Rygende kage? Hvad gør jeg galt?

Spring til sidste ulæste indlæg
Følg denne tråd

991 visninger
9 svar
0 synes godt om
14. april 2010

Helle30

I går aftes lavede jeg en prøve på en kage, jeg skal lave til en konfirmation hér sidst på måneden.

Jeg fulgte opskriften til punkt og prikke, bortset fra at jeg puttede appelsinpasta og hindbæraroma i dejen i stedet for vanilieekstrakt. Det var den chokoladekage, vi brugte på fondantkurset i efteråret. Jeg har fået opskriften - skal nok smide den herind.

Nå, men kagen skal have 1 time og 40 min. v. 180 - alm. ovn, og det fik den. Jeg bagte den i en bagering beklædt med bagepapir.

Efter ca. 45 min. synes jeg, der lugtede lidt sært, så jeg gik ud i køkkenet, som var helt fyldt med røg. Ved godt, man ikke må åbne ovnen midt i bagningen, men det kunne jeg ikke lade være med (altså EFTER jeg havde åbnet vinduerne). Langs kanten af kagen piblede der røg op - ikke damp, men røg. Kagen var placeret nederst i ovnen. Er det galt? Eller hvad pokker har jeg gjort. Har gennemgået opskriften igen og igen og der er intet, jeg har gjort forkert. Hvem ved noget?

Synes jo, den bagering var så smart, fordi man så sparer plads til forskellig str. springforme, men nu er jeg tilbøjelig til at suse ud og købe et sæt bare for at finde ud af, om det er den bagering.

Pyhh. undskyld det blev lidt langt. Håber nogen kan fortælle mig, hvad jeg gør forkert.

Nu vil jeg gå ud og obducere kagen for at finde ud af, om den vitterligt er brændt og smager dårligt/er hård.

- Helle

Anmeld

Køb et abonnement på Vores Børn

Magasinet til dig med børn på 0-12 år

Priser fra 149 kr.

14. april 2010

birgitte

Hej GOdt det var en prøve hva hihi nå men tror at det kan være fordi den stod nederst i ovnen for så får den jo vældig meget varme i bunden og jeg vil sige at den bør bages i midten af ovnen...det bliver de fleste men hvis det stod i opskriften så??

håber det lykkes bedre næste gang

Anmeld

14. april 2010

propogberta

Jeg kunne altså også godt forstille mig at det havde noget med hindbær aromaen at gøre! Når man fx laver bolsjer og hælder det i den varme bolsje masse så ryger det altså også! Og så vil jeg gi ret i at den skal op i midten af ovnen!

Anmeld

14. april 2010

Nemesis

tænker også at den har fået for meget varme og bagepapiret er brændt?! Men det må du jo kunne se... Venster da spændt på en obduktionsrapport :-)

Sisse

Anmeld

14. april 2010

Helle30

Obduktionen er vel overstået, og nu fik jeg så tid til rapporten:

Yderst på kagen var jo bagepapiret, som ved første øjekast så ganske fint og intakt ud. Da jeg ville fjerne det fra kagen, var det ligesom allerede væk under kagen. Jeg undersøgte gerningsstedet og fandt papiret på den bageplade, kagen havde stået på. Når jeg ikke så det straks, var det fordi, papiret havde camoufleret sig ved at antage samme farve som bagepladen.

Derpå fulgte en lodret gennemskæring af selve kagen og en nøje analyse af den fremkomne snitflade. Skorpen var lidt vel sprød i toppen og på siderne, men det var INTET imod den 1,5 cm tykke, forkullede bund.

Herpå vurderede jeg, at der ingen grund var til at obducere yderligere.

Jeg kører en prøvebagning igen i morgen, og så bliver formen placeret højere oppe i ovnen. Evt. vil jeg prøve at sænke temp. til 170 grader.

Så I havde ret! Tak for svarene.

