Nervøs, spændt og glæder mig...

Spring til sidste ulæste indlæg
Følg denne tråd

669 visninger
9 svar
0 synes godt om
27. april 2010

Sky

Hej alle...

Ja som overskriften lyder, så har jeg alle følelser mellem himmel og jord før NF scanning torsdag morgen... Jeg er simpelthen så bange for at der er noget i vejen - at fostret er dødt eller at tallene ikke er gode...

Jeg har absolut ingen grund til at tro at der skulle være noget - vi har ingen tilfælde i familien, så jeg ved ikke hvor min uro kommer fra... Måske er det bare fordi jeg er så spændt og glad over at være gravid at jeg slet ikke kan bære hvis alt nu ikke er som det skal være. Min familie og venner siger at jeg ikke skal være nervøs - at alt er som det skal være, men har alligevel hele tiden den der tanke i baghovedet at hvad nu hvis... Og efterhånden ser jeg ret gravid ud (jeahh), men måske er jeg bare blevet tyk?

Og så læser man jo også ofte om nogen der mister - bla herinde - og det bekræftiger mig jo kun i min frygt...

Er der andre der har haft det sådan? - er jeg bare skør? ...

Åhh ville ønske at torsdag morgen var lige om lidt...

Anmeld

Køb et abonnement på Vores Børn

Magasinet til dig med børn på 0-12 år

Priser fra 149 kr.

27. april 2010

Kaufie

Velkommen til i den bekymrede mors verden!

Jeg havde selv samme bekymring inden NF i min første graviditet - for jeg havde ingen symptomer udover manglende mens..... Men alt var som det skulle være.

2. gang var jeg derfor ikke så bekymret over manglende symptomer - men der viste det sig at fosteret var dødt i uge 5. Og ja, du læser om det rigtig meget her - fordi os, der har oplevet det gerne vil have nogen at snakke med om oplevelsen. Og tit er man ikke kommet så langt i graviditeten, at man har fortalt venner og familie om det - og derfor fortæller man måske heller ikke om aborten.

Denne gang har jeg masser af symptomer - men pga sidste gang er jeg alligevel hunde-nervøs for at der igen er gået noget galt.

Men det jeg ville sige var - at vi mødre bekymrer os om rigtig mange ting i forhold til vores børn - og det bliver vist nok kun "værre" jo ældre de små guldklumper bliver..... Så bare rolig: du er helt normal - og godt på vej til at blive en RIGTIG MOR!

for at alt selvfølgelig er som det skal være!

Anmeld

28. april 2010

Anja

Ja, kan kun give Kaufie ret. Som mor stopper bekymringerne aldrig og det er uanset om barnet er i maven eller render rundt og leger 

Jeg har hver gang været nervøs for, at der skulle være noget galt, og jeg har aldrig har grund til at tro, at der var noget galt. Alle 3 gange har alt været fint.

Mon ikke alt også er fint hos dig

Anmeld

28. april 2010

dithmer

Hej.

Jeg har det totalt på samme måde, selvom jeg er 3. gangs gravid. Skal også til nf imorgen torsdag.

Har ikke haft det sådan de to andre gange, så lidt underligt. Håber bare alt ser fint ud og lille M&m`s (som min datter på 5 kalder baby) lever i bedste velgående.

 

Anmeld

28. april 2010

MoarTil4

ja du er bestemt ikke alene.

Jeg kan kun tilslutte mig de øvrige kommentarer - at blive mor er det dejligst i verden, men med det komme også alle bekymringerne.... men det er jo helt naturligt og jeg tror det gør én til et "rundere" menneske.

Anmeld

28. april 2010

Christina31

Jeg er 3. gangs gravid, og er helt vildt nervøs - meget mere end jeg var, da jeg ventede mine 2 drenge. Måske er det følelsen af, kan det her virkelig blive ved med at gå godt. Kan jeg virkelig gennemgå 3 graviditeter, som resultere i 3 sunde og raske børn. I så fald føler jeg mig, som den heldigste kvinde i hele verden.   

