Nr. 2 barn.

Ja hvordan tog jeres Juli'er at blive den "store"??

Karoline forguder sin bror, men er du gal vi andre skal sættes på prøve.

Synes pt. det er hårdt, men det er nu nok mest fordi jeg er kommet i tude facen (hvilket iøvrigt er en meget træls face, hvem helved har opfundet den!), og kan slet ikk holde til hun os bliver ked af det, når der bliver sagt nej.

Bøjede i lidt regler?

shit.. jeg kan sgu næsten ikke huske det - tænk at man glemmer så hurtigt.

Men, jeg kan huske, at jeg tænkte at Freja tog det pænere end forventet - der er lige to år i mellem dem.

Der var lidt pylleri når jeg ammede og ikke kunne flytte mig. Men jeg tog det i opløbet ved at sørge for at have noget jeg kunne aktivere hende med imens jeg sad med Malte.. Det var helt rutine når mælken begyndte at løbe til: Stofble: tjek, vand til mig: tjek, ammepude: tjek, sulten baby: tjek og underholdning til Freja: tjek... SÅ kunne vi sætte os. 

Ellers kan jeg simpelthen ikke komme i tanke om ting der var direkte afledt af storesøster-roller. Hun accepterede bare med det samme at der pludselig var et barn mere.

Jeg tror faktisk at der er meget stor forskel på deres reaktion om der er 2 år eller bare 2½ - for det er lige nu at juli-ungerne for alvor udvikler deres jeg-er-mig og du-er-dig opfattelse. Som 3-årig er det stadig bare én stor familie.

Hold ud - tude fasen er snart ovre igen, og pludselig er der heller ikke mere brok med Karoline...

Pøj pøj, Marie

Årh ja - Jeg glemmer ALDRIG tudefasen!
Aldrig i mit liv har jeg været så bundulykkelig og aldrig i mit liv har jeg været mere magtesløs.

Det er vigtigt at du husker dig selv på at hun sikkert også prøvede grænser af FØR lillebror ankom

Det var jeg rigtig ringe til, og faktisk var jeg sikker på at hun "straffede" mig fordi hun var skuffet over at jeg var så led og nederdrægtig at forpeste hendes liv med en lillebror.
- Det gav ingen mening, for Stella har altid elsket Paw og der har slet ikke været noget jalouxi fra hendes side af.

Glemmer aldrig 4. dagen hvor jeg hentede hende fra DP.
Vi TUDEDE (Som i VIRKELIG! tudede) om kap hjem fra Brugsen af, fordi Stella ikke kunne holde til at jeg sagde nej til en slikpose og smed sig grædende på gulvet.
Jeg kunne ikke klare at sige nej til hende (Eller i virkeligheden kunne jeg nok ikke klare at hun reagerede så voldsomt) og blev bundulykkelig over at alt gik i mod hende og det hele var min skyld (Først en lillebror, nu slikposen)
Det giver ingen mening i dag, men hold op hvor var jeg ude af den

Jeg gav mig nok et par gange, men langt fra hele tiden.
Jeg ville heller ikke have at hun bare troede at hun kunne opføre sig som spedalsk for derefter at få sin vilje.

Det er hårdt, men der er håb forude!
Vi har i hvert fald overlevet  

Kæmpe krammer herfra!
Bare øs ud herinde, hvis det hele bliver for overvældende.
Man er virkelig ude at skide når man er i tude-ugen!

/Trine

Tynen skriver:

Årh ja - Jeg glemmer ALDRIG tudefasen!
Aldrig i mit liv har jeg været så bundulykkelig og aldrig i mit liv har jeg været mere magtesløs.

Det er vigtigt at du husker dig selv på at hun sikkert også prøvede grænser af FØR lillebror ankom

Det var jeg rigtig ringe til, og faktisk var jeg sikker på at hun "straffede" mig fordi hun var skuffet over at jeg var så led og nederdrægtig at forpeste hendes liv med en lillebror.
- Det gav ingen mening, for Stella har altid elsket Paw og der har slet ikke været noget jalouxi fra hendes side af.