Der stod nu intet om placering i opskriften, og det kan måske virke lidt amatøragtigt, at jeg ikke selv tænkte over det, men jeg bruger jo ALTID varmluft, hvor varmen kommer alle steder fra. Nu stod der bare udtrykkeligt alm. ovn, IKKE varmluft, og så tænkte jeg ikke over andet end at det for guds skyld ikke måtte være varmluft.

Den brugbare del af kagen smager i øvrigt fantastisk.

- Helle - 1,5 cm klogere

Anmeld

14. april 2010

Pia.

Helle30 skriver:

I går aftes lavede jeg en prøve på en kage, jeg skal lave til en konfirmation hér sidst på måneden.

Jeg fulgte opskriften til punkt og prikke, bortset fra at jeg puttede appelsinpasta og hindbæraroma i dejen i stedet for vanilieekstrakt. Det var den chokoladekage, vi brugte på fondantkurset i efteråret. Jeg har fået opskriften - skal nok smide den herind.

Nå, men kagen skal have 1 time og 40 min. v. 180 - alm. ovn, og det fik den. Jeg bagte den i en bagering beklædt med bagepapir.

Efter ca. 45 min. synes jeg, der lugtede lidt sært, så jeg gik ud i køkkenet, som var helt fyldt med røg. Ved godt, man ikke må åbne ovnen midt i bagningen, men det kunne jeg ikke lade være med (altså EFTER jeg havde åbnet vinduerne). Langs kanten af kagen piblede der røg op - ikke damp, men røg. Kagen var placeret nederst i ovnen. Er det galt? Eller hvad pokker har jeg gjort. Har gennemgået opskriften igen og igen og der er intet, jeg har gjort forkert. Hvem ved noget?

Synes jo, den bagering var så smart, fordi man så sparer plads til forskellig str. springforme, men nu er jeg tilbøjelig til at suse ud og købe et sæt bare for at finde ud af, om det er den bagering.

Pyhh. undskyld det blev lidt langt. Håber nogen kan fortælle mig, hvad jeg gør forkert.

Nu vil jeg gå ud og obducere kagen for at finde ud af, om den vitterligt er brændt og smager dårligt/er hård.

- Helle



Jeg er på ingen måde kage ekspert, så er ikke til den store hjælp... MEN, skulle den have 1 time og 40 minutter !!! det er da også sindsygt længe for en kage - er det ikke ?

Knus Pia, som slet ikke skal gøre sig klog på de kager der, men bare så du skrev 1 time og 40 minutter og syntes det var meget.... !!!

Anmeld

14. april 2010

Pige2009

Jeg tænker også, at det sørme er lang bagetid. Måske skulle den kortes til en time, samtidig med at kagen skal bages midt i ovnen. Uanset hvad der står i opskriften bager jeg altid mine kager midt i ovnen

K.h. Linda

Anmeld

14. april 2010

Moderator

Profilbillede for Moderator

Måske er det sådan en giftig én, som i asterix og cleopreta?... hehe... (sorry... jeg ved det oprigtig ikke. jeg har aldrig prøvet det før...)

Anmeld

15. april 2010

linemus

Spændende rapport. Held og lykke med ny prøvebagning. Er spændt på at høre resultatet (og få opskriften!).

- Line

Anmeld

15. april 2010

Nemesis

hihihi ja jeg er gået helt bort fra varmluft. Det bruges kun til at opvarme ovnen.

Men nu har du vel ikke kun fået sat din ovn til at give undervarme?? for 1½ cm forkullet kage kunne tyde på at den både har fået for meget varme, men også for lang tid.

Måske du skal holde lidt øje med din næste prøvekage :-) Tjekke om den ser færdigbagt ud undervejs.

Held og lykke.

:-) Sisse

Anmeld

[ Spring til toppen ]

Gå til forsiden

Gratis eksperthjælp

Det er gratis at søge hjælp hos vores eksperter - se alle eksperterne her.