Torsdag d. 8 april 2010: min terminsdag
Jeg vågner om morgenen og tænker - wauw det er i dag. Der går pludselig nogle ting op for mig og så får fanden sko på, og trods bækkenlæsning går jeg i krig med at vaske tøj, gøre hytten ren og til middag kommer min Steffan hjem for at sige hej - han finder mig på køkkengulvet i færd med at vaske køkkenlåger hehe. Han kigger noget målløst på mig og giver mig et kys. Jeg fortæller at slimproppen er gået kort forinden, meeen at det jo desværre ikke betyder fødsel. Han tager på arbejde igen og jeg fortsætter arbejdet.
Klokken 17 kommer Steffan hjem og han er helt oppe at køre. Han spørger om det er okay at han går ud og ryger (han er stoppet med at ryge i hverdagen) for han er helt ude af deb. Han går lige op på arbejdet - jeg aner dog ikke hvorfor (det viser sig i dag at han ikke aner hvad han lavede der eller hvad han skulle - plus at vagtmødet han havde med sine medarbejdere tidligere havde været en underlig oplevelse for medarbejderne, da han klokkede i alt og skrev forkerte arbejdstider ind i systemet )
Nåh, men han kommer hjem og jeg har slemme plukveer men det er jeg jo vant til, så ingen ko på isen. Vi spiser en lækker risotto med stegt laks dertil. Mums. Det fortryder jeg senere. Jeg sidder resten af aftenen i en stor sækkestol pga. Plukveerne som gør det uudholdeligt at sidde i sofaen eller en stol. Går i seng ved 22.30 tiden og jeg har ikke sat forhåbningerne op efter noget, da jeg er bange for at blive skuffet.
Natten mellem torsdag og fredag:
Kl. er nu 01.30 og jeg vågner til det der kan kaldes for en solid ve. Jeg tænker - det kan da ikke passe. Så jeg prøver at sove igen, men 12 min senere kommer næste ve. Okay, men jeg vil altså sove da der jo måske venter en "maraton" forude. Det skal dog vise sig at søvn bliver en by i Rusland, for allerede kl. 2 kommer de ret hyppigt. Jeg fatter overhovedet ikke at tage tid på veerne, og kl. 02.15 går jeg ned i stuen for at ringe til fg. Jeg får en meget sød jordemoder i telefonen og får en del veer i telefonen. Hvis vi har lyst må vi gerne komme og det vil jeg gerne. Går nu op for at vække den kommende far, som kommer ud af sengen i en fart jeg ALDRIG har set før og han fik sig på rekord tid et bad og gjort sig klar. Han styrtede rundt i hytten af forvirring, men jeg havde pakket alt til ham og selv ve-bollerne som jeg bagte onsdag kom med. Han spurgte sågar om han kunne nå på toilettet - haha...
Han havde for første gang parkeret bilen foran huset da han var sikker på at det var i nat og ganske rigtigt. Kl 03.14 kører vi fra Nordborg og har 30 km til fødegangen. Undervejs i bilen kan min kæreste ikke overskue længden af veerne længere og tager tid - 2 min mellem og 1 min varighed. Ved hver ve hev jeg mig op fra sædet ved at holde med et fast og hårdt greb omkring bøjledimsen i loftet mens den anden hånd med et blev placeret på Steffans hånd som styrede gearstangen. Ja, Toyotaen fik da lov at vise hvad den kunne, for kl. 03.30 holder vi på parkeringspladsen ved sygehuset – godt det var nat og vi ikke mødte nogen politibil undervejs. Turen fra parkeringspladsen til fødegangen er et mareridt, hvor jeg under hver ve hænger op af Steffan.
