig da jeg bliver flyttet lidt rundt. Begyndte at få krampe i hofter og ben ved hver ve (AVAV!!) så epiduralblokade skulle der til, synes jeg!! Får målt temperatur, blodtryk osv, alt ser fint ud. Jm ringer til narkoselægen kl. 18.15 men der er travlhed så narkoselægen kommer først ved 19-tiden.
Skal lige undersøges inden han gør klar og er nu pludselig 8-9 cm åben, tror da pokker det har gjort djævelsk ondt! Min verden bryder et kort øjeblik sammen da jeg troede at nu kom narkoselægen og reddede mig, men efter at ha tudet og bandet lidt trækker jeg på skuldrene og hiver luft i iltmasken, som jeg er blevet gode venner med og narkoselægen går igen. Rent forsøg, men fordi veerne sidder og generer meget ved hofterne og ned i lårene, prøver vi med steriltvandspapler, det giver faktisk god effekt selvom det svier at få dem lagt. Får kort tid efter pressetrang og begynder 19.30 at presse.
19.46 kommer guldklumpen ud, hovedet ad to omgange og kroppen i et hug. Jordens dejligste pige kommer ud og gir lyd fra sig og så var jeg mor til to! Moderkagen kommer kort tid efter og får lavet en lille knude, ingen bristninger men en lille rift.
Vi får ro på fødestuen og nyder guldklumpen imens vi får en tlf. ind og får ringet til familien, første opkald er til den stolte storebror som er hos mormoren. Vores dygtige jm kommer og undersøger, en kompakt pige på 50 cm og 4 kg - født 38+5, sørme glad for de vægtscannede ugen før og satte i gang for hvis hun skulle have vokset op til 3 uger mere..!
Alt i alt en god oplevelse selvom det gjorde djævelsk ondt;-)
Held og lykke til I andre. Glæd jer for det er bare helt fantastisk at ligge der og få den "præmie" op på maven, ikke mindre fantastisk end første gang. Indtil videre er hun et pragteksemplar der spiser, skider og sover (og tisser på sin far). At se hende sammen med storebroren var helt ubeskriveligt, han er bare så stolt og glad. Hun ynder at feste lidt om natten men er heldigvis kun vågen, ikke skrig og skrål, men derfor kan moren jo godt blive lidt træt.
