Night Terror

Hvad dælan gør man når knægten vågner omkring kl 23 og bare skriger og kaster sig rundt i sengen. Han vil ikke have man rører ham - jeg ved ikke helt om han er vågen eller ej - han råber og skriger en masse uforståeligt - og en gang imellem "biler" eller "Lille Kylling" - eller bare "GÅÅÅÅ"  men når man er på vej ud, skriger han endnu højere.

Efter ca 10 min - måske kun 5, men de er laaaange - falder han lidt til ro og vil gerne have en knuser og en tår vand. Så lægger han sig til at sove indtil det gentager sig ½-1 time senere - 3-4 gange om natten!!!! Og det er KUN MOR der dur.....

Jeg er i forvejen ved at dratte ned af kontorstolen pga træthed kl 14 - og det her hjælper bare ikke.

Er der nogen, der har prøvet det og kan fortælle mig hvornår det går over igen??? For der er vel ikke rigtig noget at gøre?

Vi har også sådan et barn her i huset - det er helt sikkert mest igang når der er forandringer i hans liv (institution, ny lillebror, eller bare når middagsluren er droppet). Vi tager ham op, og går rundt med ham, evt. synger en rolig sang, holder ham fast og lader ham vide vi er der... nogle gange tænder vi for telefåkkerne eller Thomas Tog, og så vågner han ligsom op og falder til ro, og så sidder vi lidt og glor på det..

Det er så hårdt når det står på - og skide synd for knægten

Puha, flere gange om natten må være frygteligt opslidende

Da Sebastian havde det i den alder, var han heller ikke til at komme i kontakt med. Han sad bare og hylede, og jo mere vi spurgte/gjorde, jo værre blev det.

Vi gjorde det, at vi bare sad ved ham, så han vidste, han ikke var alene, evt. med en hånd på hans ben, så han kunne mærke, vi var der. Andet var der ikke at gøre, og så holdt han op efter et stykke tid. Men det var så også kun én gang om natten.

Hvor længe det blev ved, kan jeg ikke huske, men det holdt i hvert fald op igen Så hæng i, selvom det er mega hårdt

Knus Line

Jeg har prøvet det et par enkelte gange da Phillip var mindre. Det er MEGET uhyggeligt. 

Så jeg googlede løs (Night Terror) og fandt frem til at det bedste man kan gøre er at synge en sang, barnet kender godt, igen og igen. For barnet vil jo ikke røres eller krammes eller noget. Har dog aldrig nået at prøve det af, da han ikke har haft det længe.

Håber det snart går over igen, for det er da alt for hårdt for jer begge. Pyyhaa.

Vi har også balladen hos os og er … atter … hoppet over hvor gærdet er lavest og tager hende med ind i vores seng. Så falder hun fuldstændig til ro og kan sove heelllt til kl. 7.00. Hvis ikke vi vækkede hende tror jeg godt hun kunne sove længere. 

Men hun sover og vil både røre med hænder og fødder, så vi tænker at det er en fase hvor hun lige pt har brug for mere tryghed. Og det er vi ikke blege for at give for nægter at undvære min nattesøvn. Så fuger jeg bare slet ikke... 

AG

Vi har fået en smule efter det er blevet sommertid. Han vågner mit om natten og græder helt vildt, men man kan så godt komme i kontakt til ham og få ham beroliget. Hans handler vist om at vi i ½ år nu har sovet et stykke fra ham, pga. vi bygger om og det er nu gået op for ham. Han vil sove i vores seng, men vi har kun 1½ mands seng og jeg sover SÅ dårligt med ham i sengen og en datter som skal ammes om natten.. Men for os fungerer det at give ham lidt at drikke, tænde en vågelampe, lade døren stå åben og forsikre ham om at vi ikke går nogen vegne! Så ligger han sig til at sove igen

Tak for svar - og "rart" at høre jeg ikke er alene i båden....

Jeg kan slet ikke tage ham op - dels vil han ikke - dels kan jeg ikke holde ham når han sparker og slår med arme og ben. For en 3 uger siden i Lalandia havde han samme tur - og sov i sengen hos os. Men det var en stor dobbeltseng, hjemme har vi kun 140 cm - og der er bare ikke plads til 3.

Manden fandt et sted på nettet, hvor de anbefaler at vække barnet blidt lige før det kriminelle tidspunkt - hvilket skulle kunne forhindre et anfald.

 Jeg ved ikke - bryder mig ikke om at skulle vække William midt om natten - men bryder mig tilgengæld rigtig meget om min nattesøvn, så tror vi prøver....