tidligere skrevet om min enlige rolle (lidt langt)

som overskriften lyder har jeg jo tidligere oprettet et indlæg om at mig og faren flyttede fra hinanden mellem jul og nytår..

vi har dog valgt at han skal komme i weekenderne, og vi vil prøve at få det til at fungere på den måde...

det har været lidt op og ned, og starten skulle vi begge jo lige vænne os til at det kun var i weekenderne.. og det kunne godt skabe nogle diskutioner, da det var svært at nyde tiden man havde..

Men nu går det bare super godt.. vi har lært at nyde vores weekender sammen, og han er begyndt at tage sofie rigtig meget.... men men men hun vil dog kun spise hvis det er mor der giver mad, og hun vil kun have mor vil putte hende ( det tager vi bare med) men udover det er han rigtig dejlig til at hjælpe..!!

Har snakket med min sagsbehandler på kommunen om det vi gør er noget man må selvom jeg får som enlig mor.. og det må man gerne.. det har intet at sige.. for jeg har alligevel alle udgifter, og han er der kun i weekenderne (synes lige jeg ville komme med den, inden nogen måske siger at man ikke må når man kalder sig enlig)

jeg synes nu at jeg er enlig, da jeg har hende hele tiden... selv i weekenderne har jeg hende jo meget fordi hun er så tæt knyttet til mig..!!

Ved ikke hvor jeg vil hen med dette indlæg, men synes bare at jeg ville fortælle hvordan det går med os...

og kan kun sige at det går godt, og vi har snakket om at flytte sammen igen på et tidspunkt, når han har noget fast at tage fat i.. og har betalt noget at sin uheldige gæld...

tusind tak fordi at du ville læse med så langt..

Knuzz Fra Sofie og Gitte....

Jeg håber da inderligt for dig at det ender med at jeres lille familie bliver sammen, hele tiden, men ja det kan være enorm svært at få tingene til at fungere, tror der er mange der føler sig svigtet (ikke alle, men nogle) af manden i starten, men jeg håber da for jer at I har taget et skidt i den rigtige retning.. 

N&J skriver:

Jeg håber da inderligt for dig at det ender med at jeres lille familie bliver sammen, hele tiden, men ja det kan være enorm svært at få tingene til at fungere, tror der er mange der føler sig svigtet (ikke alle, men nogle) af manden i starten, men jeg håber da for jer at I har taget et skidt i den rigtige retning.. 

Tusind tak for dit dejlige svar....

Jo, jeg er en af dem der er iblandt at have følet sig svigtet... men har fået åbnet hans øjne at det ikke kan blive ved sådan... og han har så fået afvide, at enten er han der for os, eller slet ikke.... og han valgte så den første mulighed...

så nu kæmper han for at få styr på sit liv så vi igen kan få "vores eget hjem"... så det betyder meget for mig.. og håber så inderligt at det vil lykkedes det hele... Vi har da trods alt været sammen i 3 år og 7 mdr på lørdag...!! så det ville være synd at smide det hele på gulvet "fordi han er lidt længer tid om at blive far"... hvis du forstår..!!

Gittemor09 skriver:

 

Tusind tak for dit dejlige svar....

Jo, jeg er en af dem der er iblandt at have følet sig svigtet... men har fået åbnet hans øjne at det ikke kan blive ved sådan... og han har så fået afvide, at enten er han der for os, eller slet ikke.... og han valgte så den første mulighed...

så nu kæmper han for at få styr på sit liv så vi igen kan få "vores eget hjem"... så det betyder meget for mig.. og håber så inderligt at det vil lykkedes det hele... Vi har da trods alt været sammen i 3 år og 7 mdr på lørdag...!! så det ville være synd at smide det hele på gulvet "fordi han er lidt længer tid om at blive far"... hvis du forstår..!!

Ja, man skal sku også kæmpe lidt hvis begge parter er villige til at forsøge, det syntes jeg man skylder sig selv og ikke mindst sine børn, går det ikke, jamen så har man gjort hvad man kunne, mens man hvis det går står tilbage som en familie.. 

