Skal lige af med lidt luft - og måske også lige høre jeres mening om tingene
Vi har desværre lige overnattet på børneafdelingen på OUH i nat, fordi vores lille mand på 4 mdr. ikke ville spise. Han var ellers ved at komme sig over en forkølelse med engrim hoste, men han ville ikke spise - med det resultat at urinproduktionen var næsten lig nul og at han i går morges var sløv, næsten apatisk og 'forsvandt' næsten for mig!! Chok og gråd hos en bange mor!! Op til lægen i en helvedes fart og så videre ind til børnemodtagelsen. Der er de bare super gode - på trods af travlhed er de bare så søde, nærværende og flinke til hele tiden at holde os opdateret.
Nå, menhan fik lidt i sig, så egentlig var vi selv begyndt at lufte ideen om at kunne tage hjem og sove, men pludselig blev han helt slap igen. Vi aftaler derfor med lægen at vi bliver indlagt, forhåbentlig kun natten over til observation, men muligheden for sonde blev også luftet in case of han stadig ikke ville tage mælk til sig.
Så kommer den egentlige historie: Da vi kommer over på afdelingen bliver jeg modtaget af en sygehjælper - som ved gud skulle have valgt et andet fag. Hun kigger undrende på mig, da jeg begynder at pakke ud og spørger om vi skal blive der om natten? Ja, det skla vi jo selvfølgelig når nu lægen siger det! Jeg fortæller hende også at jeg er bekymret for ham, han ligner jo slet ikke sig selv; han er helt blåmarmoreret på arme og ben, han er slap, sover hele tiden, har feber... Hun trækker nærmest bare på skuldrene.... Så kigger hun på vores væskeskema og siger nærmest helt forarget at han jo ikke kan nå at blive sulten når jeg giver ham små mængder hele tiden (30-50 ml hver time, eller hver anden, det er hvad han har ville indtage i løbet af dagen) - og forøvrigt så ødelægger det også hans rytme! HVILKEN RYTME?? Han har jo ikke ville spise i flere dage og så tror du jeg er bekymret for en RYTME? Jeg er bekymret fordi han ikke spiser nok til at kunne opretholde en sufficient diurese for helvede!!! Hun var også lige efter mig med at jeg jo ikke skulle trille ham i søvn i barnevognen, for det er bare en dårlig vane. SUK!! Drengen er syg, hvis ikke man må blive trillet i søvn der hvornår fanden skulleman så få lov?
Ej, jeg var bare så ked af at blive modtaget så dårligt. Jeg var lige ved at tage hjem, for jeg synes overhovedet ikke jeg følte mig velkommen eller at de hjalp mig eller så til os eller noget som helst.
Heldigvis kom vores sygeplejerske på banen og det var et helt andet menneske at snakke med. Rigtig sød og gav mig ret i at jeg bare skulle gøre som jeg havde aftalt med lægen med maden, små hyppige mængder når han har lyst, dvs. jeg skulle aflæse mit barn, det er jo mig der bedst kender ham.
Det skal lige siges at jeg selv er sygeplejerske og det kan godt have en negativ indbvirkning på sådanen personalegruppe, det har jeg før hørt om. Så er man ekstra på vagt eller noget i den stil. Så måske troede hun at jeg havde stået og skabt mig nede i modtagelsen så de blev 'nødt' til at indlægge os...
Nu har jeg skrevet mine oplevelser ned i et brev til dem, så de får at vide at det var en rigtig dårlig oplevelse med nogle af deres personaler - for der var bestemt også søde personaler.
Hvad synes I? Er jeg for nærtagende? Har I været ude for noget lignende og hvad gjorde I?
P.S. Vi er kommet hjem, der er gang i både urin og afføring igen og han ligger nu og putter i vuggen efter at have spist 80 ml. Det viste sig at han er positiv for rota-virus, så mor her fik ret i at det i hvert fald ikke kun var den forkølelse (som var på retur), der var skyld i det!