Da vi kommer op på fødegangen er der meget stille og vi kommer ind og jeg bliver undersøgt - ingen livmoderhals og 3 cm åben - wuhu. Hun står desværre skævt i bækkenet, men ikke noget der skal gøre noget ved pt. Vi skal IKKE hjem før prinsessen er kommet til verden. Jeg kommer i badekar med det samme og det virker så dejligt under veerne. Omkring kl. 6 får jeg pressetrang og kommer op af badekaret. Jeg er 5 cm åben så det er super. Havde forinden fået lavement og nøj en oplevelse - råbte bare til min Steffan: "Af banen skat, mor skal råskide". Får også taget vandet herefter får at sætte skub i tingene. Hvilken grinagtig oplevelse og Steffans øjne var større end tekopper, da han så vandet klaske ned på gulvet
Det efterfølgende er MEGET uklart rent tidsmæssigt, but here goes:
Ved jordemoderskift kl. 7.00 får jeg jordens bedste jordemoder Anita. Hun har en ambulance-elev, Sally, med som skal opleve en fødsel netop i dag.
Ca. to timer senere har jeg stadig denne pressetrang og veerne stormer ind over mig, men er total ureglmæssige og jeg sutter løs i min iltmaske. Anita må beklageligt fortælle at jeg stadig kun er 5 cm åben. Jeg klemmer min kærestes fingre og han har det så skidt med at jeg har det så dårligt, men intet kan han gøre. Jeg kaster nu op to gange, og risottoen fra aftenen i forvejen ligger nu i posen – ad!!!
2 timer senere undersøges jeg igen - stadig kun 5 cm åben. Anita siger nu at vi om en time tjekker igen og så kalder hun både for- og bagvagten til dette tjek da lillepigens hjerterytme ikke er alt for go. Jeg får epi som hjælper på smerterne fortil, men ikke pressetrangen.
En time senere - stadig kun 5 cm. Jeg får nu vedrop og har nu dobbelt veer og vepauser som svinger fra 1 min til 5 sekunder. STADIG PRESSETRANG. Fy for helved. Jeg får lagt akupunkturnåle fortil, men de ryger hurtigt, og jeg bliver stukket 2 gange for neden (aner ikke hvor) for at dæmpe pressetrangen, men dette hjælper heller ikke. Min kæreste kan efter en halv time ikke længere overskue at se mig med så svære smerter og spørger om de ikke kan gøre et eller andet, for han kan ikke holde ud at se mig sådan længere. Anita siger at hvis der ikke er sket noget om en halv time så kommer for og bagvagten og at det så ender i akut kejsersnit hvis der ikke er fremgang. Jeg får at vide af Steffan at jeg undervejs flere gange har grædt ind i iltmasken og skreget: "Så spræt mig for helved bare op"..
En halv time senere skal jeg ud og tømme blæren i håbet om at det kan hjælpe lidt. Jeg har tegnblødning som Anita siger kan være et godt tegn. Min kæreste er på det tidspunkt ret påvirket af situationen og fortalte mig i går at han på det tidspunkt blev enig med sig selv om at han skulle snakke med en psykolog bagefter fordi det var så skræmmende en oplevelse – at han kun kunne stå ved siden af mig og støtte mig, men intet gøre.
I mellemtiden har vi fået "besøg" af to assistenter som følger resten af forløbet. På et tidspunkt har min kæreste spurgt Sally om hvor sort en finger skal være for at falde af, og hun siger - ork, der skal meget til. Indtil hun kigger på Steffans finger og konstateret at den er helt blå. Så han bør nok skifte hånd. Utroligt så mange kræfter jeg har hehe.