Glemmer aldrig 4. dagen hvor jeg hentede hende fra DP.
Vi TUDEDE (Som i VIRKELIG! tudede) om kap hjem fra Brugsen af, fordi Stella ikke kunne holde til at jeg sagde nej til en slikpose og smed sig grædende på gulvet.
Jeg kunne ikke klare at sige nej til hende (Eller i virkeligheden kunne jeg nok ikke klare at hun reagerede så voldsomt) og blev bundulykkelig over at alt gik i mod hende og det hele var min skyld (Først en lillebror, nu slikposen)
Det giver ingen mening i dag, men hold op hvor var jeg ude af den

Jeg gav mig nok et par gange, men langt fra hele tiden.
Jeg ville heller ikke have at hun bare troede at hun kunne opføre sig som spedalsk for derefter at få sin vilje.

Det er hårdt, men der er håb forude!
Vi har i hvert fald overlevet  

Kæmpe krammer herfra!
Bare øs ud herinde, hvis det hele bliver for overvældende.
Man er virkelig ude at skide når man er i tude-ugen!

/Trine

Hvor længe var du i tude-facen... ?

Har en teori om at det hjælper at sove i løbet af dagen, så tror jeg starter på middags lur fra imorgen af.

Kristina V skriver:

Hvor længe var du i tude-facen... ?

Har en teori om at det hjælper at sove i løbet af dagen, så tror jeg starter på middags lur fra imorgen af.

 

Er du sikker på at du vil høre det?

Altså det stod rigtig grelt til i 14 dage ca.
Derefter begyndte det at lysne lige så stille.

Det tog rigtig, rigtig lang tid for mig at "komme ovenpå" og finde mig selv igen efter det her, men generelt er jeg bare rigtig dårlig til at tackle de forandringer der kommer når jeg har født

Ej, jeg er nok ikke den rigtige at spørge.
Jeg kunne slet ikke finde ro om dagen til at sove, og jeg er sikker på at det var det der gjorde udslaget.
I flere måneder sov jeg kun 3 timer om natten og jeg var bare fuldstændig slået ud.

HVIS jeg havde sovet om dagen var situationen helt sikkert en anden, så hvis du kan så gør det for guds skyld!
Søvn er så hamrende vigtigt, hvis man skal kunne fungere og tænke ordentligt, så sov med det samme du har muligheden.

hmm, han reagerede ikke så meget denagng..hyggede og hende og kyssede hende.... og var meget træt ellers.

Nu får hun slag..han skubber og slår hende med alt muligt når han lige går forbi hende. Og tester os konstant, men det kommer jo ligesom med alderen nu her:-)

Vi har endnu ikke oplevet nogen reaktion på mindre søskende. Jonas var bare SÅ glad for Elias, da han blev født og han har aldrig været jaloux.

Jeg tror Elias var for lille til rigtigt at forstå det, da Esther blev født. Han var jo kun 15 mdr. Det gik super fint, så måske kunne han efter et par dage ikke huske, at hun ikke altid havde været der?

Denne gang er jeg lidt mere urolig for, at der kommer en reaktion, når baby kommer til efteråret. Esther er MEGET mordårlig og jaloux både på drengene og andre børn, der gerne vil være hos mig. Hun skubber, hiver, skriger og kan tilmed finde på at bide for at få sin vilje. Hun er de sidste par mdr blevet en rigtig strigle

Men har altså hidtil ingen erfaring med jalousi grundet mindre søskendes ankomst

Tynen skriver:

Er du sikker på at du vil høre det?

Altså det stod rigtig grelt til i 14 dage ca.
Derefter begyndte det at lysne lige så stille.

Det tog rigtig, rigtig lang tid for mig at "komme ovenpå" og finde mig selv igen efter det her, men generelt er jeg bare rigtig dårlig til at tackle de forandringer der kommer når jeg har født

Ej, jeg er nok ikke den rigtige at spørge.
Jeg kunne slet ikke finde ro om dagen til at sove, og jeg er sikker på at det var det der gjorde udslaget.
I flere måneder sov jeg kun 3 timer om natten og jeg var bare fuldstændig slået ud.

HVIS jeg havde sovet om dagen var situationen helt sikkert en anden, så hvis du kan så gør det for guds skyld!
Søvn er så hamrende vigtigt, hvis man skal kunne fungere og tænke ordentligt, så sov med det samme du har muligheden.

Ved ikk helt hvordan jeg skal tackle det. Synes faktisk det er sværest omkring Karoline, fordi hun rigtig tester os. Vi sætter grænsen og holder fast, men synes det er svært for hun bliver jo ked af det i øjeblikket

Fik sovet lidt igår eftermiddags, og det gav bare underværker. synes jeg var oki ovenpå igår aftes, og hyggede med familien.