Den ene bekymring tager bare den anden, og det er rigtig hårdt. Efter NF- skanningen var jeg lettet og meget glad, men nu hvor MD- skanningen nærmer sig er jeg vildt nervøs igen.

Puha... det er altså lidt hårdt engang imellem....

 

Anmeld

29. april 2010

dithmer

Sky skriver:

Hej alle...

Ja som overskriften lyder, så har jeg alle følelser mellem himmel og jord før NF scanning torsdag morgen... Jeg er simpelthen så bange for at der er noget i vejen - at fostret er dødt eller at tallene ikke er gode...

Jeg har absolut ingen grund til at tro at der skulle være noget - vi har ingen tilfælde i familien, så jeg ved ikke hvor min uro kommer fra... Måske er det bare fordi jeg er så spændt og glad over at være gravid at jeg slet ikke kan bære hvis alt nu ikke er som det skal være. Min familie og venner siger at jeg ikke skal være nervøs - at alt er som det skal være, men har alligevel hele tiden den der tanke i baghovedet at hvad nu hvis... Og efterhånden ser jeg ret gravid ud (jeahh), men måske er jeg bare blevet tyk?

Og så læser man jo også ofte om nogen der mister - bla herinde - og det bekræftiger mig jo kun i min frygt...

Er der andre der har haft det sådan? - er jeg bare skør? ...

Åhh ville ønske at torsdag morgen var lige om lidt...



held og lykke med scanningen idag !!!

Anmeld

29. april 2010

loralilly

Ja held og lykke med scanningerne i dag!! Vi håber på nogle gode resultater og oplevelser

venter spændt på en opdatering!

Anmeld

30. april 2010

Sky

Mange tak for alle jeres beroligende ord  - det er virkelig rart at vide at man ikke er alene om at ha det sådan og at det nok er helt normalt!

Og det gik rigtig godt! - alt var helt som det skulle være ... 6,1 cm og 1:16001 . Det er jo første gang jeg prøver sådan noget - og jeg var simpelthen så overrasket over hvor meget gang der er i den lille størrelse allerede! - den maste rundt derinde - fuld af liv, og det lille hjerte slog bare derudaf  Jeg fik rykket min terminsdato 1 dag så det nu er den 7. November i stedet for den 8. Jeg læser meget med herinde, men skriver ikke så tit et indlæg - det ændrer sig måske nu hvor jeg er gravid og hvor der er så mange spørgsmål der hele tiden trænger sig på. Men den 7. November er en meget speciel dag for mig - det er nemlig min mormors fødselsdag. Min mormor døde i Januar i år og dengang skrev jeg herinde om hvor stor en sorg det var for mig fordi hun netop ønskede sig allermest i hele verden at blive oldemor - og det nåede hun aldrig. Og selvom jeg godt ved at chancerne for at jeg lige nøjagtig føder på min termin er meget små, så tror jeg hun kigger med deroppe fra og glæder sig over at hendes lille oldebarn er sat til lige nøjagtig at komme til verden på hendes fødselsdag...

Nu vil jeg lade vær med at bekymre mig alt for meget de næste par dage  - alt er jo som det skal være! - og nu glæder jeg mig bare til MD den 15. Juni...

Håber at alle i andre får en lige så god NF scanning som mig

Anmeld

30. april 2010

loralilly

Tak for opdateringen! Godt at høre, at alt var, som det sku være. Det er det jo heldigvis i de fleste tilfælde, men det er klart, at man tror, at det lige netop rammer en selv. Det tror alle kommende mødre nok

Jeg vælger ikke at tænke for meget på det endnu, men jeg er også den type, der hellere tager sorgerne på forskud, så når jeg skal til scanning i næste uge, så er jeg garanteret også ved at omkomme af spænding og bange anelser. Men sådan skal det nok være

Dejlig tanke, at din lille spire måske kommer til verden samme dag som oldemor. Så blir man da lidt rørt.

Anmeld

[ Spring til toppen ]

Gå til forsiden

Gratis eksperthjælp

Det er gratis at søge hjælp hos vores eksperter - se alle eksperterne her.