Da jeg kommer tilbage fra toilettet bliver jeg tjekket og Anita kigger med store øjne på mig: Jamen Tina, du har udvidet dig til 10 cm på den sidste time. Så nu skal vi bare have hende ned på bækkenbunden. Jeg tænkte bare WHAT!!!! For en halv time siden snakkede vi akut kejsersnit og NU må jeg nøkke stille og roligt med for at få hende ned. Hvilken lettelse. Anita siger at jeg er super dygtig til at nøkke med og få hende "hurtigt" ned på bækkenbunden. Pludselig siger hun at jeg må presse aktivt med - WHAT! Er det NU? Den ene af de to søde assistenter spørger om jeg vil kigge med i et spejl. Havde svoret at jeg ALDRIG ville gøre dette, men nikkede ja tak. Steffan har efterfølgende sagt at dette var en sjov oplevelse for mens jeg pressede som en gal med iltmasken på, fik jeg "råbt" OP, NED, OP, OP (altså til spejlet). Steffan har sagt at det så ret sjovt ud, for hun fulgte jo mine instrukser i en vældig fart. Anita sagde at jeg var rigtig god, men at vi måske var nødt til at klippe. NEJ FANME NEJ ANITA. Du kan da bare tro nej. Jeg pressede som en gal og hold pause i ve-pauserne. Lillepigens kurve er rigtig fin. Pludselig siger Anita, "Tina, kan du se vi er ved at gøre klar?" Jeg råber ind i iltmasken "Fanme ikke til klip" og hun siger, nej Tina, det er fordi hun kommer lige om lidt. WHAT!!!! Det jeg kan se i spejlet kan sku da umuligt være ude om lidt. HAHA!!! Der presses heftigt videre og min kæreste som har kigget meget ind i væggen kigger nu på mig og som han siger: "Jeg pressede og var ildrød i hovedet - pludselig kom der et hov, hov, nej fra mig i iltmasken og et meget sjovt ansigtsudtryk" og ud kommer vores lille elskede prinsesse i et pres. Hun stikker i hyl og er lidt blå - det havde vi dog fået at vide at hun ville være, men de gned løs på hende mens hun lå hos mig og hun var helt fin og velskabt og blev hurtigt lyserød som hun skulle Åh mors og fars lille skat. På stuen stod nu min jordemoder Anita, Sally ambulance-eleven, de to assistenter, bag- og forvagten plus min elskede kæreste. Min kæreste tudbrølede, men jeg var så overvældet at jeg ikke rigtig fattede så meget. Kiggede bare min kæreste dybt i øjenen og sagde: "Her er hun skat, hun er vores". Anita spurgte om jeg havde flere presseveer, men nej. Så sagde hun HOST TINA, og jeg forsøgte at hoste og på to min var moderkagen ude. Fik et par enkelte rifter som fik et par knuder. Anita sagde at det var et under at jeg ikke sprækkede da jeg havde så stor pressetrang i så længe.
Filippa Olivia blev født 13.14.
3 timer senere blev hun målt til 52 cm og 3650 gram. Hun havde en mega fødselssvulst på siden, men den var helt væk mandag. Hun er så smuk min datter. Jeg fik i tirsdag total tudetur over hvor ufattelig højt jeg elsker min prinsesse og elskede Steffan. ihhh...
Så kommer der lige en total nedern ting som skete mens vi var på barselsgangen. Søndag formiddag bliver vi ringet op af politiet, om vi har en sort Toyota Avensis parkeret på Sønderborg Sygehus. Dertil kunne vi kun svare - JA. Nåh, jamen så står den klodset op på 3 grønne mælkekasser og alle fire nye sommerdæk er blevet pillet af. WHAT!!! Tror da nok lige hormonella mummy her måtte tude sig et stykke. Hvem fanden er så fræk at gøre sådan noget på et sygehus' parkeringsplads. Fuck hvor var det da mega nitte. Men heldigvis var vi jo indlagt for noget positivt. Så vi fik lige vores vinterdæk monteret i går morges inden vi skulle hjem. SATANS til folk...
Ja, vi kan ikke andet end være tilfredse. Mælken løb til søndag morgen og prinsessen æder løs når hun er sulten.
Piger, jeg fatter slet ikke at jeg har været igennem det smertehelved med bækkenløsning og så en så hård fødsel. Men novra, hvor er det bare skønt at være mor og far. Min sundhedsplejerske kom torsdag da hun var 6 dage gammel og hun havde taget 150 gram på – så skønt. Torsdag i næste uge starter jeg.
Tak fordi i læste med. Det blev noget langt, men forhåbentlig rigtig go læsning. Kram herfra