Det lyder da super dejligt for jer. Det er dejligt at høre, I er ved at kommet styrket ud på den anden side Lauras far kommer også hos os for at se Laura et par gange om ugen, og det fungerer fint ind til videre Det er rart, man ikke behøver at have myndighederne inde over, men bare selv kan finde ud af det.

K.h. Linda

Gittemor09 skriver:

som overskriften lyder har jeg jo tidligere oprettet et indlæg om at mig og faren flyttede fra hinanden mellem jul og nytår..

vi har dog valgt at han skal komme i weekenderne, og vi vil prøve at få det til at fungere på den måde...

det har været lidt op og ned, og starten skulle vi begge jo lige vænne os til at det kun var i weekenderne.. og det kunne godt skabe nogle diskutioner, da det var svært at nyde tiden man havde..

Men nu går det bare super godt.. vi har lært at nyde vores weekender sammen, og han er begyndt at tage sofie rigtig meget.... men men men hun vil dog kun spise hvis det er mor der giver mad, og hun vil kun have mor vil putte hende ( det tager vi bare med) men udover det er han rigtig dejlig til at hjælpe..!!

Har snakket med min sagsbehandler på kommunen om det vi gør er noget man må selvom jeg får som enlig mor.. og det må man gerne.. det har intet at sige.. for jeg har alligevel alle udgifter, og han er der kun i weekenderne (synes lige jeg ville komme med den, inden nogen måske siger at man ikke må når man kalder sig enlig)

jeg synes nu at jeg er enlig, da jeg har hende hele tiden... selv i weekenderne har jeg hende jo meget fordi hun er så tæt knyttet til mig..!!

Ved ikke hvor jeg vil hen med dette indlæg, men synes bare at jeg ville fortælle hvordan det går med os...

og kan kun sige at det går godt, og vi har snakket om at flytte sammen igen på et tidspunkt, når han har noget fast at tage fat i.. og har betalt noget at sin uheldige gæld...

 

tusind tak fordi at du ville læse med så langt..

Knuzz Fra Sofie og Gitte....

Hej Gitte

Dejligt at i har fundet en måde hvor det fungerer for jer....

Min kæreste og jeg lever på samme måde, og har faktisk gjort det i godt og vel 2 år nu. Det fungerer super godt, og vi har ingen planer om at flytte sammen i den nærmeste fremtid.

Selvfølgelig er det ikke "normalt" at leve på den måde, men hvis det er det der fungerer, så ser jeg ingen grund til at man skulle gøre det anderledes....

Louise

N&J skriver:

Ja, man skal sku også kæmpe lidt hvis begge parter er villige til at forsøge, det syntes jeg man skylder sig selv og ikke mindst sine børn, går det ikke, jamen så har man gjort hvad man kunne, mens man hvis det går står tilbage som en familie.. 

ja, sådan har vi det nemlig også vi tager en dag af gangen... og så ser vi hvad tiden bringer...

Baagøe skriver:

Det lyder da super dejligt for jer. Det er dejligt at høre, I er ved at kommet styrket ud på den anden side Lauras far kommer også hos os for at se Laura et par gange om ugen, og det fungerer fint ind til videre Det er rart, man ikke behøver at have myndighederne inde over, men bare selv kan finde ud af det.

K.h. Linda

ja, jeg synes også at det er dejligt at det kan fungere på denne måde...!! ( dog har han det rigtig hårdt i min familie da de har svært ved at acceptere ham) men det ser vi bare bort fra.. for man kan ikke forhindre kærlighed.. og nu prøver vi på denne måde.. og håber at vi kan få det til at fungere på denne måde...

Loppe skriver:

Hej Gitte

Dejligt at i har fundet en måde hvor det fungerer for jer....

Min kæreste og jeg lever på samme måde, og har faktisk gjort det i godt og vel 2 år nu. Det fungerer super godt, og vi har ingen planer om at flytte sammen i den nærmeste fremtid.

Selvfølgelig er det ikke "normalt" at leve på den måde, men hvis det er det der fungerer, så ser jeg ingen grund til at man skulle gøre det anderledes....

Louise

Jeg synes bestemt også det går rigtig godt for os på denne måde... og nej, det er da bestemt ikke normalt.. men så længe det fungere er vi alle glade... og glæder os til hver weekend starter... så det er da kun gode tegn mener vi